”Kørslen frem mod Samburu har været et sandt bombardement af indtryk og oplevelser. Først den hektiske morgentrafik i Nairobi med masser af biler, cykler og ikke mindst de mange gående langs vejsiden eller ventende på den næste bus. Sidenhen de mange forskellige vejboder med salg af alt fra kartofler og grøntsager over trækul til sække med græs. De interimistiske planteskoler med små potter i lange rækker. Små byer med markeder, cykelsmede, bilvask, ufærdige huse, ”5 star hotels”, bilværksteder og masser af reklameskilte. Skoler med vinkende børn i skoleuniformer og de små drenge der langs vejsiden vogter over græssende flokke af køer og geder. De afvekslende landskaber med eksotiske træer og blomster, de store kornmarker, ananasplantager eller blomsterfarme med deres enorme væksthuse. De flotte udsigter og Mount Kenya, der rejser sig majestætisk i landskabet, for ikke at tale om de mange vilde dyr vi allerede så under kørselen frem mod vores lodge,…. og nu ligger vi så her ved swimmingpoolen og slår mave efter en dejlig frokostbuffet og en kold Tusker (lokal øl), mens farvestrålende fugle beriger os med pip, fløjt og sang, og de grønne marekatte hopper rundt i de høje træer i en blanding af leg og søgen efter spiselige frugter. Det skal opleves!”
”Eftermiddagens kørsel bød på flere af de dyr, der er specielle for halvørkenen i Samburu. Netgiraffen (der også kan ses i Københavns Zoo), somalistrudsen med de lidt blålige ben, gerenukken (girafgazellen) som meget sjældent drikker vand, men kan klare sig med duggen på bladene eller saften i samme. Igen i dag så vi den stå på bagbenene, mens den nippede blade af de tornede buske. Gerenukken lever blandt andet af blade og knopper fra akacietræet, og når den står på bagbenene, kan den nå et par meter op i sin jagt på bladene på de lidt højere buske. Et meget graciøst syn. Endelig mødte vi en større gruppe af Grevy’s zebra, som også er specielle for dette område. Den kaldes også for den smalstribede zebra. Den er noget større end den almindelige zebra fra savannen, den har større ører og en hvid mave, idet striberne ikke når hele vejen rundt.
Endelig fik vi øje på en gepard, der lå i skyggen af en busk og slog mave. Der er altid noget fascinerende over at møde nogle af de store katte. Geparden med sin slanke krop, det lille hoved og de karakteristiske sorte ”tårestriber”, der løber fra øjenkrogen ned til mundvigen.”
”Dagen startede med en fantastisk solopgang og oplevelsen af naturen, der vågner til dåd efter en lang nat. Blandt andet var der en større bavianflok, der legede, rodede i jorden og plejede pelse på hinanden. Morgenen og formiddagen blev også brugt på at søge efter leoparden. Desværre forgæves, men det er alligevel en intens oplevelse at bevæge sig rundt i dette enestående naturområde, hvor der hele tiden sker noget, fx rovfugle på himlen, antiloper der græsser og krokodiller i floden.
Efter dette oplevelsesrige gamedrive sidder jeg foran teltet og skal til at sortere mine fotos, mens min søn er gået hen for at få massage, da en 8- 10 elefanter - små og store - kommer gående langs floden. Forunderligt som disse mægtige dyr med deres enorme kræfter, der sætter dem i stand til både at vælte store træer og knække tykke grene af, formår graciøst og nærmest lydløst at bevæge sig fremad, mens de spiser. At sidde der på verandaen foran teltet, 10- 20 meter fra vilde elefanter, med kun et tyndt hegn imellem, det får de små hår på armene til at rejse sig.”
”Der var en fin morgenbuffet med friskbagte pandekager, omelet, brød, juice, frugt og diverse lune ting samt the og kaffe. En ½ time til alle disse lækkerier er lige i underkanten, men vi skulle jo også nå at sidde på vores terrasse og nyde det tiltagende morgenlys, den vidunderlige udsigt og de første farvestrålende fugle. På vej videre fra Lake Nakuru nåede vi lige et formiddags gamedrive, som bød på både flamingoer, pelikaner, Rothschildgiraf (den med de hvide sokker - ses i Aalborg Zoo), zebra, bøfler, Eland antilope og flere grupper af næsehorn bl.a. en mor og hendes kalv. Endelig så vi det sorte næsehorn, så det var en super start på dagen.”
”Vi var undervejs et par timer. Fra Narok – Masaiernes ”hovedstad” – ad mere og mere støvede veje frem mod dagens mål Masai Mara. Vinduesviskerne fjernede støvet fra forruden. Et fantastisk landskab åbenbarede sig. Endeløse græssletter – for tiden med meterhøjt græs – så langt øjet rækker, kun brudt af enkeltstående akacietræer eller mindre grupper af træer. Kun bjergene indhyllet i dis i en fjern baggrund synes at danne grænsen for, hvor langt vi kan se. Masai Mara – det plettede landskab – lever til fulde op til sit navn.”
”I dag skulle vi ekstra tidligt op. Det var bælgmørkt, da der lød et ”Jambo- good morning” uden for teltdugen. Vi hoppede i bilen allerede kl. 5.45 for dagen bød på ballonflyvning henover Masai Mara. Jeg var på én gang spændt og lidt nervøs. Har aldrig fløjet i ballon før.
Da vi nåede frem til opsendelsesstedet var det stadig bælgmørkt. Mange hjælpere var i gang med at gøre ballonen klar. Den lå dovent udstrakt på jorden klar til at blive fyldt med varm luft. Mens ballonen langsomt blev større, instruerede ballonskipper os i, hvordan vi skulle komme ombord, og hvordan vi skulle forholde os under landingen.
Der var plads til 16 personer i kurven, og alle havde første parket ude i kanten af kurven.
Langsomt mens de første solstråler brød frem i horisonten, løftede ballonen os op over landskabet. Lydløst fløj vi af sted, bortset fra når der blev åbnet for brænderne, der sender varme ind i ballonen.
Mageløst at se elefanter, giraffer mm. i fugleperspektiv. Henover Mara-floden med flodheste og videre ud over savannen. Vi fløj en time inden kurven igen stod på jorden, og vi var blevet en fantastisk oplevelse rigere.
Herefter var der dækket op med champagne og morgenmad ude midt på savannen. Ballonskipper delte diplomer ud, og vi hyggede os inden turen igen gik tilbage til lodgen.
Det er ikke sidste gang jeg har fløjet i ballon over den afrikanske savanne.”
