Africa Tours CSS Sprite

Zebramangust - den lille musketer

Én for alle – alle for én.

Det kunne godt være zebramangustens slogan. I flokke på op til 35 medlemmer hjælper alle hinanden.

Zebramangusten er et dagaktivt dyr, der lever på savannen i det østlige og centrale Afrika. Her bor den i huler i jorden. Det kan være et gammelt termitbo eller huler, den selv graver. Selvom de enkelte flokke ledes af det ældste og mest erfarne par, er det ikke usædvanligt med fire til fem andre ynglende par i flokken.

En zebramangust får mellem to og fire unger ad gangen, og på skift babysitter hunner og hanner både egne og hinandens unger. Zebramangusterne fordeler nemlig arbejdsopgaverne mellem sig, så der hele tiden er nogen til at holde vagt, passe unger og finde føde.

Kosten består mest af insekter, men derfor kan der godt ryge en lækker mus eller et æg ned. Zebramangusten er heller ikke bange for at snuppe en slange til frokost, hvis muligheden byder sig.

Det lille stribede dyr på mellem et og to kilo har da også ry for at være en frygtløs fætter.

Skulle en grib eller sjakal forsøge at angribe en flok, vil zebramangusterne ikke vige fra at stille sig i forsvarsposition. I tæt formation bevæger de sig mod angriberen, mens de knurrer, snapper og på skift stiller sig på bagbenene. På den måde ligner de ét stort rovdyr, der bølger sig af sted, hvilket kan skræmme selv større rovdyr væk.


Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular