Hjem er hvor hjertet er. Når jeg lander i Afrika, føler jeg, at jeg kommer hjem.
Jeg elsker Afrika…
Jeg elsker safarilivet…
Afrika er forventning, spænding, glæde, mystik, magi…
En ny dag
Det er stadig mørkt. Jeg sidder i en safaristol foran teltet. Det føles rasende tidligt, men samtidig uendelig dejligt. Det er en skøn, lidt kølig morgen, men min shuka (masaitæppe) luner. Bortset fra naturens lyde er her stille. Vandet i floden løber utrætteligt og konstant imod de store sten. Vandets rislen ved dette møde supplerer lyden af de flodheste, der nu og da sender deres karakteristiske grynt henimod de andre i flokken.
Lyden af diskrete fodtrin når mit øre. ”Jambo, good morning. Tea and coffee” siger askarien, der bringer bakken med de varme drikke og et par småkager, så der er lidt at styrke sig på inden dagens første safarikørsel.
Det første spæde morgenlys kæmper med at fortrænge nattens og den tidlige morgens mørke. De første fugle begynder at vågne, og det er som om, de beslutter sig for at hjælpe lyset på vej og byde den nye dag velkommen med deres spæde stemmer. De synger ikke rigtig endnu, kvidre er nok et bedre ord. Flere og flere stemmer i. Jeg tømmer mit krus. Mærker en begyndende spænding i kroppen. Hvilke oplevelser har naturen at byde på i dag?
Mange fugle hopper nu omkring i buske og træer med deres travle morgenkvidder, som om der er noget de har forsømt i nattens stilhed, der kun blev brudt af frøernes kvækken, hyænernes hylen og vandets rislen. Bilen venter.
Et par gule og orange sommerfugle tager dagens første vingeslag, da vi kravler ombord i vores safaribil.
Glad fuglekvidder byder også den nye dag velkommen ude på savannen oven på nattens dramaer. Det er som om Thompson gazellerne med de korte viftende haler kigger sig omkring og tæller. Mangler her nogen?
Med god grund for dramaer har der været. En flok hyæner er på vej hjem efter nattens jagt. De lusker duknakket afsted. Et par af dem har stadig spor af blod om munden. Der har vist været fest. En enkelt knogle bliver slæbt med hjemad. Det kunne ligne underbenet fra en impala. Gazellerne afbryder græsningen og kigger op. De følger opmærksomt hyænerne med øjnene. Ingen grund til at tage chancer.
I baggrunden står et par giraffer og nipper af de friske grønne blade inde mellem akacietræets torne. Lange ben, lang hals og lang tunge. Adstadigt næsten nonchalant spadserer de videre. Vi fortsætter.
Jeg lader først blikket vandre ud i horisonten og dernæst tættere på for at scanne de nære omgivelser. Er dette et passende sted at spørge chaufføren, om vi lige kan stoppe, så jeg kan hoppe ud og om bag bilen? Det er morgenens indtag af varm te foran teltet, der har gjort mig trængende.
Den kølige morgenbrise får de lange græsstrå til at bølge frem og tilbage. Solens første stråler giver græsset et gyldent skær. Græsset står højt i dette område. Det er et godt skjul for rovdyrene, så byttedyrene er trukket længere væk, hvor græsset er kortere. Det lange græs gør det også sværere og mere udfordrende for os i safaribilen at spotte løverne. Det gør nu ikke så meget. Landskabet, lyset og lydene er en oplevelse i sig selv. Dertil spændingen om hvilke oplevelser dagen mon kommer til at byde på. Ikke at vi ligefrem siger nej tak til løver på dagens første køretur, men vi har stadig gårsdagens møde med en større løveflok i frisk erindring. Vi mødte dem sidst på eftermiddagen, hvor der var ved at komme liv i flokken efter siestaen, selvom et par af dem stadig indtog de mærkeligste sovestillinger. Det hele overvåget på behørig afstand af et par giraffer.
Vi har fået chaufføren til at slukke for bilens motor. Vi skal lige dufte den friske morgenluft, fritaget fra gårsdagens støv og nattens dramaer og høre lydene fra buskene. Afrika har et fantastisk fugleliv, hvad enten man er på savannen, i skoven eller ved én af de mange søer.
Der er noget eventyrligt næsten uvirkeligt ved at sidde i safaribilen og opleve. At lade alle sanserne udfordre. Ikke bare får jeg mine batterier ladet op igen, jeg opfyldes af indre glæde, glæde over livet og taknemmelighed over ting store som små.
Jeg elsker disse øjeblikke med slukket bilmotor, hvor en skattekiste af lyde åbner sig – fugle, dyr, vind. Man sidder med tilbageholdt åndedræt og tør næsten ikke forstyrre naturens lyde med sin vejrtrækning. Tiden står selvfølgelig ikke stille, men det føles næsten sådan. Der falder ro på, når jeg lukker øjnene og lader de andre sanser tage over. Når jeg så åbner øjnene igen og ser hvor langt der er til horisonten. Wow.
Vi lever jo normalt et liv med masser af stress, jag og et inferno af lyde – ja vel snarere støj. Det kan en safari ændre på for en stund, og jeg kan kun opfordre til at udnytte det, når du tager på safari.
Luk øjnene og brug dine sanser, duft, lyt, føl. Når dine sanser bringes i spil, sænker roen sig og du vil efterstående opleve en mental friskhed som sjældent før.
