Bøvl
For nylig var jeg til et både tankevækkende og morsomt foredrag om ledelse i en kompliceret og bøvlet verden med den populære foredragsholder Nils Villemoes. Titlen på foredraget var kort og godt ”Bøvl”.
H.C. Andersen er citeret for de kendte ord ”at rejse er at leve”. At rejse kan også hurtigt blive både kompliceret og ikke mindst bøvlet. Det er den følelse jeg sad med i foråret, hvor jeg var på vej til Afrika.
Rejsen havde været planlagt et års tid. Jeg havde fulgt med i situationen i Afrika, som hen over det sene efterår sidste år blev ramt af voldsomme regnvejr i Sydafrika, som blandt andet lukkede dele af den berømte Kruger National Park. Det fortsatte i starten af 2026, hvor regnen væltede ned i kendte parker som Serengeti i Tanzania og Amboseli, Tsavo samt Masai Mara i Kenya.
Oveni disse voldsomme begivenheder udbrød der så også krig i Mellemøsten, hvilket påvirkede flytrafikken. Med rigtig god hjælp fra rejsebureauet lykkedes det at ombooke til en ny rejserute med et andet flyselskab, hvor Doha i Qatar blev erstattet med Paris. Bøvlet opstod fordi der skulle ændres i mine medrejsendes arbejdskalendere, søges nye eTA’er, bookes nye sædereservationer og søges refusioner for at nævne nogle af følgevirkningerne.
Gruppen glædede sig alligevel vildt til at komme afsted og det blev nogle FEDE oplevelser. Regn er jo forudsætningen for liv og jeg vidste blandt andet, at der var oplevelser med løveunger lige om hjørnet.
Så kom vi afsted
Tidligt op og kurs mod lufthavnen med afrejse 06.45. Rejsen fra DK til Kenya startede med deicing i Kastrup på grund af morgenens lave temperaturer, men forløb ellers gnidningsløst.
Paris’ Charles de Gaulle lufthavn bliver dog aldrig min favorit. Synes den er uoverskuelig og man bruger meget tid på at køre rundt i bus fra terminal til terminal. Måtte også denne gang opgive drømmen om en kop kaffe og en croissant.
Til trods for de mange meldinger om udbredt regn i Kenya, tog Nairobi imod os med tørvejr og kun en time fra vi landede til vi sad i bilen med kurs mod vores indkvartering Karen Blixen Coffee Garden. Dejligt at alt glider, når man har rejst hele dagen og viserne på uret nærmer sig midnat.
Udflugtsdag
Stod op til bygevejr i Nairobi, hvor vi efter dejlig morgenmad tog hul på vores udflugtsdag. Vi startede med at køre til Mlango Farm, som ligger en times kørsel nord for Nairobi. Her startede man i 2007 et projekt med regenerativt landbrug. Der dyrkes frugt, grøntsager og krydderurter til restauranter og hoteller.
Der er mulighed for at overnatte på stedet og så har de en aktiv besøgstjeneste, hvor skoleklasser kommer og får undervisning. Af samme grund holder de forskellige husdyr på farmen, f.eks. høns, kalkuner, kaniner, æsler, kalve og heste.
Formiddagen var præget af regnbyger, men vi fik en fin rundvisning og plantede også et par nye træer i skoven, inden vi nød en lækker vegetar frokost bestående af 8 små retter med hjemmelavet juice efterfulgt af frugt, kaffe og chokoladekage.
Regnbygerne havde gjort jordvejene smattede, men med god hjælp fra de lokale der skubbede, lykkedes det os at undslippe mudderet og nå ud til asfaltvejen.
På hjemvejen kørte vi først forbi et kvindeprojekt, der samler glasaffald og smelter det om til blandt andet glaskander, inden vi sluttede vores udflugtsdag af ved perleprojektet Kazuri.
Mod savannen
Efter en god nats søvn uden lyden af regn på taget og indbydende morgenmad, stod vi klar til afgang klokken 08.00 mod den lille lokale lufthavn Wilson, hvorfra vi skulle flyve ud til savannen og Karen Blixen Camp.
Vi var kun 6, der skulle med flyet, så da alle var klar, gik vi ombord, og kom i luften før tid. Et belgisk ægtepar skulle af på en airstrip i Mara National Reserve. Herefter fortsatte turen mod Mara North airstrip. Under mellemlandingen havde vi nået at veksle et par ord med piloten, og han gav os den flotteste indflyvning langs Mara floden med udsigt til både elefanter og flodheste.
På airstrippen holdt vores chauffør klar og kørslen mod campen var et fint lille game drive, hvor vi fik set de første dyr under den afrikanske sol, blandt andet mødte vi to hyæner, der lå og tyggede på et stort stykke flodhesteskind.
Karen Blixen Camp
Som alltid en hjertelig velkomst på campen. Med den megen regn som jeg havde hørt om, var jeg spændt på at se vandstanden i floden. Den var pænt høj uden at være truende. Flodhestene hyggede sig som altid i floden foran restauranten.
