Når vi sidder og taler med familie og bekendte om Afrika, og vi deler ud af vores oplevelser, sker det ofte at vi kigger på hinanden og siger ”Kan du huske?”. I denne klumme vil jeg dele nogle af disse anekdoter med dig, og jeg kan love dig, det skete VIRKELIG!
”Vi var ankommet til Mountain Lodge ved Mount Kenya lige før frokost, hvor vi stod med velkomstdrinken i hånden, da en gruppe på 13 elefanter kom gående ud af skoven på den anden side af vandhullet. Vi var helt oppe at køre over denne fantastiske velkomst. Det var derfor også helt uden betænkning, at vi besluttede at betale nogle ekstra dollars for en walking safari om eftermiddagen i skoven omkring lodgen.
Vi var i alt en gruppe på ca. 15 personer, der troppede op i receptionen, hvor vi mødtes med guiden, der skulle fortælle om træer, planter, fugle, aber og øvrige dyr vi måtte møde på vores vej. Da vi forlod lodgen, var vi ledsaget af en ranger med riffel, der skulle sørge for sikkerheden.
På den smalle sti i skoven gik vi i gåsegang med rangeren forrest efterfulgt af guiden og gæsterne på en lang række. Vi standsede op for at høre om nogle af skovens vækster. Jeg mærkede efter kort tid noget der kravlede på mit ben. Da jeg kiggede ned, kunne jeg se, at jeg og flere andre stod lige der, hvor nogle pænt store skovmyrer skulle passere!
Videre gik turen og pludselig puslede det i krattet til venstre for os. Rangeren afsikrede sin riffel og gjorde tegn til, at vi skulle standse op og være stille. Det var bøfler han kunne høre. Hjertet begyndte at hamre hurtigere, skulle vi mon være blevet hjemme på lodgen? Nej, det var alligevel lidt spændende. Da vi efter en stund fik lov til at fortsætte, hviskede min ven for sjov til nogle hollændere, der gik bagest, at bøfler vist altid angreb bagfra. Aldrig har jeg set nogen komme så hurtigt op foran i en gåsegang på en smal skovsti!
Turen fortsatte og selvom guiden fortalte spændende historier om skovens planter og dyr, spejdede vi konstant efter bøfler i det omkringliggende krat.
Pludselig stod vi i en lysning i skoven, hvor en større træstamme lå på tværs. Rangeren stod i udkanten med sit gevær og holdt vagt. Guiden bad os tage plads på træstammen og gjorde tilsyneladende klar til at fortælle mere om naturen, da han blev afbrudt af to mænd der kom småløbende med hver deres kurv. Så blev der serveret sandkage, kaffe/the og en cognac til dem, der havde lyst.
At sidde der i skoven på en træstamme, lyttende til skovens lyde og nyde et stykke sandkage med cognac. Det var bare fantastisk og alle pengene værd - også uden bøfler.
Senere samme eftermiddag, da vi sad på verandaen foran vores værelse, kom der 53 bøfler gående ud af skoven på én lang række – nærmest i gåsegang – for at drikke ved vandhullet. Ubeskriveligt syn. Wauv”!
”Vi var ude på endnu et gamedrive i Masai Mara. Vi havde oplevet en smuk, smuk solopgang med masser af luftballoner på himmelen, set en løveparring og i øvrigt nydt de mange dyr og de vidunderlige udsigter ud over det plettede landskab, så tiden var ved at løbe lidt fra os. Vores chauffør tog bestik af et udtørret flodleje, mon vores minibus kunne krydse over her? Vi bidrog alle i bilen med vores bud på det svære spørgsmål. Til sidst tog chaufføren beslutningen om at prøve, men nej. Vi sonderede området, hvor der heldigvis var frit udsyn, for vilde dyr og hoppede så ud for at skubbe bilen og over kom vi. Man må i øvrigt imponeres, både over hvad minibussen kan holde til, og over hvor dygtigt chaufførerne manøvrerer uden om store huller og andre forhindringer. Har på alle vore ture kun oplevet to punkteringer, den ene endda allerede inden vi kom ud fra hotellets parkeringsplads”.
”På vores ture har vi et par gange lagt vejen forbi Naivasha Sopa Lodge, som ligger tæt på Naivasha søen og med en dejlig stor parklignende have omkring, hvor man kan gå rundt og nyde de mange smukke blomster, eller man kan gå ned til søen. Om dagen ses blandt andet både giraffer, vandbukke og zebraer, der går og græsser foran hytterne, hvor man indkvarteres. Om aftenen når mørket har sænket sig, skal man ledsages af en vagt fra restauranten over til sin hytte på grund af risikoen for at møde flodheste mellem hytterne. Da vi hørte det første gang, tænkte vi, ”ja ja, det er et meget godt gys at give gæsterne”, for vi så ikke skyggen af en flodhest.
På vores seneste tur gentog scenariet sig. Ledsagelse af vagt med lygte fra restaurant til hytte. Jeg gik på badeværelset for at børste tænder, da jeg hørte min søn kalde: Far, skynd dig! Kom, der er flodheste!
Og dér lige uden for vores vindue gik en kæmpe af en flodhest med sin unge og græssede. Lidt længere væk gik endnu én, og tillige var der en del zebraer og vandbukke uden for vinduet.
Næste gang vil vi glæde os endnu mere over at blive fulgt hen i hytten, for der ER flodheste og de kommer TÆT på”.
I en senere klumme vil jeg dele flere anekdoter fra det virkelige Afrika med dig, men næste gang skal det handle om løver.
Glæd dig!