Vi er forskellige
Jeg ved jo godt, at vi som mennesker er forskellige. En dag blev jeg dog overrasket over hvor forskellige. Jeg tror, jeg mødte min diametrale modsætning. Vi var på grupperejse og havde fordelt os to og to i mokoros (førhen udhulede træstammer, i dag glasfiber). Vi skulle på sejltur i Okavango-deltaet i Botswana.
Vi sad der i vandhøjde og lod os stage frem ad de smalle kanaler. Græstuer og blomstrende åkander gled forbi bådens sider. Over os åbnede sig en blå himmel med spredte hvide skyer. Fugle der pippede og naturens andre lyde blandede sig med de svage plaskende lyde, når bådføreren satte sin lange stagepind i vandet. Det var på alle måder en stor oplevelse. Duftene, lyset, naturens lyde og spændingen om, hvad der mon ventede rundt det næste hjørne. Der var dog én kedelig mislyd blandt med naturens lyde. En uønsket menneskelyd, som tog toppen af den store oplevelse. Én af de andre gæster snakkede hele tiden og så højt, at det tydeligt kunne høres ud i deltaet.
Da vi hoppede i land for frokostpause og nature walk, gik jeg hen til gæsten og sagde pænt til ham, at hans højrøstede tale kunne være forstyrrende for eventuelle dyr og i hvert fald var det for vores oplevelse. Hans svar var kort og præcist ”I don’t care!”
Som sagt, vi er forskellige.
Der er nu kommet mere varme i solens stråler. Den smukke savanne med bjergene i baggrunden og dagens første oplevelser begejstrer og varmer mig også.
Chaufføren får øje på en løveflok ude til venstre. Vi kører tættere på. De har spist efter nattens jagt og ligger nu dovent i græsset og slår mave. Et par unger vil gerne lege, men de voksne gider ikke. ”Så leger vi da bare selv”, synes de at tænke og springer på hinanden, som var det et bytte, der skulle nedlægges. Poterne synes alt for store til de spinkle ben. Det er tydeligt, at der i legen ligger træning, der skal bruges i voksenlivet. Som unger er de nuttede killinger, som voksne effektive dræbere og græsædernes skræk.
Det hårde liv
Fremmed kultur. Nye indtryk. Tidligt op. Bombardement af alle sanser. Safarilivet ER hårdt. De mange store oplevelser og de mange indtryk skal fordøjes. Både kroppen og hjernen har brug for restitution. Det sker blandt andet i campen eller på lodgen, hvor man kan sætte sig til et veldækket morgenbord, nyde en dejlig frokost eller en veltilberedt middag.
Man kan sætte sig foran sit telt eller i skyggen af et træ og slappe af, mens man bare nyder omgivelserne. Måske har man lyst til en dukkert i swimmingpoolen eller en gang rigtig massage, som ofte er mere blid og nænsom end den gratis, afrikanske massage, man har fået i safaribilen på en ujævn grus- eller jordvej.
Med en god restitution midt på dagen, hvor dyrene alligevel har søgt skygge og slapper af, er man klar til nye eventyrlige oplevelser og opfyldelse af drømme. Der er smukke landskaber, flotte udsigter, skulpturelle træer, farvestrålende fugle og masser af ikoniske Afrika-dyr, hvad enten man er til giraffer, elefanter, bøfler, antiloper, gnuer, zebraer eller de store katte.
Der er kort sagt noget for enhver smag.
Tiden flyver umærkeligt, som skyerne der fejer hen over himlen og danner dramatiske mønstre i forskellige farver, specielt når solen tager tilløb til at gå ned. Det går relativt hurtigt omkring ækvator. Det er som om, der bliver slukket på den store kontakt, når mørket tager over.
Natten
Den afrikanske nats uendelige himmelhvælving med i millionvis af lysende stjerner, er nu klar til at kaste sit spæde lys på nattens dramaer.
De varmende vandstråler fra bruseren skyller støvet af mit ansigt, mens jeg kigger op og forsøger at tælle stjernerne. Det rindende vand får min hud til at føles mindre stiv, men jeg kan stadig mærke, at den har fået lidt for meget sol under eftermiddagens gamedrive. Det var lettere overskyet, da vi kørte ud fra campen, så jeg tænkte ”Åh, ingen grund til solcreme i dag”. Jeg VAR ellers blevet advaret via rejsebureauets ”Praktiske informationer for turen” - solcreme, lange ærmer og hovedbeklædning med skygge. Vi er tæt på ækvator. ØV- hvornår bliver jeg klogere.
Nyvaskede, trætte efter dagens oplevelser sætter vi os ned i en safaristol ved det knitrende bål, nyder en drink og nyder livet. Vi taler lidt om dagens oplevelser. Prøver at beslutte os for, hvilken der var den største. Det er svært. Der har været så mange store og mindeværdige oplevelser. Vi kan ikke blive enige. Det vi imidlertid kan blive enige om er, at der ikke har været nogen dårlige oplevelser.
Hver dag i Afrika nyder jeg, som var det min sidste. Happiness is not a destination it is a way of living. Efter en dejlig middag og en god nats søvn i vores telt, er jeg klar til en ny dag og nye eventyr.
Jeg elsker safarilivet…
Jeg elsker Afrika…
