Jeg oplever flere der udviser en vis skepsis, når jeg begejstret taler om alle mine oplevelser i Afrika. Herunder nærkontakten med alle de klassiske afrikanske dyr fra smukke antiloper over brægende gnuer og graciøse giraffer til gigantiske elefanter og majestætiske løver.
Det ses tydeligt på deres kropssprog og ikke mindst kommentarer som ”jamen, hvordan tør du, er det slet ikke farligt?”
En tur i Zoo
Ingen af dem er dog på niveau med den oplevelse jeg havde i forbindelse med en frokostaftale i Københavns Zoo med en gammel bekendt. Efter en god frokost var det blevet tid til at se lidt på de forskellige dyr. Lige udenfor cafeen ligger løveanlægget, så derfor startede vi vores rundtur ved dyrenes konge. Gruppen af løver gjorde det, som løver gør de fleste af døgnets timer – de lå og sov. Min bekendte kiggede sig nervøst omkring og spurgte så, ”hvor er den bevæbnede vagt?”
”Der er ingen”, svarede jeg og forklarede – i et forsøg på at berolige hende - at løverne ikke var i stand til at forcere den brede vandgrav og muren. Det lykkedes ikke helt, så vi gik hurtigt videre til de knap så ”farlige” flamingoer og ibisser.
Nærkontakt med løver
Flere gange har jeg siddet i safaribilen i Afrika og set løverne endnu tættere på end i Københavns Zoo. Ikke fordi de overhovedet har næret interesse for mig, men fordi den bil jeg sad i kunne yde skygge for den brændende sol ude på savannen. Jeg har således undladt at fortælle min gode bekendte om den oplevelse jeg havde i Kenya, hvor vi en formiddag havde fået melding over radioen om, at en gruppe løver havde nedlagt en Eland antilope. Da vi kom frem, lå løverne omkring byttet på den åbne græssavanne under den brændende sol. Nogle var stadig i gang med at spise, men de fleste lå i græsset og slog mave. En enkelt forsøgte at holde hyænerne lidt på afstand, så de ikke stjal byttet.
Vi placerede vores åbne firhjulstrækker lidt væk og der var frit slag, for vi var den eneste bil, der var kommet for at se løverne og resultatet af nattens jagt.
Der gik ikke lang tid før den første løve forlod byttet og kom over mod vores bil og lagde sig i skyggen. Flere fulgte efter. Nogle lagde sig bag bilen, andre lige ved siden af. Til sidst var der kun et par enkelte løver ved byttet, mens resten lå omkring vores bil. Nu og da forlod en af løverne skyggen for den brændende sol for at løbe efter gruppen af hyæner, der var stimlet sammen for at få del i byttet.
Efter en rum tid med løverne på første parket, besluttede vi at finde et godt sted at indtage vores medbragte morgenmad. Chaufføren startede motoren – hvilket ikke anfægtede løverne – og trillede langsomt derfra. Da jeg kiggede bagud, kunne jeg se en flok skuffede løver – hvor blev vores skygge af?
Jeg snakkede med min guide om oplevelsen, mens vi indtog vores medbragte morgenmad. ”Hvis du sidder stille i bilen, ser de bilen som en helhed og ikke personerne i den”, forklarede han. Jeg havde nu heller ikke haft fornemmelsen af, at løverne havde ænset mig, snarere at de havde set muligheden for at få skygge for den brændende sol.
Efter endt morgenmad besluttede vi at køre tilbage til løverne og deres bytte. Vi var stadig den eneste bil, så vi havde de fantastiske oplevelser helt for os selv.
Flere hyæner var kommet til og klar til at overtage resterne af byttet, så snart løverne tillod det. Der gik ikke lang tid før vi igen sad i den åbne bil omgivet af løver, der søgte skygge. Én af løverne kiggede kortvarigt ind i bilen, inden den lagde sig i bilens skygge og slappede af. Jeg sad musestille og holdt vejret – sagde chaufføren bagefter.
Må vi se en skorpion?
En anden bekymring som jeg hører, er bekymringen for slanger og andet kryb, f.eks. edderkopper, skorpioner m.fl.
Er der slanger, edderkopper, øgler og skorpioner i Afrika? Ja. Har jeg set dem? Ja. Har de generet mig? Nej.
På et besøg i en Samburu landsby, spurgte min søn de lokale beboere, om de kunne vise ham en skorpion? Det mente de godt at de kunne og et større antal drenge gik i gang med at lede. Det var slet ikke så nemt, skulle det vise sig. Først i slutningen af besøget, hvor vi havde fået en spændende rundvisning og forklaring om, hvordan samburuerne levede, lykkedes det dem at finde en skorpion, som de kunne vise frem. Stort set hver en sten i landsbyen var blevet vendt for at få det til at lykkes. Med en pind løftede de den op, så vi bedre kunne se den. Da den faldt af pinden og ned på jorden, blev fødderne i de åbne sandaler hos landsbyens indbyggere hurtigt flyttet et skridt baglæns – efterfulgt af en smittende latter.
