De rette hvaler - Sydlig rethval

Afrika er meget mere end blot elefanten, løven og giraffen. Under havets overflade venter et helt overflod af fascinerende arter og venter på at blive set og oplevet.

Den sydlige rethval er i den sammenhæng ikke nem at komme udenom, bogstaveligt talt. Med en kampvægt på 40-50 ton og en længde på 16 meter sniger de sig op blandt havets, for ikke at sige verdens absolutte kæmper. Fjorde og bugter i særligt Sydafrika bliver hvert år brugt til at opfostre og opfede hunnernes tons tunge kalve og giver en alletiders mulighed for at se dem helt inde fra land.

Hvis ikke deres imponerende størrelse med det samme kan identificere dem, så kan den sydlige rethval genkendes på deres meget buede mund, den manglende rygfinne og de mange hårhudsflader, som de bliver født med. Hårhudsfladerne minder om vores hårde hud vi kan få på hælene.
Rethvalens hårhudsflader bliver hurtigt grobund for rurer, et krebsdyr som også sætter sig på sten og skibe, og derudover et glimrende levested for hvallus, som giver hårhudsfladerne deres karakteristiske hvide farve. Med kendetegnene på plads er det blot et spørgsmål om timing! Rethvaler er nemlig meget taknemmelige at gå på udkig efter, da deres adfærd bestemt gør det muligt for os at få øje på dem på de store verdenshave. De holder sig ofte i nærheden af kysten og deres fødesøgning foregår i vandoverfladen, hvor de finder deres foretrukne bytte, nemlig de små lyskrebs, også kaldet krill.

Krill er ikke andet end et par centimeter i størrelse og alligevel udgør de langt størstedelen af mange af de store bardehvalers føde, heriblandt også blåhvalens. Bardehvaler har til forskel fra tandhvalerne store, lange barder i stedet for tænder, hvilket gør dem i stand til at filtrere enorme mængder af vand i løbet af en dag. Således kan en rethval ved hjælp af deres 400 stk., 2 meter lange og mørkegrå barder filtrere 600-1600 kg krill ind i deres system til at holde motoren kørende på blot 24 timer.

Tilbage i 1300-tallet startede man for alvor at fange hvaler rundt om i verdenshavene. Rethvalerne, som består af tre arter i alt, de to nordlige, nordkaperen og grønlandshvalen, og den enlige sydlige rethval, blev hurtigt den mest foretrukne hval at jage, da den var langsom og derfor nem at indfange. Heraf opstod også dens navn rethval, da det var den rette hval at jage.
I takt med at man fik udryddet flere bestande og det blev sværere at finde og fange hvalerne i løbet af 1800-tallet, blev hvalfangst på rethvaler på verdensplan endelig bandlyst i 1937. Bestandene har langsomt vokset sig større siden da og i dag menes der at være en bestand på godt 7500 af den sydlige rethval i verden.

Vidste du, at…

Sydafrika har nogen af de bedste steder at tage på hvalsafari? Særligt Hermanus området byder hvalerne velkomne i juni til oktober måned.

Hårhudsfladerne er unikke for hvert individ og kan bruges ligesom vores fingeraftryk til at genkende de enkelte hvaler i en gruppe?

Den sydlige rethval har et kæmpe stort hoved som fylder ca. en tredjedel af deres kropslængde dvs. omkring 5 meter?

Sydlig rethval har verdens største testikler på 500 kg… stykket?

Knoglerne i hvalers sidefinner svarer til vores fingerknogler, hvilket er et levn fra deres forfædre som levede på land?