Ventetiden synes uendelig lang. Jeg føler mig hensat til min barndoms juleaften. Lyden af pendulets svingninger nåede mine ører. Alligevel var det som om, viserne på stueuret havde sat tempoet ned. Som om de nøje overvejede hvert lille skridt, eller var det bare almindelig træthed dér i slutningen af året?
Vi venter på at Afrika rigtig åbner op igen efter pandemien. Vi er mange der længes efter at gense dette fantastiske kontinent. Jeg har blandt andet fordrevet ventetiden med at læse om Afrika, kigge på fotos fra tidligere ture og bladre i mine dagbøger.
På den måde har jeg fået følelsen af at have Afrika lidt tættere på.
Fra min dagbog
”Så oprandt dagen for afgang på vores ugelange safari i Kenya. Med ophold på Karen Blixen Camp lige ned til Mara-floden skal vi opleve Migration – den store gnu- og zebravandring og flyve i luftballon over savannen m.m.
Vi har alle glædet os helt vildt. Afrikas natur og dyreliv kan man bare ikke få nok af.
Håber vi får set de store katte og får lov til at opleve flodkrydsninger. Hvis vi er rigtig heldige, får vi måske også et glimt af næsehorn.”
”Vi har tilbagelagt de første 1000 km siden afrejsen fra Amsterdam og er nu nået ud over Middelhavet.”
”Flyver nu hen over Sahara. Sand, sand og atter sand så langt øjet rækker. Sollyset leger med vingen. Det ligner en blændeåbning, der bliver mindre og mindre, og samtidig er der lysstråler på ”KLM” på den yderste vingespids, så der dannes et spejlbillede på vingen.”
”I baggrunden mod horisonten ses en rødlig streg over et noget mørkere og mere blåligt område. Solen er på vej ned. Vi er nu kun 2956 km fra Nairobi eller 3½ times flyvning. Udenfor er der minus 50 grader celsius. Når jeg kigger rundt, sidder mange og sover. De fleste andre er fordybet i film og anden underholdning på skærmen i stoleryggen foran dem. Enkelte står op og strækker benene.”
”Som vanligt tog det en del tid i køen til visum. Blev også bedt om at skifte række. Det hjalp nu ikke meget. Denne gang slap jeg dog for både foto og fingeraftryk. Mon jeg har været her for mange gange?”
”Vi nåede til hotellet her i Nairobi henad midnat. På trods af det sene tidspunkt skulle vi lige have en Tusker (lokal øl), inden vi gik i seng. Så føler vi for alvor, at vi er fremme. Sad og snakkede et par timer, inden vi gik på værelserne. Har aftalt at spise morgenmad kl. 7.30.”
”Hjemme i campen igen ved 19- tiden. Solen var gået ned, så vi satte os ud til bålet og nød et glas vin, mens vi gennemgik dagens oplevelser og højdepunkter. Flyveturen hen over savannen, nærheden til dyrene og den varme hjertelighed og gensynsglæde på Karen Blixen Camp blev nævnt af alle.”
”Efter rundvisning på campen – en tur bag kulisserne – nød vi frokosten i haven med udsigt til flodheste, impalaer og giraffer. Desværre kom ingen af dem til floden for at drikke. Troede ellers ad flere omgange, at nu ville et par af girafferne gå ned og drikke, men der var åbenbart noget, der forstyrrede dem. Måske de mange flodheste som lå både på flodbredden og ude i floden. Alligevel et fantastisk sceneri og hyggeligt med flodhestenes grynten som ”baggrundsmusik”.”
”Vi havde været en del rundt den eftermiddag på vores safarikørsel. Sidst på eftermiddagen får vi først øje på en enlig hanelefant med nogle imponerende stødtænder og dernæst to geparder. Vores chauffør kører lidt længere væk. Jeg når at tænke ”øv”, for geparderne forsvinder ned i en grøft for at drikke af vandløbet nede i grøften. På afstand kan vi lige se halerne, der af og til bevæger sig. Så er de væk.
Inden jeg når at ærgre mig alt for meget, kommer begge geparder frem igen og nu lige foran vores bil. De har gået nede i grøften, uden at vi kunne se dem, og nu kommer de op af grøften, lige hvor vi holder.
En dygtig og forudseende chauffør er bare guld værd, når man er på safari. Vi var helt ”høje”, da vi fortsatte ud på savannen for at se på solnedgangen. I forgrunden gik der elefanter på en lang række.”
”Klokken er blevet 23, og vi er klar til at gå til ro i vores telte. Vi skal snart op igen. Der bliver nemlig serveret te og en småkage kl. 05.00, inden vi kører ned til Masai Mara National Reserve.”
”Vi er midt i september, men her er meget få gnuer. De er allerede tilbage i Tanzania, fordi der er faldet regn dernede. En større flok zebraer er samlet ved floden, men der bliver ingen krydsning af floden. Nervøsiteten blandt de forreste dyr er for stor. Krokodillerne i floden ligger ellers klar.”
”Vi blev indskrevet og der var kaffe og te. Det er stadig bælgmørkt. Så bliver vi hentet over til de to balloner. Mens de bliver gjort klar, giver den brasilianske skipper de sidste instruktioner. Kl. 06.15 letter kurven lige så stille i det første morgenlys. Vi er på vej mod nye eventyr.”
”Landskabet åbnede sig mere og mere op og vores nature walk sluttede med den mest fantastiske udsigt. Lige her var der dækket op til bushbreakfast. Wow!
Vores tjener fra campen og en kok stod klar med morgenmad til os, blandt andet pandekager, omelet, baked beans, brød, yoghurt, juice, te og kaffe.”
”Vi sad og så på elefanter i noget buskads, da det begyndte at regne. Så rullede guiden dugen i den ene side af bilen ned, så vi kunne sidde i ly med vores gin og tonic. Det var heldigvis en forholdsvis kort byge. Vi fortsatte derfor ud på savannen og fandt et akacietræ, hvor vi kunne hoppe ud af bilen. Guiden fandt nu også en masse snacks frem, som vi kunne nyde til resten af vores drink. Afrika, sundowner og savanne er et rigtig godt match.”
”Altid smukt at se savannen vågne og lyset langsomt tage til i styrke.”
”Køkkenet havde lavet to af vores favoritter til frokost. Flemish soup som vi tidligere havde givet 12 stjerner ud af 10 mulige, fordi den var utrolig velsmagende, og Rhubarb Surprise (kagebund med rabarbermousse og crumble på toppen), som fik smagsløgenes engle til at synge. Endnu engang blev jeg bekræftet i at safari og slankekur er uforenelige.”
”Vi stod ved floden og nød udsigten. Vi skulle lige indsnuse det sidste af Afrika. En marabustork havde slået sig ned i toppen af et akacietræ og i floden lå et par krokodiller.
I det fjerne kunne vi høre lyden af et fly, der nærmede sig. Inden vi nåede ind i bilen, dukkede flyet op lige over vores hoveder og fløj tæt hen over floden for at lande. Nu fik vi travlt med at komme ind i bilen og hen til air-strippen.
Det var vores fly retur til Nairobi.”
Tutaonana – vi ses.