Da vi kom ned til vores telt, kunne vi se at floden havde taget endnu en bid af flodbredden, så det er godt at de er i gang med at sikre denne med trådnet og sten, så teltene ikke ender i floden.
Tidligere har man sat dør i teltene, hvilket har gjort det meget nemmere at komme ud og ind. Denne gang var der også sat dør i til det udendørs brusebad. Supergodt.
Desuden har man flyttet receptionen til det tidligere wifi-område. Det har givet receptionen bedre arbejdsforhold både i forhold til mere ro og mere plads.
Endelig var det tidligere konferencetelt indrettet som afslapningssted med mulighed for kortspil, dart etc.
På game drive
Den senere tids meget regn i Masai Mara havde gjort savannen helt grøn og nogle steder stod græsset højt. Overalt sås de smukke hvide ”tissue paper flowers” (Hvidgul gøgeurt), som typisk dukker op få dage efter det har regnet og som blandt andet bavianerne sætter stor pris på.
Vandhuller og grøfter indeholdt meget vand, ligesom det var lidt smattet at køre rundt, uden at det på nogen måde begrænsede vores muligheder for safarikørsel.
Ad flere omgange så vi et stort antal af hvide storke, som gik rundt i det fugtige græs og indtog deres føde. Selvom der de senere år har været fremgang i den danske storkebestand, var det dejligt at se dem trives her.
Løveunger
Allerede på vores første eftermiddags game drive gik ønsket om at se små løveunger i opfyldelse. Moren lå i græsset og slappede af og de to et par måneder gamle løveunger tumlede ubekymrede rundt i leg. Vi sad bare i stilhed og nød synet indtil ungerne forsvandt ind i buskadset.
Allerede næste dags morgen var der løveunger på programmet igen, denne gang var de dog noget ældre. Vi havde kørt rundt i et område ned mod Mara floden på udkig efter løver men forgæves. Til gengæld mødte vi to velvoksne flodheste på land. De var øjensynligt på deres vej tilbage til floden efter deres natlige græsning.
Hunløven og de tre halvstore unger kom gående i det høje græs og besluttede at komme helt hen til vores bil, hvor de gik tæt forbi, inden de fortsatte ind i nogle buske, hvor de lagde sig til at sove.
Samme eftermiddag kørte vi rundt for at lede efter et topi kill, som vores chauffør havde hørt om. Det lykkedes ikke i første omgang. Til gengæld mødte vi de tre halvstore unger fra om formiddagen, som nu lå og slappede af i græsset. De rejste sig, gik lidt rundt og smed sig så atter i det halvhøje græs. Vi fortsatte søgningen efter den dræbte topi.
Vi fik øje på en hunløve et godt stykke væk. Da hun kom nærmere, kunne vi se, at hun havde følgeskab af to små unger. Vores guide havde en teori om, at hun ville lede ungerne hen til byttet.
Vi fulgte efter på afstand. Flere gange måtte moren stoppe op og vente på ungerne, som havde travlt med at lege. Guidens teori holdt stik. I kanten af et buskads lå den døde topi. Vi blev holdende. Lidt efter kom moren og de to unger nærmere. To sjakaler valgte at holde sig på afstand. Der var ingen hyæner. De to små løveunger kastede sig over det ventende måltid, mens moren lagde sig ned og holdt vagt. Efter nogen tid rejste hun sig og deltog i måltidet. Vi holdt som eneste bil og fik denne fantastiske oplevelse, mens mørket tog mere og mere over efter dagens sidste solstråler.
Elefanten Fred
Det lykkedes endnu engang at få hilst på hanelefanten Fred. På vej hjem til frokost mødte vi ham. Han stod midt på vejen og tog sig en lur. Fuldstændig uanfægtet af vores tilstedeværelse. Først efter nogle minutter, da en anden bil kom kørende på vejen, besluttede han at gå videre. Langsomt, majestætisk. Fascinerende med sine enorme stødtænder.
Alt det andet
Med indkvartering på Karen Blixen Camp er man i første række til de store oplevelser på savannen, såvel som i og omkring campen.
En dag vi sad og nød vores frokost udendørs i skyggen af et træ, kom vores tjener og spurgte om vi ville se en krokodille. Ja, det ville vi da gerne. Jeg begyndte at kigge over mod den anden side af floden, hvor de plejer at ligge. Men nej, denne her lå i vandkanten lige neden for græsplænen, hvor vi sad og spiste. Wow.
Lidt senere var jeg henne og kigge efter den igen. Nu havde den bevæget sig op fra vandet og lå og slikkede solskin.
Ude på savannen mødte vi masser af elefanter, giraffer, farvestrålende fugle og alle de klassiske afrikanske dyr som gnuer, zebraer, antiloper og gazeller samt et par geparder. Vi så det fra den åbne firhjulstrækker og vi så det hele fra oven på en eventyrlig tur i luftballon – men mere herom en anden gang.
Vi kom afsted med lidt bøvl, men Afrika gjorde det igen – masser af uforglemmelige øjeblikke med hjem i rygsækken.
