Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg elsker teltoplevelsen. Det startede faktisk i campingens - og min - barndom med mine forældre ved Vesterhavet. Siden hen fulgt op på adskillige cykelture rundt i det danske sommerland.
Følelsen af næsten at være i ét med naturen ER bare fantastisk. Dufte og lyde opleves mange gange mere intenst, når man kommer tæt på naturen.
Teltoplevelsen har jeg derfor også grebet med kyshånd i Afrika, når muligheden har budt sig. Jeg må dog indrømme, at der på mange måder er meget langt fra min barndoms teltoplevelse, hvor vi slog op på en mark ved en bondemand, og gik i skoven med den lille feltspade, når vi skulle forrette vores nødtørft og så til mine teltoplevelser i Afrika.
Man kan – også i Afrika – få uforglemmelige oplevelser i et ”spejdertelt”, hvilket jeg har prøvet i Okavango-deltaet, men som udgangspunkt er teltene store, rummelige og luksuriøse.
Der er håndvask, bad og toilet. Der er en rigtig seng med dyne og hovedpude at sove i. Dertil dufte og lyde ind igennem den tynde teltvæg.
Sådan et telt var vi indkvarteret i på vores seneste tur til Kenya.
Efter morgenens gode oplevelser med blandt andet elefanter og løver kom vi sultne tilbage til campen og gik direkte til morgenmad. Derefter et par timers afslapning i og omkring teltet, inden vi gik hen for at spise frokost. På vej tilbage til teltet fik jeg øje på nogle fugle og stoppede op for at filme. Min søn Mads gik derfor i forvejen.
Henne fra teltet lød det kort efter ”Lukkede du teltet?”, øh ”Hvad mener du?”, ”Lukkede du teltet, da vi gik til frokost?”, svarede han. ”Ja, hvorfor?” ”Vi har haft besøg”, kom det tørt. ”Aber.”
Jeg skyndte mig det sidste stykke vej hen til teltet.
Ikke noget kønt syn, og så var vi vist sluppet nådigt.
De ubudne gæster var lykkedes med at åbne den ellers kraftige lynlås til ”døren” og havde været inde og undersøge teltet nærmere. Frugtskålen, som havde budt os velkommen dagen før, var raseret. De havde været oppe i sengene, et par ting fra bordet var raget på gulvet og så havde de efterladt et par ”hilsener” på gulvet.
Aldrig rart med ubudne gæster. Det er lidt samme følelse, som når man kommer hjem efter at have haft indbrud. En masse spørgsmål ryger gennem hovedet. Hvordan er de kommet ind? Er der ødelagt noget? Mangler der noget? Osv. Osv.
Vi fik ringet til receptionen, som straks sendte et par folk. De kunne ved ankomsten fortælle os, at vi så ud til at have haft besøg af bavianer. Derefter gik de i gang med kost og spand og bragte alt i skønneste orden igen.
Udover at lukke teltet da vi skulle på eftermiddagens game drive, rejste vi måtten på højkant og satte en safaristol hen foran. Et trick vi tidligere havde lært på Fig Tree Camp.
Fig Tree i Kenya
Fig Tree er en teltcamp i den nordlige del af Masai Mara. Den ligger lige ned til floden og teltene er placeret mellem buske og træer. Da vi blev vist rundt i vores telt, blev vi nøje instrueret om altid at lyne teltet til, når vi forlod det og så sætte dørmåtten på højkant, så lynlåsen var dækket.
Forklaringen var, at der af og til kom bavianer på besøg i campen og de kunne finde på at tjekke, om der var lynet til.
Næste morgen da vi kom ud af teltet, sad der ganske rigtigt bavianer rundt omkring i træerne og et par enkelte på jorden.
Vi fulgte nøje anbefalingen fra dagen før og satte for en sikkerheds skyld også én af safaristolene hen foran.
Desuden har de vagter på campen, der går rundt og holder øje med teltene.
Ashnil Samburu i Kenya
På telt lodgen Ashnil Samburu Camp kan man ligge og slappe af i swimmingpoolen, mens man følger dyrelivet ved den brune flod – Ewaso Ngiro – som løber lige forbi eller man kan følge livet i træerne omkring, hvor fuglene og de grønne marekatte hopper rundt.
Her går der også vagter rundt i området, som med deres slangebøsser og små sten som ammunition sørger for, at aberne ikke bliver for nærgående.
Når man sidder foran sit telt og nyder den fantastiske udsigt, kommer aberne ganske tæt på. Også her gælder reglen om altid at lyne teltet godt til, når man forlader det. Ja faktisk har vi gjort det til en vane også at lukke teltet til, når vi sidder udenfor, thi de er ganske hurtige disse aber.
