Efter ca. 4 timers kørsel nåede vi frem til vores lodge for den kommende nat. Mweya Safari Lodge ligger placeret højt i terrænet med en fantastisk panoramaudsigt til Lake Edward. Vi er inde midt i Queen Elisabeth National Park og skal afslutte dagens aktiviteter med en sejltur på Kazinga kanalen. Denne naturlige kanal forbinder de to store søer Lake Edward og Lake George.
Vi var først fremme på lodgen kl. 16, så det var en hurtig indtjekning, inden vi skulle køre ned til den ventende båd. Vi nåede dog lige at sige ”Wow” tre gange over udsigten fra vores terrasse.
Kaptajnen tog imod os i sin nypressede, hvide uniform, men lod sig ikke mærke med at vi mødte op i vores snavsede tøj fra formiddagens chimpansetrekking.
Over de næste par timer sejlede han os rundt, så vi fik set en masse forskellige fugle samt flodheste og krokodiller. Fra båden kunne vi inde på land se både vandbukke og skovsvin samt en større gruppe elefanter, der kom ned til bredden for at drikke og støvbade.
Den flotteste solnedgang ledsagede os hjemover til et hurtigt bad og efterfølgende aftensmad. Der var meget få gæster på lodgen, så vi havde tjenerens fulde opmærksomhed. Måske endda lige i overkanten for knap havde jeg lagt min ske efter suppen, før han tog min tallerken.
Queen Elisabeth National Park - sporing af løver (tracking)
Efter en god nats søvn oven på dynen men under moskitonettet, stod vi tidligt op for at pakke og spise morgenmad. Solopgangen med sine gule, orange og røde farver på himlen var med til at give dagen en perfekt start. Kl. 6:30 var der afgang fra lodgen. Foran os lå et par timers kørsel hen til næste aktivitet, som var endnu en chance for at få et indblik i, hvordan man arbejder med human-wildlife konflikter.
Aktiviteten var et gamedrive med lion-tracking. Vi fik James med i bilen og han havde medbragt lytteudstyr, så han kunne finde de løver, som havde fået halsbånd på. Ved at kortlægge løvernes færden, kan man sætte ind dér hvor risikoen for konflikter mellem vilde dyr og mennesker er størst.
Vi fandt frem til en større løvegruppe med en han, flere hunner og en del unger i forskellige aldre. Ungerne var ret legesyge, indtil vi blev ramt af en kraftig regnbyge. Så søgte de ly ved nogle buske. Regnen gjorde at vi fik nogle gode fotos, når de rystede pelsen.
Da regnen stilnede af, var der nogle af ungerne, der kastede sig over resterne af et bytte. Da vi havde tilkøbt lion-tracking, var vi de eneste der måtte køre off-road. Dermed havde vi eksklusivt oplevelserne for os selv på første parket.
Derfra fortsatte vi ud for at finde en såret leopard. Da vi fandt den, kunne vi se at den havde et større kødsår på venstre side. Forskerne behandlede det med antibiotika, som de havde gemt i et stykke kød, som de smed ud til leoparden. Heldigvis er rovdyr gode til at hele sår op, så deres vurdering var, at den nok skulle klare sig.
Som altid interessant at komme med bag kulisserne og se hvordan rangere og forskere arbejder.
Efter denne interessante formiddag fortsatte turen sydpå mod Ishasha Wilderness Camp. Undervejs gjorde vi et stop og nød de medbragte frokostpakker. Derefter gamedrive frem mod campen, hvor vi blandt andet fik set elefanter, antiloper og de træklatrende løver, som området er kendt for.
Vi har før været på udkig efter træklatrende løver ved Lake Nakuru i Kenya uden held, så det var dejligt endelig at lykkes med denne oplevelse.
Ishasha Wilderness Camp
Først på eftermiddagen nåede vi frem til vores camp, hvor vi blev modtaget med glade smil og håndsprit. Efter en kort gåtur ad en træbro kom vi hen til restaurantteltet, et koldt glas juice og velkomstinfo.
