Mørket havde sænket sig over landskabet, da vi kørte tilbage til campen.
Lidt tidligere stod vi ved siden af safaribilen med et glas vin i hånden og nød en smuk solnedgang som afslutning på vores eftermiddags game drive. En gruppe elefanter gik i baggrunden og blev langsomt til silhuetter foran den store orangerøde kugle, der sank længere og længere ned i horisonten.
Det gik forbavsende hurtigt. Omkring en ½ time, så var der slukket for ”lyset”.
Bortset fra skæret fra billygterne, der dansede fra side til side, ved kørslen på det ujævne underlag, var der mørkt omkring os. Det vil sige stjernerne på himlen over os trådte nu tydeligere og tydeligere frem, ligesom månen kunne ses som en halvt liggende banan.
Af og til slukkede chaufføren for lygterne, når lyset fangede øjnene på zebraer, gazeller eller gnuer i mørket.
Hvor er vi?
På et tidspunkt da han slukkede lygterne, slukkede han også bilens motor. ”Help me, I got lost”, lød det fra førersædet. Der blev HELT stille i bilen. Omkring os kunne vi høre frøer kvække og lyden af et par zebraer, der vrinskede. Vi havde lydene og duftene men ellers kun begrænset anelse om, hvad der foregik ude på savannen i mørket. Kun vidste vi, at de smukke dyr, vi havde beundret i dagens løb, nu gik nogle farlige timer i møde, for med mørkets komme vågner løverne op og er klar til at gå på jagt.
Som afslutning på eftermiddags game drive er vi ofte blevet holdende ved løver, der bare lå og dovnede i græsset, mens lyset langsomt blev svagere med den nedgående aftensol. Andre biler har forladt stedet, men ved at blive holdende har vi oplevet, hvordan løverne er begyndt at vågne op. De gaber, de strækker sig, de hilser på hverandre og til sidst forsvinder de ud i nattemørket.
”Straight ahead and then left”, svarede jeg chaufføren. ”Are you sure”, spurgte han. ”Yes, yes”, svarede jeg og prøvede at lyde overbevisende, selvom tvivlen rumsterede i min hjerne. ”Okay”, lød det fra førersædet, hvorefter han startede motoren og fortsatte.
At livet på savannen ikke går i stå, når mørket sænker sig, fik vi flere beviser på, idet vi mødte en række nataktive dyr på vejen tilbage til campen. Flere springharer krydsede vores vej. Det er et lille kængurulignende dyr med store ører, store øjne og små forpoter. Sjovt ser det ud, når de hopper afsted i deres søgen efter føde, som kan være biller, græshopper og forskellige planter.
Vi så også en hvidhalet mangust, som er noget større end både dværgmangusten og zebramangusten, som ofte opleves på safari om dagen, når de i større grupper har indtaget et termitbo eller de piler igennem græsset.
Desuden så vi ad flere omgange en kaphare, da vi nåede ud til grusvejen tilbage til campen. Kapharen er også et nataktivt dyr. I lyskeglen fra bilens forlygter kunne vi se, hvordan de løb zigzag foran bilen, inden de forsvandt ind til siden i græsset. Én aften talte vi 15, inden vi nåede tilbage til campen.
Chaufføren fandt selvfølgelig tilbage til campen uden problemer. Han kendte området som sin egen bukselomme. Ville lige se om vi ville blive nervøse. Glad for at han selv kunne finde vej, er ikke sikker på at jeg i virkeligheden var til megen hjælp.
Ved bålet
Tilbage i campen satte vi os hen til det knitrende bål og snakkede om dagens oplevelser. Jeg lagde hovedet tilbage og kiggede op på den mørke nattehimmel. Det var som om det tiltagende mørke havde tændt alle stjernerne på himmelen. Mælkevejen trådte nu tydeligt frem. Det var utrolig flot – en rigtig wow-oplevelse!
Jeg har aldrig rigtig sat mig ind i stjernebillederne på himlen, men for nogle er det lige så interessant, som løver, elefanter og giraffer er for mig.
På grund af den begrænsede lysforurening i Afrika om natten, træder stjernerne tydeligere frem. De der ved hvad de skal kigge efter, kan blandt andet tydeligt se Løven, Pegasus, Orion og Skorpionen, ligesom man i det sydlige Afrika kan identificere Sydkorset.
Hvad enten jeg sidder ved bålet og kigger op på en stjerneklar himmel eller jeg står under den udendørs bruser og skyller safaristøvet af mig, synes jeg det er uendelig smukt, selvom min viden om stjernerne er begrænset.
En anden mulighed for at opleve dag blive til nat er en sundowner i den nedgående aftensol efterfulgt af bushdinner. At sidde ude på savannen ved siden af et bål og nyde både aftensmaden og mørkets dufte og lyde er en ganske fortryllende oplevelse. Desuden er der frit udsyn til den afrikanske nattehimmel.
Natten
Efter en lang dag med store oplevelser på savannen og en velsmagende middag i den hyggeligt oplyste restaurant var det tid til at gå til ro for natten. Da campen var uden hegn omkring, blev vi ledsaget af en vagt til vores telt. Han lyste med sin lygte fra side til side og på et tidspunkt fangede lyskeglen en dik-dik, der løb ind i noget buskads. Vores sanser var 100 % fokuseret. Øjne og ører stod på vid gab. Møder vi andre dyr?
