De ægte enhjørninge - Næsehornet

Blodet pumper lidt ekstra hurtigt når man er heldig at opleve en af savannens mest karismatiske beboere, næsehornet.

De tætte, kompakte dyr ligner noget fra dinosaurnes tid med det pansrede udtryk og de spidse horn yderst på snuden. De er kendt for deres brutale styrke og deres korte lunte, men faktisk har næsehornet en blid og meget kærlig side man ikke hører om så tit.

Der findes 2 afrikanske og 3 asiasiske næsehornsarter, hvoraf tre er anset som kritisk truet på IUCN liste over truede dyr.

De to afrikanske arter er det hvide og det sorte næsehorn og det kunne jo godt lyde som om at det ene så måtte være mørkere/lysere end det andet, men sådan er det slet ikke. Den mest iøjenfaldende forskel på de to arter er formen på deres mule.

Det hvide næsehorn er ofte refereret til som det bredmundede næsehorn idet den har en meget bred mund. Da det hvide næsehorn er græsæder, kan den med sin brede mund tage en ordentlig omgang græs indenbords med en enkelt bid.

Det sorte næsehorn er derimod spidsmundet, hvor overlæben er formet som en spids trekant og kan på mange måde sammenlignes med en finger eller krog. De spiser pimært blade, kviste og urter i bushen og kan med deres meget bevægelige overlæbe bedre få fat i grenene og bladene.

En populær forklaring på hvorfor de afrikanske næsehorn har fået deres navne, bunder i en misforståelse af enten det hollandske ord wijd eller det afrikaans ord wyd som betyder bred –wide på engelsk. En fejl-oversættelse af dette ord skulle have ledet til at man troede at der blev sagt det white (hvide) næsehorn og ikke det brede næsehorn. Det spidsmundede næsehorn fik derefter navnet sort næsehorn.

Der er dog studier der har undersøgt hvorvidt denne historie rent faktisk passer, men man har endnu ikke fundet beviser for det.

Det hvide næsehorn er det mest udbredte næsehorn med helt op omkring 20.000 individer med hovedpopulationen i Sydafrika, men der er også mindre populationer i Namibia, Botswana, Zimbabwe, Mozambique og man har reintroduceret til dem til nogen af de østafrikanske lande - Kenya, Uganda og Zambia.

Det sorte næsehorn er desværre noget mere presset med kun 4.000-5.000 individer tilbage i naturen og er spredt i de fleste sydøstafrikanske lande.

Størrelsesmæssigt er det hvide næsehorn noget større end det sorte med en vægt på 1.700-2.300 kg mod de 800-1.400 kg for det sorte.

Generelt ser næsehorn ikke ret godt og bruger i stedet deres lugtesans og hørelse til at orientere sig med på savannen. Nogen mener at dette kan ligge til grund for at næsehornet ofte er beskrevet som et dyr med en kort lunte, da både hørelsen og lugtesansen kan blive snydt hvis der er meget vind. Derved kan man være uheldig at overraske et næsehorn på savannen, hvis man er kommet fra en uheldig vinkel og et overrasket næsehorn er som regel et aggresivt næsehorn, da den som oftest vil blive stående og forsvare sig i stedet for at løbe væk på trods afat den kan opnå en topfart på 55 km/t.

I fangenskab er det oftest det hvide næsehorn man ser, da de er flokdyr og man kan derfor have flere sammen på mindre plads uden store konflikter. Det sorte næsehorn er sværere at holde idet de er solitære og vandrer på egen hånd med undtagelse af en mor og kalv. Som det eneste sted at opleve sorte næsehorn i Skandinavien har Ree Park Safari på Djursland nu to hanner, en hun og en et år gammel kalv.