Nu sidder vi her igen. Kigger ind i bålets knitrende flammer, mens vi nyder en drink og nogle chips inden middagen. Vi så hvordan solen gik ned i horisonten i et væld af gule, orange og røde nuancer. Mørket har godt nok sænket sig over Afrika, men samtidig er der blevet tændt for alle stjernerne på den sorte himmel over os.
Vi føler os godt tilpas. Det var en god eftermiddag på savannen. Ikke de store dramaer. Gnuer og zebraer vandrede forbi i deres utrættelige søgen efter frisk græs. Gnuerne med deres karakteristiske ”brummen”. Nogle giraffer gik nonchalant afsted ude i horisonten og en løveflok var ved at vågne op til dåd efter mange timers afslapning i skyggen af nogle træer. Der blev gabt og strakt kroppe i nærmest en uendelighed.
De små Thompson gazeller var som altid på vagt overfor mulige farer og deres små haler viftede utrætteligt de irriterende fluer væk.
Vi har nu været her et par dage, så vi har fundet ind i rytmen af Afrika med farten af dagen, det skiftende lys og de velsmagende måltider. Fra solen står op til den går ned.
Der er noget afslappet over Afrika, selvom morgentrafikken ud af Nairobi med gående, cyklende, biler og busser kan synes hektisk, når man lige er ankommet og sidder i sin safaribil på vej ud på eventyr.
I Afrika ER man bare. Her og nu – uden forstyrrende, uvedkommende tanker. I Afrika sættes ting i perspektiv. Her leves i nu’et som var hvert sekund/øjeblik det sidste. Der grines, grædes og glædes – man er i det. I vores kultur synes der at være flere spekulationer, mere bekymring, mere planlægning og mindre spontanitet. Der tænkes måske mere end der føles.
Alle jer der har været i Afrika, kan formentlig nikke genkendende til ovenstående. I er kommet hjem med gode minder for livet.
Har du ikke været afsted endnu, har du virkelig noget til gode. Uforglemmelige, rørende og fantastiske oplevelser. Afrika ER noget særligt.
Afrika er stort og har så meget
Afrika er kæmpestort. Jordens andenstørste kontinent. Hele 30,4 millioner km2.
Ækvator løber tværs gennem Afrika omtrentlig midt mellem nord og syd. Nairobi i Kenya ligger lige syd for ækvator. Når man på sin flyvning fra Europa mod Afrika har passeret Middelhavet og rammer Egypten er der stadig over 3.500 km til Nairobi.
Fra Johannesburg i nordlige del af Sydafrika til Cape Town i syd er der ca. 2000 km.
Afrika er næsten ubegribelig stort.
I Afrika har de alt. Fra bjerge til sletter. Fra ørken til regnskov. Søer, floder, vandfald.
I Afrika har de elefanter, løver, giraffer, næsehorn, flodheste, gorillaer, akacietræer, smukke solnedgange, et fantastisk fugleliv og meget, meget mere.
Der er højt til loftet, betagende kig udover den endeløse savanne og udsigt til i titusindvis af stjerner på den sorte nattehimmel.
Afrika går i blodet på de fleste.
Alt er ikke rosenrødt
Vi kender imidlertid også Afrika for sult, tørke og væbnede konflikter. Krybskytter gør deres indhug i bestandene af fx elefanter og næsehorn. Befolkningstilvæksten sætter naturen under pres blandt andet på grund af behovet for træ til brænde og jord til dyrkning. Antallet af konflikter mellem vilde dyr og mennesker er stigende.
Fem trusler
Umiddelbart er der fem store trusler mod de vilde dyr i Afrika. Trusler som er indbyrdes forbundne:
• Befolkningstilvækst
• Høj arbejdsløshed og fattigdom
• Fragmenteret natur
• Human/wildlife konflikter
• Krybskytteri
Vi kender det fra Danmark
At naturen sættes under pres, når menneskets interesser skal tilgodeses, kender vi jo også fra Danmark. Bæveren, sælen, skarven, ulven og vildsvinet er gode eksempler.
I DK er 60 % af arealet reserveret/ optaget af landbrug. Så er der byer, veje etc. Men vi har også moser, søer, vandløb, strande og skove. Her er de vilde dyr dog i konkurrence med kondiløbere, hundeluftere, mountainbikere, ryttere, jægere etc. om den beskedne plads, hvilket kan udløse konflikter. Under én procent af Danmarks landareal er vild natur.
Det gode spørgsmål er derfor, kan vi gøre samværet med vilde dyr mindre konfliktfyldt?
Tilbage til Afrika
Første gang jeg var i Afrika for mange år siden, gik turen nordpå til halvørken området Samburu i Kenya. Marabustorke i træerne foran hotellet i Nairobi havde begejstret os, mens vi spiste morgenmad og på køreturen nordpå så vi både strudse, zebraer og antiloper. Jeg var helt høj. Det var lige præcis, det jeg tog til Afrika for at opleve. Vilde dyr uden hegn omkring. Zoo gå hjem og læg dig, tænkte jeg.
På grund af den tørre vegetation i Samburu, var det relativt nemt at spotte dyrene. Både Oryxantiloper, smalstribede zebraer og girafgazeller tog imod os. Euforien steg til nye højder.
Inden vi nåede frem til vores indkvartering - Ashnil Samburu – havde vi også spottet en elefant. Wow!