Vagten stoppede op og lyste op i et træ. Vores øjne fulgte lyskeglen. Han havde spottet en bush baby eller en galago, som den også hedder. Den sad oppe i træet og kiggede ned på os med sine store øjne, som i lyskeglen så røde ud. Efter kort tid forsvandt den med sin buskede hale op i trækronen. Vagten forklarede at den var ret almindelig på campen og at vi kunne prøve at lytte efter dens skrig i nattemørket. ”Lyder lidt som en baby”, sagde han.
Tilbage i teltet forberedte vi os på natten. Kameraets batterier blev sat til opladning og tænderne børstet. Vi gled ned under dynen og mærkede varmedunken, der skulle gøre det til en komfortabel nat. Faldt i søvn til lyden af det rindende vand i floden og lyden af teltvæggen, der gav sig lidt i vinden.
Vågnede med et sæt. Kiggede forvirret på telefonen. Klokken var kun 02.30. Stadig lyden af rindende vand i floden. Så lød der et skrig – ligesom en baby – deraf navnet bush baby. Lå lidt og lyttede. Det gentog sig ikke, til gengæld kunne jeg gennem teltvæggen høre lyden af hyæner i nattemørket. Så forsvandt lyden igen. Lå med tilbageholdt åndedræt og lyttede. Ud over frøer der kvækkede var der lidt grynt fra flodhestene – men ingen løver denne nat.
Må være faldet i søvn igen for det næste jeg hørte, var alarmen fra min telefon og lidt efter et ”Good morning” udenfor teltet.
Morgen
Det var stadig mørkt og stille, da vi forlod teltet, men klokken var også kun 05.45. Fuglene begynder først at synge omkring kl. 06, hvor det første svage lys også dukker op. Blev fulgt op til bilen af en vagt. Kørte ud lidt tidligere denne morgen for at se solopgang. Mødte hyæner på vej tilbage til deres huler efter nattens jagt. Én af dem havde resterne af en knogle i munden.
En flok Thompson gazeller stod og kiggede nervøst i baggrunden. Vigtigt for dem at holde øje med rovdyrene. Måske var de også i gang med at tælle efter, mangler her nogen?
Efter at have beundret den orangerøde kugles opstigen på himlen bag nogle giraffer og mærket de første varmende stråler i ansigtet, fortsatte vi ud på morgen gamedrive. Mødte lidt senere en gruppe løver, som havde nedlagt en flodhest. De lå med udspilede maver og dasede i græsset. Flere af dem med rester af blod på poterne og i ansigtet.
Om flodhesten var på vej ud for at græsse i nattens mørke – da løverne nedlagde den - eller den var på vej tilbage til floden efter græsning, var svært at vurdere.
Det er ikke alle morgener, at man får oplevet resultatet af nattens dramaer, men nogle gange kan man være heldig.
Morgener i sig selv er dog altid fantastiske. At opleve lyset vende tilbage og langsomt fortrænge mørket, mens fuglene begynder at byde velkommen til en ny dag er altid eventyrligt.
Nat gamedrive
Savannen sover aldrig. Når mørket falder på, går nogle dyr til ro, mens andre bliver aktive. Camps i private områder tilbyder ofte nat gamedrives. Jeg har prøvet det et par gange i håb om at møde nataktive dyr som jordsvin, skældyr, bushbabies, springhare, hulepindsvin, civet, genet, hvidhalet mangust og flagermus.
Nogle af dem er det lykkedes at se – andre ikke. Mange af de dyr man ser om dagen, er der jo også om natten, men da vores syn er ret begrænset i mørket, er det andre sanser, der kommer i spil, som f.eks. hørelsen og lugtesansen.
Sluk bilmotoren og lyt efter elefanter, der knækker grene eller hiver græstotter af, er der lyde fra hyæner eller løver? Er der fugle eller aber der udsender alarmkald? Er der dufte/lugte fra dyr, der har markeret territorium eller andet?
Et godt sted at kigge er f.eks. ved vandhuller, hvor en masse dyr kommer forbi i mørket.
En gylden mulighed for at opleve dyr ved et vandhul i mørket er ved at vælge den rette indkvartering. Fra campen/lodgen kan man sidde og nyde dyrene, der kommer for at drikke i mørket. The Ark og Kilaguni i Kenya er blot to eksempler.
Der er en helt tydelig rangorden ved vandhullet, hvor alle f.eks. viger pladsen for en gruppe elefanter.
Safari dage kan være lange og trættende på grund af de mange oplevelser, så det kan være svært for nogle også at tage natten til hjælp til at spotte dyr. Men der kan være hjælp at hente. Nogle indkvarteringer tilbyder nemlig vækning, hvis der kommer særlige dyr forbi i nattens løb.
Når ens indkvartering ligger ude på savannen uden hegn omkring, kan man ofte få mange oplevelser i mørket hjemme i campen.
Uanset om man er i sin camp eller ude i en bil, er det vigtigt at følge retningslinjerne og lytte til personalet. De kender området og ved, hvad hvordan man kan nyde nattens aktiviteter på en sikker måde.
Afrunding
Savannen sover som sagt aldrig. Der er oplevelser at hente døgnet rundt. Man får udfordret sine sanser og uanset om du sidder i safaribilen eller du ligger i sengen bag moskitonettet er det fascinerende at høre en løve brøle i mørket.
Mørket er også lys på en måde vi ikke er vant til. Kig op og nyd de mange lysende stjerner på den mørke nattehimmel. De er en del af dit eventyr i Afrika!
Når en fantastisk dag på savannen lakker mod enden, er håbet en god nat – inden man siger godnat.
