Africa Tours CSS Sprite

Seniorrejser til Afrika

Flere og flere ældre vælger at nyde deres otium under varme og eksotiske himmelstrøg – langt væk fra gråvejr i Danmark. Har du det også på samme måde, og ønsker du at opleve mere end en klassisk charterferie med hvad dertil hører ? Hvis ja, så er en seniorrejse til Afrika med Africa Tours lige noget for dig. Vi garanterer, at du kommer hjem med en rejseoplevelse i kufferten, som overstiger alt, hvad du tidligere har oplevet.



Hos Africa Tours har vi stor erfaring med at arrangere og skræddersy rejser til Afrika, og det både for de, der rejser alene, rejser med familien eller rejser med seniorgrupper eller foreninger.

Afrika har det hele og mere til

Afrika har vitterligt alt, hvad en drømmerejse skal indeholde, og selv for den erfarne rejsende er Afrika en fantastisk oplevelse gang på gang på gang. Og måske netop derfor er Afrika så velegnet et rejsemål for seniorer? Afrika er alt i én ”pakke”. Det er mageløse naturoplevelser – lige fra tropiske temperaturer til snebeklædte bjergtoppe. Det er et eksotisk dyreliv, som du sandsynligvis kun har set på afstand i danske dyreparker eller på TV. Det er mødet med inspirerende og anderledes kultur – lige fra befolkning til gastronomi. Kort sagt: Afrika har noget for enhver smag uanset interesser.

Hos Africa Tours vil vi gøre alt for at opfylde din drømmerejse, og vi er først tilfredse, når du kommer hjem igen med et minde for livet. Vi tilbyder et stort udvalg af seniorrejser, som passer til præcist dine behov. Gå på oplevelse og find din drømmerejse her.

Populære destinationer

Afrika er et fantastisk rejsemål som senior. Rejser I på safari med os, kommer I til at bo inde i selve reservaterne og med den bedst mulige udsigt til savannen, floderne og det rige dyreliv.

Vi har selv boet og rejst i Afrika, så vi ved hvad vi taler om og hvordan du som gæst får de bedst mulige oplevelser med hjem. Men hvor i Afrika skal man så tage hen? Mulighederne er mange, så destinationen afhænger i høj grad af, hvad du gerne vil opleve.

Kenya er drømmen om safari. Om den adrenalinpumpende tætte kontakt med det vilde dyreliv. Om de enorme savanner, de smukke søområder og de frodige og grønne højlandsområder. Kenya er også – og ikke mindst – også muligheden for at møde de ægte masaier i deres farvestrålende klæder. Det er dét Afrika, som mange seniorer drømmer om at opleve – eventuelt på den fantastiske Karen Blixen Camp, hvor man bor i store luksustelte med udsigt direkte ned til Mara-floden.

Læs mere om safari i Kenya.

Drømmesafari kan du også komme på i Tanzania, der sammen med Kenya blandt andet er særligt berømmet for den enorme dyrevandring med over 1 million gnuer, 500.000 zebraer og ca. 200.000 gazeller. Et fantastisk fænomen, som bare skal opleves. Men Tanzania rummer så meget mere. Det er kontrasternes land med skiftende natur - lige fra Afrikas højeste punkt; Kilimanjaro med sne på toppen, det smukke og særdeles dyrerige Ngorongoro-krater, Serengetis endeløse savanne, stammefolk,

de høje koncentrationer af dyr, og det eksotiske paradis Zanzibar med kilometerlange, hvide sandstrande og frodige palmer og meget, meget mere.

Læs meget mere om safari i Tanzania. 

Hele Verden i et land. Sådan beskriver mange Sydafrika, og der er noget om snakken. Fra dyrerige safariområder i nord med blandt andre Kruger National Park og Balule som de mest kendte, over de smukke Drakensbjerge, og videre ad de barske kyststrækninger langs Sydafrikas østkyst ad Garden Route mod Cape Point og Cape Town.

I Danmarks mørke, kolde og våde vintertid virker Cape Town med sine mange, og varme solskinstimer særligt indbydende. Byen, der kaldes verdens smukkeste, har Det Indiske Ocean mod sin østside, og Atlanterhavet mod sin vestside. Som en siluet skærmer Table Mountain mod nord, mens Antarktis ligger mod syd. Omgivet af kendte vinområder, historiske områder, pingvinkolonier, og smuk, smuk natur er byen et oplagt besøgsmål, og holder man af gastronomiske oplevelser med dertilhørende vine, er et besøg et absolut must for enhver.

Læs meget mere om vores rejser til Sydafrika. 