Vi oplevede det en morgen efter game drive, hvor vi sad i den halvåbne restaurant og ventede på vores omelet. På trods af vagten med slangebøssen udenfor og at vi var 6 voksne omkring bordet, mistede vi et rundstykke.
Som lyn fra en klar himmel kom aben glidende hen over bordpladen som en skøjteløber, tog rundstykket i brødkurven og væk var den op i et træ. Dér sad den og kiggede ned på os. Jeg er sikker på at dens lyde betød ”Surprise”!
Dagen efter talte vi med et ungt par. De var kommet tilbage til uventet og uønsket besøg i deres telt. Da han kom ind i teltet, var en grøn marekat i gang med at rode i en taske. Han ville selvfølgelig jage aben ud af teltet, men da hans kæreste stod i teltåbningen, turde aben ikke løbe ud. Han løb derfor rundt efter den inde i teltet, indtil han fik den ud.
Aben havde dels rodet i en hel masse og så havde den også smagt på tandpastaen.
Bagefter kan man grine ad oplevelsen. Det kunne det unge par også, men jeg er sikker på, at de fremover husker at lukke teltet. Selv når de bare lige skal være væk et øjeblik.
Karen Blixen Camp i Kenya
De største safarioplevelser får man ubetinget ved at bo ude i naturen tæt på dyrene. Mange camps ligger placeret tæt ved et vandhul eller tæt på en flod, hvor dyrene kommer for at drikke. Karen Blixen Camp er én af dem. Masser af dyr kommer til floden for at drikke. De kan ses fra teltene og fra restauranten.
Campen er helt åben, så dyrene kan vandre frit ud og ind. Den eneste barriere der er sat op, er den bom, som biler/ mennesker skal passere.
Kan dyrene komme for tæt på?
Som skrevet mange gange er oplevelsen af de vilde dyr uden hegn omkring – og gerne tæt på – både fascinerende og rørende. Alle følelser er i spil på én gang. Jeg elsker det!
Alligevel er svaret på ovenstående spørgsmål et ubetinget ”Ja”.
Jeg har ikke behov for at røre ved dyrene og jeg har ikke behov for at dyrene rører ved mig.
Af og til lægges der videoer op på Youtube af safarigæster, der laver støj for at tiltrække sig dyrenes opmærksomhed og senest så jeg en kvindelig turist, der rakte hånden ud og klappede en løve, der kom helt hen til bilen for at søge skygge. Nu nøjedes den med at snerre, men det er både dumt og respektløst af gæsten.
Når man er på safari, er to ting et must. Man skal have en god guide, og man skal have respekt for naturen. Som udgangspunkt er de vilde dyr slet ikke interesseret i nærkontakt med os mennesker, så de opsøger os ikke bevidst. Det er os, der vælger at være gæster hos dem.
Derfor respekten og så skal man tage sine forholdsregler, for nogle af dyrene er nysgerrige og det gælder fx aberne.
Ikke kun aber
Afrika kan som nævnt også byde på lidt mere primitive teltoplevelser, hvis det ønskes.
På vores Botswana Adventure tur boede vi i små, knap så luksuriøse tomandstelte. Også i små telte kan man få uønsket besøg, så det gælder stadig om at huske at lukke.
Ved turens start blev vi nøje instrueret af guiden i, hvordan vi skulle forholde os i forhold til de vilde dyr. Der var fx forbud mod at have frugt og anden mad i teltene. Det ville elefanter, der gik igennem lejren om natten, nemlig kunne lugte, og så ville de helt sikkert undersøge teltene nærmere. Det er da en advarsel, man kan forstå.
Og elefanterne KOM ind i campen om natten.
Med tilbageholdt åndedræt lå vi på vores campingsenge og lyttede til de knasende lyde, når de brækkede grene af træerne lige udenfor teltet.
Senere på turen slog vi lejr i byen Victoria Falls, for blandt andet at se det berømte vandfald. En newzealandsk pige havde ikke lige fået lukket sit telt omhyggeligt for natten, så hun vågnede næste morgen med et anseligt antal myggestik på både arme og ben.
Da vi i slutningen af turen slog lejr inde i Tuli reservatet, havde vi ofte besøg i lejren af en flok zebramanguster. Så også her var det en god ide at lukke teltet, når man forlod det.
Vi tager altid teltoplevelsen med, når vi har chancen. At høre nattens afrikanske lyde gennem teltets kanvas ER en helt særlig og uforglemmelig oplevelse. Både når man er i det og når man senere sidder hjemme i sofaen og tænker tilbage på sin safarirejse.
Fremover når vi forlader teltet, vil vi dog for en sikkerheds skyld stille spørgsmålet både til os selv og vore medrejsende:
”Lukkede du teltet?”
