For mig er hver eneste tur til Afrika fyldt med minderige oplevelser, som jeg gerne vil fastholde, så jeg kan genopleve dem. Dagbogen er min trofaste følgesvend. Det samme er videokameraet. Ja nogle medrejsende har endog gennem årene bekymret spurgt, om jeg fik nok ud af turene, når jeg så det hele gennem et videokamera?
På min seneste tur overvejede jeg – et kort øjeblik – at lade kameraet blive hjemme. Det var dog for drastisk, så beslutningen blev at jeg kun ville have videoklip af katte med hjem – og så elefanter – plus, hvis vi oplevede noget særligt…
Kattetur
Særlige oplevelser var der faktisk en del af, som jeg vender tilbage til i næste måneds klumme. Nu skal det handle om katte.
Vi fløj ud til savannen for at spare tid og på få dage lykkedes vi med at se fire forskellige katte – serval, løve, gepard og leopard – og alle havde de én eller flere unger. Det er første gang på mine mange rejser, at jeg har oplevet det - wow.
Serval
På vej væk fra en håndfuld hyæneunger, der legede foran indgangen til deres hule, fik vi et opkald over radioen. En serval med unge var blevet spottet.
Der holdt kun en enkelt anden bil, da vi nåede frem, og den kørte ret hurtigt videre.
Jeg har set serval ved flere lejligheder men aldrig med killing. De to katte legede med hinanden, inden hunkatten gik på jagt i græsset med sine hoppende bevægelser. Det lykkedes hende at fange en mus, som hun overgav til killingen, der fik lov til at slå musen ihjel. Da de havde spist, begyndte de igen at lege og fjolle rundt i det høje græs. Virkelig en stor oplevelse at sidde så tæt på de to katte, der var helt uanfægtet af vores tilstedeværelse.
Først da de efter nogen tid forsvandt i det høje græs, kørte vi videre – ud for at finde løver.
Løve
Dyrenes konge bruger det meste af dagen på at hvile og sove, så man skal ofte hen til først på aftenen, når mørket falder på for at se dem lidt aktive eller tidligt om morgenen, hvis de har været på jagt. Medmindre man kan finde en gruppe med unger, så er der gode chancer for lidt aktivitet også om eftermiddagen.
Vi var så heldige at finde en gruppe med unger i forskellig størrelse – 5 store unger, en halvstor unge og tre små unger – så der blev både leget og kæmpet om dievorterne, når sulten meldte sig. En morgen fandt vi gruppen i nogle buske. De store unger lå i græsset foran buskene og slappede af, mens de pibende lyde fra de små unger kom inde fra buskene.
På et tidspunkt kunne vi se noget bevægelse i buskene. Én af hunnerne rejste sig og kom ud i kanten af en busk, hvor den lagde sig igen. Vi sad nu på første parket til at se de helt små unger kravle rundt for at lede efter en ledig brystvorte. Et par af dem havde det lidt svært, fordi den halvstore unge skubbede dem væk, så den selv kunne stille sulten først. Naturen kan være barsk. Kun de stærkeste overlever.
En af de næste dage mødte vi gruppen af løver igen – sovende. Det vil sige den halvstore unge forsøgte ihærdigt at ruske liv i de store unger. Den skubbede, hev i halen og bed i øret og den begyndende manke. For det meste uden reaktion. Nogle gange blev den skubbet væk af en irriteret storebror eller søster og enkelte gange lykkedes den med sit forehavende.
Løven er den eneste af kattene der er social. At se interaktionen mellem hanner, hunner og unger er berigende og netop fordi løver sover så meget, er det med at suge til sig, når der endelig er aktivitet. Derfor slutter vi gerne eftermiddagen af ved løverne, så vi får set dem, når de vågner op, gaber, strækker sig og nogle gange lader deres brøl gjalde ud over savannen.
En formiddag kom vi tæt på en hunløve, der sneg sig frem gennem græsset mod en gruppe zebraer. Blikket var fokuseret og låst på byttedyrene. Hver en muskelfiber spændt som løvinden bevægede sig fremad for så kort efter at ”fryse” stillingen for at undgå at blive opdaget.
Det lykkedes nu ikke. De årvågne zebraer opdagede faren og løb længere væk. Løvinden fandt en busk med skygge i den tiltagne varme og vi kørte hjem til campen for frokost og afslapning.
Gepard
Efter ankomst til Nairobi om aftenen havde jeg en overnatning på Karen Blixen Coffee Garden, hvor jeg fik tildelt værelse nr. 2 Duma, som er swahili for gepard.
På turens første eftermiddags game drive fik vi øje på en gepard med unge. Det var Kulete som havde en unge på ca. ½ år. Vi holdt lidt på afstand og betragtede dem i lang tid. Ungen var meget legesyg og de så ud til at have en ”fest”. Der blev hoppet, løbet og taget nogle rulleture i græsset. Kulete var dog hele tiden årvågen og opmærksom på, hvad der skete omkring dem og at ingen fjender nærmede sig.
Geparden har trange kår og er meget sårbar, så jeg bliver altid ekstra glad, når jeg møder denne elegante kat, hvis hele udstråling er fart - det smalle hoved, den slanke krop, den store brystkasse og den lange hale.
