Når man med sikkerhed har taget afsked med de lune sensommerdage og efteråret for alvor har taget over med faldende temperaturer, blæst, regn og kortere dage, er det befriende at kunne finde passet frem og pakke kufferten til den tur til Kenya, der blev planlagt i starten af året.
Denne gang er det en drengetur for tre.
Slukkede lyset, låste døren og satte alarmsystemet til lidt over midnat. En kold vind fra vest drev de mange skyer hen over den mørke nattehimmel og månen var kun synlig i korte glimt. På vej til København samlede jeg min nevø op. Fornemmede spændingen da han satte sig ind i bilen. Kun hans anden tur til Afrika. I København mødtes vi med min søn, som er rutineret Afrika rejsende.
Meget stille i lufthavnen, da check-in skranken åbnede kl. 04:00, så der gik ikke lang tid, før vi kunne vinke farvel til kufferterne på bagagebåndet. Vi tog derefter en kop varmende chokolade og kaffe, inden vi gik til gate A9.
Klokken 06:15 forlod vi råkolde Danmark med kurs mod Amsterdam, hvor vi havde flyskifte. Fandt den hyggelige café med tepotten og de store tekopper, hvor vi fik lidt morgenmad, da vi efterhånden var sultne. Fik også tid til at gennemgå turen endnu en gang med min nevø og besvare nogle af hans mange spørgsmål.
Turen fra Amsterdam til Nairobi forløb stille og roligt. Sad i en Boeing 777-300 med plads til 408 passagerer - i ca. 10.000 meters højde -, en rækkevidde på 12.000 km og med en hastighed på 920 km/t. Kom forsinket afsted men kaptajnen lovede at gøre sit bedste for at nå frem til tiden og det lykkedes vi med. Landede planmæssigt klokken 22 i Nairobi.
I morgen er der udflugtsdag med start klokken 07, så aftalte at mødes kl. 06:15 til morgenmad. Godt træt slukkede jeg natbordslampen ved midnatstid.
Vågnede med et sæt og vidste straks, at der var noget galt. Lyst udenfor, kunne høre nogen snakke og alarmen på min telefon havde ikke ringet. Sprang forvirret og omtumlet ud af sengen. I det samme bankede det på døren. Udenfor stod én fra receptionen. ”Din søn venter på dig i restauranten.” ”Okay, hvad er klokken?” ”6:25” ”Jeg er der om 10 minutter.” Skyndte mig i bad, i tøjet og ned i restauranten.
Viste sig at jeg i min træthed ikke havde fået aktiveret telefonens alarm, så…
Efter hurtig morgenmad og en gang tandbørstning var det tid til at mødes med vores chauffør i receptionen. Minsandten om ikke Geoffrey – en god bekendt af mange af Africa Tours gæster – sad her og ventede på et andet hold danske gæster. Vi fik lige hilst og krammet, inden vi måtte afsted.
Udflugtsdag i Nairobi
Vores udflugtsdag startede med et besøg ved Denis Finch Hattons grav oppe i Ngong Hills. Fra Karen Blixen Museets tropiske have kan man i klart vejr se Ngong Hills, hvor Karen Blixens store kærlighed ligger begravet. Turen derop er interessant, dels fordi den bringer én gennem Nairobis forstæder og ud på landet og dels fordi besøget på en eller anden måde fuldender historien om Karen og Denys. Det er en efterkommer af én af Karen Blixens ansatte, der passer gravstedet.
Næste udflugtsmål var Ocean Sole – et projekt med mere end 20 år på bagen. Her omdannes kasserede klipklappere til farvestrålende figurer. Hvert år indsamles ca. 1 million klip-klappere, som lokale kunstnere forarbejder. Det er et non-profit projekt, der skaber arbejde, understøtter uddannelse og er med til at begrænse forureningen af havmiljøet. Vi fulgte hele processen fra klip-klapperne blev vasket til figurerne stod færdige i udstillingen.
Herfra kørte vi til kaffefarmen Karunguru, som bød på lækker frokost og en meget informativ rundvisning samt smagsprøver. Det hele startede med en velsmagende cappuccino og en småkage i haven omgivet af farvestrålende blomster, mens vi blev budt velkommen og fik en introduktion til kaffe.
Retur i Nairobi sidst på eftermiddagen. Nåede en kort rundvisning på Kazuri, et projekt der startede for en del år siden for at støtte enlige kvinder. Her laver de blandt andet fantastiske perler.
I 2022 startede Kazuri op på en ny adresse og for tiden beskæftiger projektet ca. 30 kvinder, der laver perler og små figurer. Absolut et besøg værd.
En fantastisk udflugtsdag blev rundet af med en dejlig middag på hotel Tamarind, inden vi gik trætte i seng sidst på aftenen. Jeg huskede at sætte alarmen til.
Mod savannen
Safari er ikke kun ferie. Det er i hvert fald feriedage, der starter tidligt. Klokken 8 havde vi pakket, spist morgenmad og var checket ud fra hotellet. Herfra gik turen til den lille lokale lufthavn Wilson, hvorfra vi havde valgt at flyve ud til savannen for at spare den lange køretur – 6- 7 timer.
