Der er så mange muligheder, hvis man drømmer om at besøge Afrika.
Hvis det du gerne vil opleve er de klassiske Afrikadyr som fx giraf, elefant, flodhest, bøffel, zebra, gnu, antiloper, løve, gepard og leopard m.fl., og samtidig opleve et stort antal dyr, så er det oplagt at kigge mod Østafrika.
Mange danskere forbinder Afrika med Kenya, ikke mindst fordi det var her, Karen Blixen slog sig ned og boede i en årrække på en kaffefarm. Oplevelser som der både er skrevet bøger om og kommet den Oscar vindende film ”Out of Africa” (”Mit Afrika”) ud af. Kenya er da også mange danskeres valg første gang, de skal på safari. Med god grund. Der er masser af dyr og fugle, varieret natur og storslåede landskaber samt overkommelige afstande mellem de forskellige områder.
Mod syd grænser Kenya op til Tanzania, som også er et fremragende safariland. Masser af dyr, varierede landskaber og overkommelige afstande mellem safariområderne i den nordlige del af landet.
Mange vælger at kombinere safarioplevelserne i det nordlige Tanzania med fx badeferie og kulturelle oplevelser på Zanzibar.
I det sydlige Tanzania ligger der nogle gigantiske naturområder, som endnu er knap så besøgte. Du er muligvis stødt på navne som Selous Game Reserve (over 50.000 km2), Ruaha National Park (20.200 km2) eller den mindre kendte Mikumi National Park (3.230 km2) - lidt større end Fyn og over dobbelt så stor som Masai Mara i Kenya.
Det sydlige Tanzania kan selvfølgelig også kombineres med Zanzibar.
Kenya og Tanzania kan altså noget af det samme, men de kan også noget meget forskelligt. I denne klumme vil jeg invitere dig med til den nordlige del af Tanzania.
Fra en europæisk lufthavn går turen typisk til Kilimanjaro International Airport.
Hov – er der sikkert nogen der tænker – Kilimanjaro er da vist et bjerg. Ganske rigtigt! Kilimanjaro – Afrikas højeste bjerg på 5.895 meter – ligger i det nordligste Tanzania næsten på grænsen ind til Kenya. Lufthavnen ligger mellem byerne Moshi og Arusha, hvor specielt den sidstnævnte er udgangspunkt for rigtig mange safariaktiviteter i det nordlige Tanzania.
Lige nord for Arusha ligger Arusha National Park, som kan være en fin introduktion til safari. Parken er beskeden i størrelse med sine kun 137 km2, men rummer til gengæld Afrikas femtehøjeste og Tanzanias næsthøjeste bjerg – Mt. Meru – på 4.566 meter. Udover de første møder med vilde dyr, byder parken på de smukkeste naturscenerier.
Nogen tager selvfølgelig til Tanzania for at bestige Kilimanjaro. Selv har jeg selve bjerget til gode, men jeg har da prøvet at gå ad Marangu-ruten op til Mandara Hut, som ligger i 2.750 meters højde. Fra gaten er det en tur på ca. 8 km, som går gennem regnskov. En stor oplevelse som blandt andet bød på både aber og farvestrålende fugle.
Udover Kilimanjaro er Lake Manyara, Serengeti, Ngorongoro-krateret og Tarangire de store trækplastre i forhold til at tage på safari i det nordlige Tanzania. Vi vil se lidt nærmere på disse områder.
Lake Manyara
Great Rift Valley der strækker sig over 6.000 km fra Jordan i nord til Mozambique i syd rummer en række kendte sodasøer, og en af dem er Lake Manyara i Tanzania. Parken strækker sig over ca. 320 km2 og hører dermed til de mindre. Til sammenligning er Amboseli i Kenya ca. 390 km2.
Afhængig af årstid og vandstand udgør selve søen op mod 2/3 af parkens areal. Udover selve søen er der græsslette og skov i parken.
Da jeg senest var forbi, blev vi modtaget af en kæmpe flok bavianer, ligesom der var gnuer, zebraer, giraf, rovfugle og en større flok afrikanske skovstorke.
Vi havde indkvartering på Kirurumu Manyara Lodge, som ligger højt placeret lige uden for parken, så jeg vågnede op til fuglesang og den mest fantastiske udsigt ned over Lake Manyara.
Tarangire National Park
Tarangire NP ligger lidt sydøst for Lake Manyara. Det er den 6’ største park i Tanzania med sine 2.850 km2, men alligevel lidt overset. Det er egentlig synd, for det er et enestående område. Gennem parken løber Tarangire floden, som er med til at trække dyrene til. Tarangire floden ender på sit videre løb i Lake Burungi, som ligger uden for parken.
Umiddelbart har Tarangire to hovedattraktioner, dels en masse elefanter dels de imponerende baobabtræer, som kan være op mod 1000 år gamle. Man skal dog ikke glemme det imponerende fugleliv med over 500 arter og de mange andre dyr, der specielt på den tørre årstid tiltrækkes af det livgivende vand i floden.
På vores vej gennem parken så vi indtil flere store elefantflokke, ikke bare ude i landskabet men helt tæt på. På et tidspunkt var vores bil omringet af elefanter i alle størrelser og en af ungerne synes da lige, at den skulle lægge snabelen op på bilens kølerhjelm.
Vi så endvidere løver både på den anden side af floden og helt tæt på, hvor vi samtidig kunne nyde den flotte natur og det varierede fugleliv.
Ligegyldigt hvor vi kørte kunne vi høre fuglene, og jeg tror aldrig, jeg har set så mange ellekrager som i Tarangire.
Også her har man mulighed for at bo med en fantastisk udsigt. Fra fx Tarangire Safari Lodge er der en fortryllende udsigt til floden og ud over parken. Wow!
Små 100 km længere mod nordvest ligger der en gammel udslukt vulkan, som absolut er et besøg værd.
Ngorongoro-krateret
Dette krater er resterne af en gigantisk eksplosion for ca. 3 mill. år siden. Geologer har anslået, at hvis ikke vulkanen var kollapset i sin tid, kunne det i dag have været et bjerg næsten på højde med Kilimanjaro. I stedet ligger der nu et 600 meter dybt krater med en diameter på ca. 20 km og et areal på ca. 260 km2. Kraterkanten ligger i ca. 2.300 meters højde. På bunden af krateret, der i øvrigt kun kan nås med en firhjulstrækker, er der slette, sø, sump og skov.
Vi lykkedes ikke med at se næsehorn, men ellers så vi en lang række af de kendte dyr, fx gepard, løve, hyæne, sjakal, elefant, bøffel, gnu, zebra, gazeller, antiloper, vortesvin og masser af fugle. Det er ligesom at køre rundt i en kæmpe zoologisk have, bare uden hegn imellem dyrene.
Ligegyldigt hvor man kigger hen, har man i baggrunden den stejle skovklædte kraterskråning som kulisse. Dette er et mageløst sted, som du ikke må snyde dig selv for, hvis din tur går til Tanzania.
Serengeti
Ingen safari til det nordlige Tanzania uden et besøg i Serengeti. Med sine 14.750 km2 – en tredjedel af Danmarks areal – lever Serengeti til fulde op til sit navn – den endeløse savanne (the place where the land runs on forever).
Når man kører ud og henover savannen, er det virkelig som om, der ikke er noget i ”den anden ende”. En gigantisk græsslette med endeløse rækker af gnuer og zebraer eller gnuer 360 grader rundt.
I februar- marts fødes i hundredtusindvis af gnukalve inden for ca. 3 uger i området omkring Ndutu søen i den sydlige del af Serengeti.
De springer lystigt rundt, da vi er på besøg her en god måneds tid efter fødslen og det er næsten uforståeligt, at de om blot en tre måneders tid efter flere hundred kilometers vandring skal kæmpe sig over Mara-floden blandt glubske krokodiller.
Udover de mange zebraer og gnuer bød Serengeti denne gang også på fx, leopard, geparder, antiloper, giraffer, flodheste, bøfler og træklatrende løver samt en masse fugle.
Spredt ud i landskabet ligger de såkaldte kopjes, som er store granitblokke. Et glimrende sted for en stor hanløve at tage sig en middagslur.
Mod syd støder Serengeti op til Lake Eyasi, som ikke er særlig dyb, men som til gengæld har en længde på mere end 50 km. Er man interesseret i kulturelle oplevelser, er det her man har chancen for at møde fx Hadzabestammen, der er et jægersamfund eller Datooga-folket, hvor man blandt andet kan opleve Blacksmith, som af gammelt metal laver pilespidser, redskaber og smykker.
Jeg nævnte indledningsvis, at Kenya og Tanzania kan noget af det samme.
I begge lande er der højland med skov, søområder og den flade græssavanne, men landskabets opbygning og vegetationen giver meget forskellige oplevelser. I begge lande er der mulighed for fremragende indkvartering tæt på naturoplevelserne og maden er i begge lande velsmagende og varieret og kan nydes med stort velbehag.
Det ene land kan ikke siges at være bedre end det andet.
Den berømte gnu- og zebravandring – Migration - binder Tanzania og Kenya sammen på smukkeste vis. Serengeti lægger græs til dette enestående skue en stor del af året, men i perioden juli til oktober kan du normalt møde dyrene i Kenya’s Masai Mara, hvor de med livet som indsats krydser Mara-floden i ”jagten” på frisk, næringsrigt græs.
Blandt andet derfor er begge lande så absolut et besøg værd.
God safarirejse.
PS. I næste klumme rejser vi ”I Baronessens Fodspor…”