Ishasha Wilderness Camp ligger helt ned til Ntungwe floden og er en lille camp med kun 10 telte. Vi befinder os nu i den sydligste del af Queen Elisabeth National Park og tæt på grænsen til DR Congo.
Fra den store overdækkede terrasse foran det rummelige telt er der frit udsyn til den brusende flod få meter væk. Vi når lige at sidde en ½ times tid i de magelige safaristole og nyde lyde, dufte og den smukke udsigt, inden det er tid til eftermiddagens gamedrive.
Vi har stort set naturen og oplevelserne helt for os selv. Kun en enkelt anden bil ser vi denne eftermiddag og det er da vi igen lægger vejen forbi de træklatrende løver. De har flyttet på sig, men ligger stadig afslappet henslængt med deres fulde maver på figentræets kraftige grene.
Vi sluttede dagen af med en sundowner på toppen af en bakke med den mest fantastiske udsigt over en bred grøn dal med 80- 100 elefanter. Der blev serveret lækre snacks og personalet stod hele tiden klar med nye forsyninger til både glas og tallerken. Man føler sig som Jeppe i baronens seng og kniber sig i armen. Det er virkelig forkælelse af alle sanser.
Da solen gik ned, kørte vi hjemad til middag og afslapning foran bålet ved floden. Endnu en mindeværdig dag gik på hæld.
Inden vi kunne lægge hovederne på puderne bag moskitonettet, skulle der dog lige børstes tænder og så skulle vi også hjælpe en flagermus og en halvstor edderkop ud af teltet.
Næste dag startede tidligt med et ”Hello- good morning” fra tjeneren, der serverede vores morgenkaffe og te foran teltet, så vi kunne sidde på vores terrasse og nyde lyset bryde frem.
Vi kørte ud på et 3 timers gamedrive og vendte herefter retur til campen til en lækker morgenbuffet. Man får en dejlig sund appetit af at køre rundt og se på vilde dyr.
Derefter tid til bad og pakning inden afgang kl. 11.
I denne camp har de bush shower. Jeg elsker det. Ca. 20 liter varmt vand hældes op i en dunk og hejses op. Man skal så selv administrere de 20 liter og få dem til at række. En god udfordring og lykkes man ikke, er der jo altid mere vand i den kolde hane.
Vi fik sagt pænt farvel og satte kursen længere sydpå mod Buhoma Lodge og Bwindi Impenetrable Forest. En køretur på ca. 3 timer. Undervejs gjorde vi stop ved en teplantage, hvor vi drak te og købte en pakke te med hjem.
Vi nåede frem til Buhoma Lodge til sen frokost og indkvartering.
Fra lodgen er der en henrivende udsigt til regnskoven og fugle kommer på besøg såvel som røde colobusaber. Et ideelt sted som udgangspunkt for gorilla trekking. Vi har 4 overnatninger her, det kan vi vist lige holde ud.
Bwindi National Park- gorilla trekking
Vågnede ved at tjeneren puslede udenfor med anretning af kaffe og te. Min søn havde bedt om strong coffee, og det var den. Sort som den afrikanske nat.
Disen hang lavt over regnskoven og fuglene sang ved det første morgenlys. Enkelte rosa streger dukkede op på himlen i det tiltagende lys. En perfekt start på dagen, hvor vi er nået til et af turens højdepunkter - gorilla trekking. Vi skal ud i regnskoven og se om vi kan være heldige at opleve gorillaen i dens rette element.
Spændingen er stor og flere spørgsmål rumsterer i hovedet. Hvor langt skal vi gå? Hvor anstrengende bliver det? Hvor tæt kommer vi på?
Efter tidlig morgenmad kørte vi ned i byen til centeret for gorilla trekking. En køretur på 5 min. Efter indskrivning blev vi modtaget med dans og sang og bagefter var der briefing om trekkingen, herunder passende opførsel under trekkingen af gorillaerne.
