Nogle gange byder livet på uventede overraskelser. Ofte ved en tilfældighed. Min vandhane ved håndvasken på badeværelset trængte til en udskiftning, så jeg ringede til det lokale VVS-firma i Kalundborg, som tidligere havde hjulpet mig, da jeg skulle have skiftet min fjernvarmeunit.
”Vi har travlt for tiden, så vi kan komme onsdag i næste uge, hvis det haster”, lød beskeden i den anden ende. ”Ej det må blive, når jeg er tilbage fra Afrika”, svarede jeg.
Det ville medarbejderen gerne høre mere om. Hun havde for nylig sammen med sin mand været i Kenya på en rundrejse, der havde bragt dem til Masai Mara, Lake Naivasha og Amboseli samt afsluttende badeferie på Kenyakysten.
De var blevet så begejstrede for Afrika og specielt det fascinerende dyreliv, så de havde besluttet, at de skulle afsted igen og ville derfor gerne have et råd eller to til, hvad de skulle vælge.
Vi aftalte at mødes over en kop kaffe til en snak om safari og inden jeg lagde røret på, fik vi også aftalt tid til en ny vandhane.
Kaffemøde
Over en kop kaffe i efteråret fik vi vendt spørgsmål, som ”Hvad skal turen til Afrika give dig?”, ”Privat eller grupperejse?”, ”Tidspunkt for rejse?”, ”Budget for rejse?” og ”Hvem skal deltage i rejsen?”
Afrika byder på et væld af muligheder, så det gælder om at få tragten indsnævret ved at overveje førnævnte spørgsmål. Jeg spurgte ind til deres rundrejse i Kenya og som snakken gik frem og tilbage, stod det klart for mig, at vi skulle fokusere på Østafrika med de mange dyr. Vi var omkring forskellige turforslag. Da ønsket om at komme helt tæt på de store oplevelser blev nævnt igen og igen, var jeg ikke i tvivl. Karen Blixen Camp – indkvartering i telt – mulighed for at køre offroad – åbne safaribiler – beliggenhed ned til Mara floden.
Vi aftalte at de skulle gå hjem og tale om det og så kunne vi snakke sammen igen. Vi havde alligevel været omkring en del muligheder. Et par dage senere ringede telefonen. ”Har du mulighed for at komme forbi til kaffe?”
Nyt kaffemøde
Jeg tog afsted med mine papirer under armen. Da jeg nåede frem, blev jeg budt varmt velkommen. Et nyt ansigt var dukket op. Svigermor – der var fyldt 80 – ville også gerne med. Jeg blev helt glad. Skønt at opleve flere generationer der rejser sammen.
Det stod hurtigt klart for mig, at de havde besluttet sig for en tur til KBC. Vi snakkede derefter om forskellige udflugtsmuligheder i og omkring Nairobi, som en start på turen. Det havde nemlig ikke været en del af programmet på deres første tur.
Da jeg fortalte, at jeg havde planlagt en tur i maj det følgende år, besluttede de at prøve at få et tilbud på en tur i samme periode.
Mødes i Nairobi
Jeg sad og nød solen på Karen Blixen Coffee Garden (KBCG). Det var morgen og jeg sad med min te og lækker morgenmad. Følte mig lidt klatøjet efter den lange flyvetur med ankomst til Nairobi kl. 06.30, men det hjalp at sidde udendørs i den tropiske have med fuglesang – retur i Afrika, det kan noget.
Sidst på formiddagen blev jeg hentet af en bil med familien fra Kalundborg. De havde haft en fantastisk start på dagen. Havde blandt andet set næsehorn med unge i Nairobi National Park og de havde været på elefantbørnehjemmet, hvor de var kommet helt tæt på de små elefanter.
Nu satte vi kurs mod vores fælles udflugtsmål kaffeplantagen Karunguru, hvor vi efter en dejlig frokost hørte om kaffedyrkning, så kaffeplukkere i aktion og smagte på kaffen.
På turen tilbage til KBCG lagde vi vejen forbi Kazuri, som er kendte for deres perleproduktion. Vi fik også handlet lidt i butikken, inden vi returnerede til en lækker middag som afslutning på en lang dag.
Mod savannen
For at spare den lange køretur, som kan være trættende, havde vi valgt at flyve ud til savannen. Klokken 12 landede det lille fly på Mara North Airstrip, hvor vores chauffør holdt klar med den åbne firhjulstrækker. Kort efter sad vi og kiggede på to hunløver med unger. De skulle over en vandfyldt grøft, så de små unger blev nænsomt taget i nakkeskindet og løftet over på den anden side.
Vi kørte videre og på vejen frem mod Karen Blixen Camp (KBC) så vi adskillige andre dyr. Antiloper, zebraer, giraffer og elefanter for at nævne nogle få.
Karen Blixen Camp
Vi fik en varm velkomst på KBC og kort efter sad vi omkring et bord foran restauranten med udsigt til dyrelivet ved floden og spiste frokost. Mine medrejsende strålede af begejstring. Det overgik deres vildeste forventninger. Der var knap nok tid til at spise. Ikke bare underholdt den store gruppe af flodheste i vandet konstant, men der foregik også hele tiden noget på den anden side af floden.
Impalaer, giraffer, bavianer og en enkelt krokodille. Der var nok at forholde sig til. Billederne skiftede hele tiden – ikke en masse genudsendelser som på TV.