Da den kom nærmere, var det som at blive slået hjem i Ludo. Den havde halsbånd på.
I dag ved jeg meget mere om det. Jeg har ikke blot accepteret, at jeg på en safarikørsel kan møde dyr med GPS-halsbånd - fx elefanter, løver, hyæner, vildhunde - faktisk føler jeg taknemmelighed. Når dyr vælges ud til at bære GPS-halsbånd, er det nemlig et udtryk for, at mennesker har viet deres liv til at mindske konflikterne mellem mennesker og dyr med det formål at redde de vilde dyr.
Naturen og dyrene har brug for plads
Nogle dyr har større eller mindre territorier, hvor de holder til og skaffer sig både vand og føde. Andre dyr flytter sig mere rundt og kan bevæge sig over store afstande i deres søgen efter vand og mad f.eks. elefanten.
Dyrene kender ikke til landegrænser. Det er der flere eksempler på. Den store gnu- og zebravandring i Kenya og Tanzania, der i øvrigt også omfatter et stort antal antiloper, er et af dem. Længere sydpå er der en gammel vandrerute for elefanter. De kommer oppe fra Mozambique og vandrer langt ned i Sydafrika.
Hvordan arbejdes der så med de trusler jeg nævnte tidligere? Én af måderne er indsamling af viden. Vi skal simpelthen blive klogere på de mekanismer, der binder natur og dyr sammen.
Tilbage til Kenya for et kort øjeblik
Den elefant jeg så i Samburu, var med i et projekt, hvor man observerede og kortlagde elefanternes vandreruter. Indsamling af viden sker i forsøget på at reducere antallet af human/wildlife konflikter, så der både er plads til lokalbefolkning og de vilde dyr. F.eks. etablerer man korridorer mellem naturområder med henblik på at øge dyrenes naturlige fri bevægelighed.
I Sydafrika ligger den kendte Kruger National Park. Vest herfor ligger en lang række private områder f.eks. Balule. Over de senere år har man arbejdet målrettet på at fjerne en masse hegn både mellem de private områder indbyrdes og mellem de private områder og Kruger med henblik på at øge dyrenes bevægelighed. Indsatsen bidrager både til at dyrene kan opretholde deres naturlige adfærd og til at have større genpuljer.
Naturen har brug for hjælp
Der er gang i mange projekter rundt omkring i Afrika. Nogle steder arbejdes der ihærdigt på at bremse en uheldig udvikling, det kan fx være afskovning. Andre steder arbejdes der som sagt med at etablere korridorer mellem områder i den fragmenterede natur og endelig er der steder, hvor man giver områder tilbage til naturen.
Human/wildlife konflikter som følge af befolkningstilvæksten arbejdes der med i mange projekter. Det kan være etablering af bedre bufferzoner mellem menneskelig aktivitet og naturen/dyrene.
I Bwindi i Uganda etablerer man fx temarker op imod regnskoven. Det får gorillaerne til at blive inde i skoven i modsætning til den gang, hvor der blandt andet blev dyrket bananer op mod skoven.
Der arbejdes f.eks. med rovdyrsikre indhegninger, brug af hunde til bevogtning af geder og etablering af vandforsyninger i lokalsamfund, så det ikke skal hentes langvejs fra. Et af de helt centrale tiltag er information og uddannelse samt sikring af at lokalsamfundene får del i indtægterne fra turisme.
Krybskytteri
Vi kommer ikke uden om det. Krybskytteri ER en trussel, der stadig fortjener stor opmærksomhed. Der findes krybskytteri med henblik på at skaffe mad, men den største trussel er krybskytteri som en del af illegal handel med vilde dyr eller dele af dyr. Elefanters stødtænder, næsehorns horn, flodhestes store hjørnetænder og skæl fra skældyr er eksempler på eftertragtede varer.
Nogle gange bruges våben til at nedlægge dyrene, andre gange er det snarer af metaltråd, der fører til dyrets død, ligesom der også lægges gift ud.
Rundt omkring arbejder bevæbnede rangers utrætteligt med at overvåge områder, beskytte dyrene og forebygge krybskytteri. Der arbejdes fra gående patruljer, patruljering i biler og overvågning fra luften ved brug af fly og helikopter.
Tag på safari…
Hvis man gerne vil støtte naturbevarelse, er det nemt via internettet at finde en lang række organisationer, som man kan sende 50, 100 eller 200 kr.
Jeg har imidlertid en bedre idé. Spar sammen og rejs selv ned og oplev magiske Afrika. Det er en dobbelt god ide.
Ved at tage en tur til Afrika, får du dels en oplevelse for livet og dels er du med til at skabe økonomisk aktivitet, dvs. omsætning, jobs etc. De lokale får en indtjening direkte eller indirekte, som kommer hele lokalsamfundet til gavn og gennem f.eks. din entre til parkerne er du med til at sikre, at der er job til de rangere, der patruljerer.
Det at du kører rundt i en safaribil i en nationalpark - f.eks. ude i Masai Mara - er desuden med til at sikre, at krybskytter ikke kan arbejde uforstyrret. Jeg kan garantere dig, at du på mange måder kommer rigere hjem.
I Afrika ER man bare. Her og nu – uden forstyrrende, uvedkommende tanker.
Rigtig god tur!