Vi havde - som anbefalet - iført os lukkede sko på turen.
Slanger har jeg set ude på savannen fra en bil. Første gang var det min søn, der råbte ”stop, en slange” og pegede i retning af et rødt termitbo, der stak op i landskabet. Ganske rigtigt – en pyton bevægede sig langsomt hen over jorden for foden af termitboet. Anden gang fik vi øje på en del biler, der var samlet og tænkte, hvad mon de kigger på? Da vi kom derhen, viste det sig at der lå en pyton i græsset nærmest omringet af biler, så vi fortsatte kort efter med vores eget gamedrive.
På en tur til Balule i Sydafrika kunne vi fra safaribilen nyde synet af en puffadder, der lå midt på den sandede vej.
Til fods kun en enkelt gang på afstand, men den forsvandt lynhurtigt i det høje græs. Det var en spitting cobra fortalte guiden os. Som med andre vilde dyr er de ikke interesseret i nærkontakt med os mennesker. De reagerer på den støj vi laver og de vibrationer vi skaber, når vi går. Jeg har det fint med at slangerne søger væk og oftest før vi ser dem. Det er ikke den dyregruppe, jeg tager til Afrika for at opleve.
Der er mange flotte edderkopper, ligesom både nilvaranen og klippe agamen er smukke dyr, men også de tager hurtigt flugten, når man nærmer sig.
Mine venner – med hovedet nedad
På en tur til Sydafrika var indkvarteringen ude i bushen lidt primitiv. Da jeg gik på værelset for at sove efter dagens mange spændende oplevelser, tjekkede jeg lige sengen for skorpioner og slanger – der var ikke nogen! Til gengæld var der nogle små firben – gekkoer – der kravlede rundt på væggene på jagt efter myg og andre insekter. Jeg spurgte lige min guide, om de var harmløse for mig, hvilket han bekræftede. ”De er dine venner”, sagde han.
Jeg børstede tænder og gik i seng. Da jeg lagde hovedet på puden og kiggede op, kunne jeg se at ”mine venner” også løb rundt på loftet over sengen – med hovedet nedad. Dejligt at de fjernede de uønskede myg. Mon de falder ned i sengen ind imellem? Det var min sidste tanke, inden jeg faldt i søvn.
Lugter det?
En tredje bekymring jeg møder er, at det lugter i Afrika, når man er på safari. Hm!
Indrømmet - en nedlagt flodhest er ikke parfume for næseborene på tredje dagen efter jagten. Løver, hyæner, sjakaler, gribbe og marabustorke rynker ikke næsen over den slags, de holder i stedet en fest – og sørger for at der bliver ryddet op på savannen.
En gruppe flodheste, der ligger og prutter i et vandhul, kan også være mindre velduftende, men det skal nu ikke afholde én fra alle de store oplevelser, der venter i Afrika. Og hvordan er det lige med gyllespredning på markerne i Danmark eller den fermenterede sild – surströmming – som flere anser for at være en delikatesse?
Insekter
Hvad så med insekter? – er der flere, der spørger. Jo, der er masser af insekter. Dyrene tiltrækker masser af almindelige fluer, i områder med skov og træbevokset savanne kan der også være tsetsefluer og så er der nogle steder myg for at nævne nogle få. På en lun sommeraften på min terrasse i Danmark, får jeg dog langt flere myggestik end på mine ture til Afrika og så kan man selvfølgelig tage nogle forholdsregler, f.eks. i forhold til påklædning og man kan bruge insektspray (repellent).
På indkvarteringer i Afrika er der efter behov både insektspray og myggenet på værelserne.
Insekter kan imidlertid også være fascinerende, hvad enten det er en knæler, en myre eller en termit. Dertil byder Afrika også på et væld af smukke og betagende sommerfugle, der sammen med et farverigt fugleliv fuldender naturoplevelsen.
Afrunding
Hjemme fra Afrika skal der helt lavpraktisk pakkes ud, tøjet skal vaskes, indkøbte souvenirs sættes på plads i reolen og kameraet eller telefonen tømmes for billeder. Det er uanset om turen er gået til Kenya, Tanzania, Uganda, Botswana, Zimbabwe, Sydafrika eller et helt syvende sted.
Rent mentalt pakker jeg også ud. Kigger billeder, læser i min dagbog, fortæller familie, venner og bekendte om min tur, lukker øjnene og tænker tilbage på alle de storslåede oplevelser. Det sker ad flere omgange og over tid.
Så sker det uundgåelige – uroen fornemmes i kroppen – tanken om, hvad der skal være min næste rejse til jordens andenstørste kontinent.
Ret hurtigt kribler og krabler det i mig for at komme afsted igen og gense Afrika. Planlægningen går i gang og først, når jeg har bestilt min tur, falder der lidt ro på og så begynder alle forberedelserne…
Jeg elsker Afrika!