Efter frokost var der tid til afslapning og udpakning i teltene. Jeg var så heldig at få et telt helt ude for enden, så jeg mødte både et par marekatte og en dik-dik på vej ud til teltet. Da vi sidst på eftermiddagen mødtes for at køre ud på vores første game drive, kunne jeg tydeligt mærke begejstringen hos de andre over den lækre indkvartering.
På game drive
Det er altid med spænding, at man sætter sig til rette i safaribilen. Hvad mon vi kommer til at opleve nu?
Efter kort tid fandt vi en hunløve, der lå i et buskads og spiste. Kort efter kom en hanløve til og efter en kort ”diskussion” de to løver imellem, overtog hanløven byttet. Da det foregik i buskadset, kunne vi ikke se, hvad der var blevet nedlagt.
Til vores store held kom hanløven frem fra buskadset med byttet i munden. Det viste sig at være et vortesvin. Han kom direkte frem mod os og gik forbi bilen. Vi sagde ikke noget, kiggede blot på hinanden og alle smilede. Wow.
En anden smuk oplevelse denne eftermiddag var to saddelnæb. Begge storke gik uanfægtet af vores ankomst rundt i et sumpet område og ledte efter føde. En lille detalje ved denne smukke fugl er at hunnen har gule øjne, mens hannens er brune.
Himlen blev mørkere og mørkere. Ved udsigten til kraftig regn satte vi kursen hjemad, flere dage med safari ventede jo forude.
Udpluk fra safarikørsel
De næste dages safarikørsel blev en perlerække af oplevelser. Her får du et lille udpluk:
Vi mødte hanelefanten ”Fred”, som efterhånden er kommet godt op i årene (ca. 54 år). Han er dog stadig imponerende med sine lange stødtænder. Han er én af de elefanter, som overvåges af rangerne via et GPS- halsbånd. Vi holdt og kiggede på ham ad flere omgange, og én af gangene kom han helt hen til bilen, mens han græssede. De lange stødtænder var centimeter fra at røre vores bil.
Ofte spankulerer sekretærfuglen adstadigt rundt på jorden i sin søgen efter føde. Vi var heldige at se to, der sad i toppen af et akacietræ. Oppe i et træ fandt vi også en lille løveunge. Hvordan det var lykkedes den at komme helt derop, ved vi ikke, men den så noget betuttet ud, som den sad der og kiggede ned på verden. Indimellem peb den med lyde, der kunne tolkes som ”hjælp mig dog, mor”.
Vi så den ikke kravle ned, men ned kom den for vi så den senere på turen sammen med både sin mor og andre løver.
En aften da vi var på vej hjemad, løb vi ind i et par løver, der begyndte at brøle. Lyden blev hentet dybt nede i mellemgulvet og rungede ud i mørket. Når man holder tæt på, får det de små hår på armene til at rejse sig.
Leoparden så vi ikke noget til. Derimod blev vi ad flere omgange forkælet med at se gepard. Både en gepard der prøvede at jage nogle hyæner væk og en gepard, der lå og spiste af sit bytte. Et par geparder der lå og slappede af i græsset, blev det også til. Når geparden ligger og ruller sig rundt på ryggen, ligner det meget huskatten derhjemme.
Det er altid spændende at se dyrene aktive, også når der ikke er tale om jagt. En morgen kørte vi forbi en større flok zebraer. Her var to zebraer i fight, hvor de ”dansede” rundt om hinanden, mens de sparkede og bed. Umiddelbart vil jeg sige at kampen endte uafgjort.
Giraffer – liv og død
Vi var lige kørt ud fra campen, da en større flok giraffer stod og tog imod os. Iblandt var også flere unger, der ikke havde mange uger på bagen. Nysgerrigt løb de rundt og legede, måske intetanende om savannens mange farer eller de nippede af de friske, grønne blade på akacietræerne.
Senere på turen løb vi ind i River Pride – en større løvegruppe – som havde nedlagt både en hungiraf og hendes unge.
Vi var forbi ad flere omgange og kunne følge med i, hvordan de mange munde blev mættet af byttet. Madspild kender man ikke på savannen. Udover løverne var der føde til både sjakaler, hyæner, gribbe, marabustorke med flere.
Kultur
Der blev også tid til lidt kulturelle oplevelser. Vi besøgte blandt andet den lokale skole, hvor vi var inde i flere klasser og høre om undervisningen og tale med nogle af eleverne. En pige spurgte til vores yndlingsdyr. Vi bød ind med løve, elefant og giraf. ”Hvad er dit?” spurgte vi. Hvortil hun svarede ”Koen”.
Vi fik også hilst på en del af personalet.
Et besøg hos den lokale frisør blev det også til. Klipning og barbering tog 45 minutter og kostede kun 43 kr. Resultatet var nydeligt.
Hvis håret blot skulle klippes helt kort med en maskine, var prisen 10 kr.
Afrunding
Oplevelserne med safari fra KBC var fantastiske og flere gange tog vi morgenmaden med ud på savannen. Selv når vi holdt pauser i campen eller spiste frokost, var vi underholdt af livet i og omkring floden.
Mine medrejsende var ovenud begejstrede og nød hvert sekund til fulde.
Vi var der i slutningen af regntiden (maj), men oplevede kun få byger og mest om eftermiddagen. Én eftermiddag dog så kraftigt at vi valgte at blive hjemme i campen i stedet for at køre ud.
Men også det nød vi.
At sidde og lytte til regnen. Kigge på regndråberne der hoppede op fra pytterne. Bare være med en kop varm kaffe i hånden...
