Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

Privat safari i Kenya (2016), del 1

De ligger der og daser fredsommeligt i skyggen under en busk. Vipper lidt med halerne, triller om på ryggen, så alle fire poter stritter i vejret. Alt ånder fred og idyl, og vi sidder i vores safaribil få meter væk og får nogle gode billeder. Få minutter senere befinder vi os midt i en løvejagt, hvor et vortesvin efter kort tids modstand og desperate skrig må lade livet.

Der er noget fascinerende over de store katte, i dette tilfælde løverne. Det ene øjeblik kælne og fredsommelige, det næste øjeblik er de forvandlet til effektive og nådesløse dræbermaskiner. Denne klumme skal handle om løver og meget mere fra vores seneste safari her i august.

Vi starter et helt andet sted – i en Dreamliner på vej fra Amsterdam til Nairobi. Vi har været tidligt oppe hjemme i København, for der var afgang fra Kastrup kl. 06.00. Nu er vi så ved at finde vores pladser i dette enorme fly, der har et vingespænd på over 60 meter og kan medbringe over 126.000 liter brændstof.

Da flyveruten dukker op på infoskærmen i stoleryggen foran os, føler vi for alvor at vi er på vej. Rundt omkring os sidder en del afrikanere, og det er kun med til at skrue yderligere op for Afrika stemningen.

Vi er på vej til Kenya på en ren luksustur, privat safari for to personer med håndplukket chauffør og guide. Planlægningen og opsparingen startede vi på tilbage i efteråret 2014, og i samarbejde med Africa Tours har vi skræddersyet en tur, der bringer os godt rundt, og hvor vi for første gang skal prøve at flyve tilbage ude fra savannen i Masai Mara. Vi har ligeledes indlagt en flyvning i luftballon henover savannen i vores tur.

Flyvningen
Den store maskine triller planmæssigt ud på startbanen og de store motorer arbejder på højtryk for at få fart over feltet, så denne tunge ”fugl” kan lette fra jorden. Det føles som slowmotion, men infoskærmen foran os med de tekniske data fortæller, at vi har en hastighed på godt 300 km/t, da vi letter. Det lykkes og de mange hjul slipper deres tag i asfalten, og kort efter ses de mange hollandske kanaler under os blot som tynde streger. Vi er på vej.

Der er masser af underholdning undervejs på flyvningen i form af film, musik, spil etc., og jævnligt kommer det servicemindede personale med mad og drikke. Mange omkring os tager en lille lur, men vi er begge så forventningsfulde, at vi sagtens fordriver tiden. Efter ca. 8 timer i luften, har vi tilbagelagt de ca. 6.400 km, og den store maskine sætter sine mange hjul på asfalten i Jomo Kenyatta internationale lufthavn i Nairobi.

Ankomst
Papirarbejdet overstås planmæssigt, og kufferterne bliver trukket af bagagebåndet. Uden for ankomsthallen står en chauffør fra Africa Tours klar med et skilt med vore navne og efter kort tid er vi på vej til vores første stop – hotel Boma Inn, hvor vi skal have en enkelt overnatning, inden safarien for alvor går i gang.

Vi har planlagt en tur, der hedder Nairobi – Samburu – Aberdares – Naivasha – Masai Mara – Kenyakysten. En tur der inkluderer varierede landskaber, fx højland, halvørken, søområder og savanne. Det hele afsluttes med afslappende badeferie syd for Mombasa. Vi har denne gang valgt seværdighederne i Nairobi fra, fx Karen Blixen Farm, da vi har set det flere gange og gerne vil have max tid til safari, i alt 12 dage. Som førstegangsrejsende til Kenya, må man imidlertid ikke snyde sig selv for nogle af Nairobis seværdigheder, hvor Karen Blixen Farm er et MUST.

Efter en god nats søvn og et dejligt morgenmåltid, siger vi goddag til vores chauffør og guide Konana, som vi har mødt tidligere på en anden tur. Vi kom aldrig til at fortryde det valg. Magen til dygtig chauffør og kompetent guide, kombineret med hans meget behagelige væsen, skal man lede længe efter.

Kulturelle input
Turen gik nordpå gennem de skiftende landskaber og det blev et glædeligt gensyn med alt det, der er så fascinerende ved Kenya. Den meget anderledes kultur, som fint observeres, både når man kører igennem de små og større byer, og når man kører ude på landet. Det er byggestile, dagligliv, trafikken med gående, cyklende, knallertkørere, minibusser, store busser, æselkærrer osv., og det er al den handel, der foregår langs vejene, fx salg af møbler, store gitterlåger, trækul, frugt og grønt mm., ligesom der mange steder er små planteskoler langs vejene med salg. Hertil kommer græssende flokke af får, geder og kvæg, der ofte kommer meget tæt på kørebanen i deres søgen efter lidt græs og andet spiseligt.

