Africa Tours CSS Sprite

Det forhistoriske levn - Krokodillen

På en varm, sveddryppende dag på savannen kan synet af en skyggefuld slyngende flod måske virke tillokkende, men det er de færreste af savannens faste beboer, der tager sig et afkølende dyp i det våde element. De ved hvad der kan ligge skjult under overfladen og nærmer sig derfor altid med stor forsigtighed.
Kun øjne og snude er synlige i perioder, men det er hverken deres syn eller gode lugtesans, der er krokodillens største fordel.

Med hele kroppen dækket af trykfølsomme sensorer, som er mere følsomme end dem vi har i fingerspidserne, kan krokodiller mærke de mindste bevægelser i vandet og derved finde frem til byttedyr både i mørke og i meget mudrede vandhuller eller floder. De kan altså mærke, når en tørstig gnu begynder at drikke langs med bredden. Så svømmer de skjult under vandet, uden at blive bemærket, og i et lynhurtigt overraskelsesangreb. De bruger sit kraftige bid med 80 sløve og knapt så spidse tænder på at få et godt greb om gnuen og trække det med ned under vandet.

Krokodillens tænder er modsat mange andre rovdyrs tænder hverken særlig spidse eller savtakkede som hos hajerne. Dette gør det lidt vanskeligt at bide lunser af byttedyrene, men det er faktisk en fordel for krokodillen. Det forhindrer nemlig byttet i at slippe væk, da krokodillen med meget lille sandsynlighed kommer til at bide igennem og kun tage en bid af byttet med. Tænderne sørger med andre ord for at skabe et jerngreb så den undgår en smutter. Det hænder at tænderne knækker, hvilket ikke er optimalt, men heldigvis skifter krokodiller tænder helt op til 50 gange i løbet af deres typisk 35-75-årige liv.

Når byttet er druknet, begynder det lidt mere besværlige arbejde. Selvom en krokodille kan blive op til 6 meter lang og veje godt et ton, så er det de færreste som kan sluge en hel gnu eller zebra i en mundfuld. Så byttet skal parteres og her kommer det meget imponerende dødsrul ind i billedet.

Krokodillen tager godt fat i byttet og begynder at rulle rundt og på den måde skrue en luns kød af kadaveret. Vandet står til alle sider og pludselig slipper lunsen kadaveret og det kæmpe store gab stikkes godt op i luften for at sluge præmien.

Når den store migration finder sted i Serengeti og Masai Mara samles en enorm mængde af krokodiller og venter på årets festmåltid. Her er der ofte flere krokodiller i gang med at dødsrulle lunser af det samme bytte, hvilket formentlig gør arbejdet en del lettere.

En mere udspekuleret form for jagtstrategi er blevet observeret, når de store fugle skal til at bygge rede. Ved at balancere en pind på snuden i vandet og være stort set dækket af vand forsøger krokodillen at lokke fuglene til. Når fuglen forsøger at samle pinden op til brug i reden, udnytter krokodillen sine lynhurtige reflekser og snupper fuglen og får sig en lille snack.

Vidste du at:

  • Krokodiller ikke kan række tunge, da tungen bliver holdt på plads af en membran, som begrænser bevægelse?
  • Krokodillen har verdens stærkeste bid? Seks gange kraftigere end en hyænes på henholdsvis 22.000 N og 3.600 N.
  • Næsten alle musklerne i en krokodilles kæbe og hoved bruges til at lukke munden sammen. Nogle af disse muskler er så hårde at de føles ligesom knogler. De har kun små og svage muskler til at åbne munden, hvilket gør det muligt kun at bruge gaffatape eller gummislange til at holde deres gab lukket under transport eller når de skal undersøges.
  • Krokodiller lægger kønsløse æg? Dvs. kønnet for hvert æg bliver først bestemt i reden og afhænger af temperaturen. Har reden en gennemsnitstemperatur på 30°C eller derunder bliver størstedelen til hunner, ved 31°C og 32°C overvejende til hanner og ved 33°C og derover fortsat hanner for nogle arter for andre bliver de overvejende hunner igen.
  • Krokodiller passer på deres unger i helt op til et år efter de er kommet ud af æggene?
  • Den ældste krokodille man har kendt til var et sted mellem 120 og 140 år gammel?

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular