Smag lidt på navnet. Det smager af eventyr, af udfordring, af skønhed og ikke mindst af noget man gerne vil opleve. Enten på toppen af Afrika eller “blot” på afstand, for at nyde synet af bjerget der rager op over alting på kontinentet. Og stadig med sne på toppen, om end mængden af sne ser ud til at blive mindre i disse år.
Det klassiske billede af bjerget er ret beset taget fra Kenyas Amboseli National Park, men vil du til toppen -5895 meter over havet - skal det ske med udgangspunkt fra byen Moshi, der ligger lidt væk fra Kilimanjaro lufthavnen og Arusha. Nærmest alle der har taget beslutningen om at bestige bjerget, vil ikke nøjes med mindre, og der er da også mange ruter at vælge imellem. Africa Tours kan naturligvis guide til lige netop den rute der passer dig og med det niveau, som gør at du kommer helt tops. Der er dog også mulighed for vandreture i oplandet til bjerget og op til første stop ved bestigningen. Det giver en god oplevelse for dig, der vil opleve lidt mere af det nordlige Tanzania end de normalt besøgte parker. Denne dag kan nemt kombineres med besøg i en landsby og byen Moshi.
For flere detaljer om ruterne til toppen af bjerget, henviser vi til vores sider om bestigning af Kilimanjaro.
Informationer og fakta:
National Parken er på 1668 km2 og ligger godt 128 km eller to timers kørsel fra byen Arusha eller blot en time fra lufthavnen.