Ligeledes er der noget fascinerende ved at køre forbi bananpalmer, avokado-, te- og kaffebuske, ananasmarker og de store blomsterfarme. Det ene øjeblik er der grønt og frodigt, det næste øjeblik er der tørt og vissent.

Indtrykkene strømmer én i møde i en lind strøm, og jeg husker endnu, hvor overvældende, det var de første gange. For os er det et must at opleve landet på denne måde fra en bil, så vi kunne ikke drømme om at tilbagelægge de ca. 350 km. nordpå i et fly. De 6 timer i en bil er givet godt ud! Undervejs ses de første antiloper, strudse og zebraer og når man drejer fra hovedvejen, der går nordpå mod Etiopien er de sidste 15- 20 km. frem mod lodgen ét langt gamedrive med mulighed for at se mange dyr og fugle.

Samburu
Ved frokosttid er vi fremme ved Ashnil Samburu Camp, hvor vi modtages med en fugtig klud og et koldt glas juice. Vi elsker dette sted, ikke bare pga. den overvældende gæstfrihed og hjertevarme stemning, der møder én, men også pga. indkvarteringen i telte, der ligger lige ud til den livgivende flod, hvor dyrene kommer og drikker. Endvidere er der et fantastisk fugleliv på campen, og der er de – på sin vis – charmerende grønne marekatte.

Endelig er området ikke overrendt af turister, og der er nu noget særligt ved at opleve dyrelivet og naturen i fred og ro. Her kommer begrebet stilhed virkelig til sin ret, og man får oplevet den autentiske Afrika stemning.

Samburu er et halvørken område, der som nævnt ligger 6- 7 timers kørsel nord - nordøst for Nairobi. Livsnerven i området er den brune flod – Ewaso Ngiro, der får sit vand dels fra Aberdare- bjergene, dels fra Mount Kenya. Floden slynger sig igennem landskabet og er synlig på afstand, da et bredt, grønt bælte af høje træer, doum palmer og anden beplantning afslører flodens forløb. Udenfor dette grønne bælte fremstår vegetationen tør og landskabet er præget af tornede buske. Ud over den specielle vegetation findes her en række dyr, som ikke ses andre steder i Kenya, fx netgiraffen (ses i Københavns Zoo), Oryx antilopen, girafgazellen (Gerenuk), somalistruds, gribbeperlehøne og Grevy’s zebra. Herudover findes en række klassiske Afrika dyr som fx elefanter, løver, leoparder, geparder, bøfler, antiloper, gazeller og vandbukke.

Endelig findes der som nævnt et fantastisk fugleliv i Samburu fra store ørne og gribbe til mindre og meget farvestrålende fugle som isfugle, væverfugle og biædere. Da vegetationen er så tør og bleg, er det relativt nemt at få øje på de mange fugle.

Den dominerende stamme i området er Samburuerne, der er et kvægfolk ligesom Masaierne. Deres livsstil er centreret omkring køer, får, geder og kameler, men de spiser kun kød ved særlige lejligheder. Traditionelt bor de i hytter bygget af grene og tækket med ler og kogødning.

Efter indkvartering i teltet og en god frokost i den halvåbne restaurant med udsigt til floden, var der lige tid til en afslappende dukkert i poolen inden eftermiddagens game drive. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske på et gamedrive, og spørger man chaufføren om muligheden for at se det ene eller det andet dyr, kan man være helt sikker på at få svaret ”Ja, nu må vi se…”, serveret med et afvæbnende smil. Det er blandt andet heri charmen ved safari består. Man ved ikke hvad man kommer til at opleve, og man er selv en stor del af det, når man står dér i bilen og er med til at spotte dyrene.

Denne eftermiddag så vi mange både dyr og fugle, men højdepunkterne var nok en større gruppe elefanter, en hunløve med tre unger og tre halvstore løveunger, der efter at have hvilet sig i skyggen af nogle buske gik på jagt efter en gruppe perlehøns. Til løvernes store forbavselse kunne fuglene dog flyve og satte sig til rette i træer og buske udenfor rækkevidde. Nu gjaldt det tydeligvis for løverne om ikke at tabe ansigt, så de skyndte sig at finde noget højt græs, hvor de ikke umiddelbart var synlige. Vi vendte tilbage til hunløven med de tre unger og en hanløve der lå lidt væk og dasede helt ud mod det spor i terrænet, hvor vi kørte. Det var derfor muligt at komme så tæt på som 2- 3 meters afstand. Ingen hegn, ingen vandgrav - så er man i Afrika, og står der med tilbageholdt åndedræt. Fantastisk.

Fortsættelse følger i næste måned…


Privat safari i Kenya (2016), del 1

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)