I baggrunden holdt en bil med to rangere. Guiden fortalte, at de holdt øje med Kulete og hendes unge Sadala stort set døgnet rundt.
Dagen efter mødte vi Kulete og Sadala igen. De lå på et termitbo. Kulete lå og holdt vagt og ungen lå og småsov. Kulete gabte dovent, rullede rundt og begyndte at rengøre sin pels. Hele tiden opmærksom på omgivelserne. Fra at ligge og scanne savannen ved at kigge sig omkring blev hun pludselig meget fokuseret. Rejste sig op og begyndte at løbe. I vores kikkert kunne vi i det fjerne se en Thompson gazelle med unge. Kulete satte farten op. Den voksne Thompson, et par topier og nogle zebraer tog flugten.
Kulete stoppede op og kiggede sig søgende omkring. Gik lidt rundt og stoppede så op igen. Dér fik hun øje på Thompson gazelleungen, som havde ligget og trykket sig i græsset. Da Kulete bøjede sig ned mod gazelleungen rejste den sig og løb. Nogle få skridt - så var det slut.
Kulete gik tilbage mod sin unge Sadala med byttet i munden. Stoppede et par gange og kaldte på ungen, inden hun fortsatte hen i skyggen af en busk, hvor Sadala kom til og de kunne begynde deres måltid.
Vi fortsatte vores kørsel og heldigvis mødte vi ikke nogen hyæner i nærheden. Vi krydsede fingre for, at geparderne kunne nå at stille sulten uden at blive forstyrret.
Dagen efter – da vi var på vej hjem til frokost – stoppede guiden bilen og greb sin kikkert. Han havde bemærket nogle zebraer og gazeller, der alle stod og stirrede i samme retning. Det viste sig at være en gepard, de holdt øje med. Den gik stille og roligt ude i det åbne terræn. Vi kørte nærmere. Det var en han. Guiden fortalte at gepardens navn var Ranger.
Stille og roligt spadserede han afsted. Nu og da stoppede han, satte sig ned og kiggede rundt, inden han rejste sig og gik videre. Vi fulgte Ranger på afstand i næsten 2½ time. Han var oppe og kravle på flere væltede træstammer, hvor han også lige fik markeret med duftspor.
På et tidspunkt tog han en længere pause. Lagde sig i græsset, rullede rundt fra side til side og vaskede sin pels. Da han fortsatte, virkede han mere fokuseret. Spejdede efter bytte. Først var det nogle Thompson gazeller, men de var for årvågne. Ranger lagde sig igen i græsset og rullede rundt, som for at fortælle omverdenen ”nej, nej, det har I misforstået, jeg er skam ikke på jagt”.
Lidt senere fik Ranger øje på en familie af vortesvin. Fuldt fokus. Farten blev sat op. Én af ungerne blev isoleret fra resten af familien og haps, så var det slut. Ranger fandt et sted i det høje græs, hvor han lagde sig og begyndte at stille sin sult.
Kikkede på uret, den var 16, så vi skyndte os hjem til sen frokost.
Senere på turen havde vi flere gange lejlighed til at følge Kulete og hendes unge Sadala. At se dem trives var en stor fornøjelse.
Leopard
Da vi kom ud af det lille fly, som var landet på air strippen, blev vi budt velkommen af vores guide/chauffør. Ombord i bilen orienterede han os om planerne. En leopard var blevet spottet og den ville han foreslå at vi kørte ud og ledte efter - efter indkvartering og frokost. ”Nej, lad os gøre det nu”, sagde jeg. Det gjorde vi og heldet fulgte os.
Leoparden kom frem fra nogle buske, forsvandt ned i en grøft for så at dukke op igen. Gik ind under vores bil, så ind under en anden bil for til sidst at kravle op i et træ. Her lagde den sig til at sove. Nu havde vi fået hilst på Ndoto og guiden fortalte, at hun havde en unge.
Et par dage senere kørte vi ud for at se om vi kunne finde Ndoto. Vi var heldige. Hun lå på en gren og sov med alle poter og hale hængende ned til siden. Højere oppe i det samme træ lå byttet – en Thompson gazelle. Efter at have kigget på den sovende leopard et stykke tid, kørte vi ud for at finde et sted til vores picnic morgenmad.
Efter morgenmaden kørte vi tilbage til leoparden. Vi var nu den eneste bil. Sad tålmodigt og ventede indtil Ndoto begyndte at røre på sig. Hun gabte, vaskede sig og rejste sig. Kiggede op mod byttet. Efter en vis betænkningstid klatrede hun elegant længere op i træet og gav sig til at spise.
Vores udsyn var ikke det bedste, så vi besluttede at køre hjem til campen for afslapning og frokost.
Dagen efter lagde vi igen vejen forbi området, hvor vi havde set Ndoto. Denne gang kom hun ud af buskadset og gik lidt rundt på jorden, inden hun forsvandt op i træet, hvor der stadig var en del af byttet tilbage.
Ingen af guiderne i de andre biler vidste rigtig, hvor ungen sidst var blevet set, så vi besluttede at køre hjemad. Næste dag ville vi køre afsted – fra morgenstunden – med krydsede fingre, vi ville virkelig gerne se Ndotos unge…
Fortsættes…