Det viste sig, at vi var de eneste tre, der skulle med flyet denne formiddag. Det betød afsted før tid, god plads i flyet, direkte flyvning og kun 40 min i luften, inden flyet satte hjulene på gruset på Mara North Airstrip. Hvilken luksus.
Siden sidst jeg var på besøg i Mara North på airstippen, er der kommet en ny toiletbygning til.
Første gamedrive
Vi havde knap nok sat os til rette i safaribilen og forladt airstrippen, før vores guide stoppede bilen ved nogle løveunger, der lå og sov. Min nevø – der aldrig havde prøvet at sidde i en åben safaribil før – var synligt imponeret over følelsen af nærhed til dyrelivet. Adskillige antiloper, en flok zebraer og en håndfuld giraffer bød os ligeledes velkommen. Ja endog en flagermus, der hang i en busk, om end den hang og sov.
Det var således med en del oplevelser i bagagen, at vi nærmede os Karen Blixen Camp, hvor vi blev budt hjertelig velkommen både af nye og af kendte ansigter.
Dejligt at sætte sig ved frokostbordet med udsigt til floden og mærke at man er ”hjemme” igen.
Mere safari
De næste dage bød på masser af safarikørsel og masser af forskellige dyr og farvestrålende fugle. De små isfugle der sidder klar på grenene over vandløbene til at fange byttet, de hvide kohejrer der flokkes om benene på de græssende bøfler i jagten på føde, de gulnæbede oksehakkere, der soignerer pelsen på giraffer, zebraer, bøfler og antiloper, samt de majestætiske krontraner, der parvis søger føde i græsset.
Vi fik set flere geparder og masser af løver. En flok med unger, et par der var i parringshumør og en enlig hunløve, der af én eller anden grund var smidt ud af flokken.
Flere dage tog vi morgenmaden med ud på savannen, Der sad vi så på klapstole og balancerede en tallerken med pandekager, omelet, toastet brød eller hvad vi nu havde bestilt aftenen i forvejen. Det var tydeligt, at det også faldt i god jord hos min nevø.
Der er noget særligt ved at sidde i naturen og indtage sin mad omgivet af dufte, lyde og med udsigt over savannen eller til floden.
Min søn og jeg har for længst droppet at medbringe en dyreliste, som vi sidder og krydser af på. Vi vil hellere bare bruge tiden på at nyde dyrene, efterhånden som vi møder dem, og bruge god tid hos de enkelte, så vi får oplevet deres naturlige adfærd, hvad enten det er elefanter, der går og græsser, løveunger der leger tagfat og gennem legen opøver forskellige færdigheder eller det er noget helt tredje.
Leoparder
Denne kat er ikke truet, men den er sjælden at se, fordi den i sandhed er gemmelegens mester. Det hjælper dog altid lidt hvis man har en erfaren guide.
På vej hjem fra et nabo Conservancy, hvor vi havde besøgt to næsehorn, lagde vi vejen ned forbi floden. Her kiggede vi efter leopard i krattet. Kørte ganske langsomt og dér lå en ung han. Den rejste sig og vi forsøgte at følge efter. Så den ad flere omgange, inden den forsvandt i det tætte buskads.
Næste dag var vi også heldige. Vores guide stoppede bilen og snakkede med den modkørende bils chauffør. En leopard var blevet spottet.
Over stok og sten gik det med fuld fart. Støvskyerne stod omkring os. Da vi nåede frem, var der en del biler. Ingen kunne se leoparden. Stor forvirring om, hvor den var forsvundet hen. Vores guide slog firhjulstrækket til og vores bil kravlede op ad en stenet bakke. Dér gik den i græsset. Lagde sig så på en sten i skyggen under et træ.
Vi holdt i første parket til at beundre denne smukke kat. Leopard to dage i træk. Jeg kiggede på min nevø, der sad helt stille, derefter over på min søn. Vores blikke mødtes og han gav mig en thumbs up, som jeg returnerede.
Safari i campen
Karen Blixen Camp ligger lige ned til Mara floden. Ud for restauranten holder en større gruppe flodheste til. Vi satte os og kiggede på dette ”naturprogram”. Flodhestene dukkede op i vandoverfladen for så kort efter at forsvinde igen. Nu og da var der én der begyndte at grynte og lige pludselig var et helt kor i gang. Enkelte flodheste lå oppe på land. Det stoppede dog da en flok på 20-30 elefanter kom til floden for at stille tørsten. Det skabte en del postyr på flodbredden.
Et par giraffer betragtede sceneriet fra afstand. Først da elefanterne var gået videre kom impalaer og bavianer nærmere, så de også kunne slukke tørsten. Det skabte knap så meget uro blandt flodhestene.
Kort efter var der kun flodheste at se og høre. Det vil sige lige indtil min nevø pegede over på den modsatte bred og sagde ”Se der ligger en krokodille”.
Endnu engang blev det understreget, at der er masser af store oplevelser, også selvom man ikke sidder i safaribilen.
Safari er tidligt op, masser af minderige oplevelser og dejlig mad. Ren forkælelse. Min søn og jeg elsker det, og det er min klare overbevisning, at min nevø ikke ville være svær at overtale til en ny tur.
PS. Vi fik set Big 5 – elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard.