Vi blev tildelt Habinyanja gruppen, som er en af de ældste grupper. Den har været habitueret siden 1999 og er en del af de ca. 450 gorillaer der er i Bwindi.
For at nå frem til gruppen skulle vi først ud på en 45 min. lang køretur. Derefter gik vi i yderligere 45 min. Terrænet var lidt op og ned. Ikke meget svært men alligevel havde jeg god glæde af mine medbragte vandrestave og nu og da en støttende hånd fra min hjælper. Vores gruppe bestod af en guide, 2 rangere, 3 hjælpere og os 4 turister. Vi kom til en lysning i skoven, hvor 3 trackere stødte til. Her efterlod vi hjælperne og vores bagage og trackerne ledte os så frem til gorillaerne.
Inde bag det grønne løv anes konturerne af en gorilla. Den drejer hovedet. Det føles uvirkeligt at stå her i regnskoven i nærkontakt med én af de truede menneskeaber. Vi deler 98 % DNA med gorillaen. Den ligger og spiser af bladene. Så pusler det på den anden side af den smalle sti som trackeren har hugget med sin machete. Flere ansigter dukker op. Vi knipser løs med kameraerne for at forevige dette specielle øjeblik.
Guiden prikker mig diskret på skulderen og peger længere væk. Jeg kigger op og kan se silverbacken komme nærmere. Et muskelbundt uden lige men helt rolig i sin fremtoning og sine bevægelser. Så dumper han ned i skovbunden og kigger ud over sin flok. Jeg betragter sceneriet med en blanding af ærefrygt og melankoli. Hvordan kan vi mennesker fortsat ødelægge regnskoven -verdens lunger- og hjemsted for disse prægtige dyr?
Vi vender os mod en blackback, der sidder tæt på. Pludselig flår den løvet til side og retter sig op. Vi fryser som saltstøtter – husker guidens formanende ord om aldrig at løbe, bevare roen og blive stående. Ingen tvivl om hvem der bestemmer her i skoven.
Efter en time er det slut. Vi trækker os tilbage og forlader gorillaerne.
Tilbage på lodgen sætter vi os og spiser vores picnic lunch. Det havde vi slet ikke tid til ude i skoven. Var alt for optaget af gorillaoplevelsen. Det hele bliver fejret med en kold lokal øl – ”Nile”. Senere på eftermiddagen er der booket tid til massage af mine trætte ben.
Afslapning
Næste dag er afsat til afslapning, fordøjelse af oplevelserne med gorillaerne og aktiviteter efter eget valg. Vi tog på bird walking og så besøgte vi to forskellige projekter i byen. Dels et projekt med undervisning af børn mens skolerne er lukket ned pga. Covid- 19 og dels et projekt for kvinder med kurveflet, tøjfremstilling etc.
Tog også lige en ekstra gang massage, så jeg er klar til endnu en gorilla trekking i morgen.
Fortsættes…
Fotos: Mads Jørgensen
Fakta om gorillaer
Der findes fire underarter af gorilla. Alle er kritisk truede.
Der er gorillaer i det østlige Afrika og i det vestlige Afrika. Bjerggorillaerne hører ind under østlig gorilla. De lever i skovene på vulkaner i op til ca. 4.000 meters højde over havets overflade.
Der er en bestand i Virunga National Park i DR Congo, i Volcanoes National Park i Rwanda og i Bwindi Impenetrable National Park i Uganda.
Bjerggorillaen er den største af de fire underarter:
• Hanner vejer 160- 219 kg
• Hunner vejer 70- 114 kg
• Hunnen får sin første unge i ca. 8 årsalderen og føder en unge ca. hvert femte år.
• Gorillaen lever af blandt andet blade, stængler, frugt, frø og rødder samt myrer og termitter.
Den største gorilla - man kender til - var 195 cm høj, når den stod op.
Læs mere om gorillaer