Den danske vinter kan – uanset at det ikke længere sner, som det gjorde i de gode, gamle dage – være både mørk, lang, trist og grå. Ved strandene langs Det Indiske Ocean nydes livet til gengæld med masser af solskinstimer året rundt. Koralrevet ud for Afrikas kyst er jordens andetstørste og langs revet ses masser af stimefisk, og der er både tun, marlin og andre større fisk ude i Det Indiske Ocean. De lange og hvide sandstrande med de svajende palmer fortsætter kilometer efter kilometer langs Kenyakysten, Zanzibar, Seychellerne og flere andre eksotiske badeferieområder.

En badeferie ved Det Indiske Ocean er ikke kun muligt som forlængelse til en safari, men kan nøje tilrettelægges, så det passer efter ønsker til varighed, indkvarteringsniveau og budget. Med afrejse hver dag året rundt bestemmer man selv om rejsen skal være med ni, 12, 23, eller endnu flere dages badeferie langs Det Indiske Ocean.

Læs meget mere om afslappende badeferier for livsnydere. 

En seniorrejse til Afrika betyder også frihed til at vælge ultimativt. Hos Africa Tours tilbyder vi rejser til Afrika med afrejse hver dag året rundt, og en rejse til Afrika er en kæmpe oplevelse uanset årstid. Med afrejse hver dag behøver du altså ikke skele til skolernes ferie i forhold til, hvordan du vil rejse. Eller også skal du lige præcist skele til dette. For rejser du udenfor skolernes ferier, rejser du jo også i den periode, hvor der er færrest børnefamilier på tur, og altså i perioder med lidt mere ro på.. - sådan bogstaveligt talt.

En seniorrejse til Afrika er en perfekt kombination af safari og badeferie. Særdeles indholdsrige og mindeværdige oplevelser på savannen efterfulgt af afslapning i det varme sand og i det krystalklare vand med kystens behagelige brise.

Passionerede rejseledere

Vælger du at tage til Afrika med Africa Tours, er du i trygge hænder fra start til slut. Rejsen er nøje planlagt og vi fører dig gennem kontinentets smukkeste egne. Og du får det hele med. Rejserne inkluderer nemlig kyndig vejledning fra vores passionerede og vidende rejseledere, der alle har tabt deres hjerte til Afrikas kultur, natur og dyrerige.

Hovedparten af vores rejseledere er danske, så du behøver ikke være nervøs for sprogbarrieren. Du får med andre ord både tilfredsstillet øjnene og ørerne, når du rejser med Africa Tours, og så er der 100 % garanti for afrejse uanset antal tilmeldte gæster på rejsen.

Oplev Afrika med andre seniorer

Hvem skal du rejse med? Det bestemmer du kun selv, men et oplagt bud som senior kunne være at rejse med jævnaldrende, som har samme interesser, behov og forudsætninger som dig selv. Som pensionister skal der ikke tages hensyn til 

børnefamilier, industriferier og arbejdspladsen, og derfor er der mulighed for at rejse, når og så længe det passer jer. Dermed får I endnu større oplevelser for endnu færre penge.

Vi tilbyder fantastiske grupperejser til forskellige destinationer, som passer perfekt, hvis pensionistforeningen eller seniorklubben beslutter sig for at nyde livet og opleve deres anden ungdom.

I kan selvfølgelig også tage af sted som ægtepar eller invitere hele familien på safari i Afrika. Så er I med garanti sikret et unikt indhold til et mindeværdigt familiealbum.

Bestil din seniorrejse hos Africa Tours

Er beslutning truffet om at gøre rejsedrømmen til virkelighed, så sørger vi hos Africa Tours for resten. I får personlig rådgivning og skræddersyede rejseløsninger, så vi sammen sikrer, at I kommer til at opleve lige præcist det, I ønsker jer. Vi er med fra afrejse til hjemrejse, så I kan bruge tiden på at suge alle indtrykkene til jer.

Vil du eller I gerne vide mere om, hvad der venter i Afrika, og hvad vi hos Africa Tours tilbyder som rejsearrangør, så kunne deltagelse i et af vores gratis rejseforedrag være første stop inden turen går mod Afrika. Rejseforedragene afholder vi overalt i Danmark. Er I en klub eller forening, så lad os også meget gerne tale sammen om et skræddersyet arrangement hos jer.

Rejser under temaet »Seniorrejser«





Vind rejsegavekort kr. 5.000,-
til Africa Tours

Vi trækker en vinder blandt alle der tilmelder sig vores nyhedsbrev.
Næste vinder trækkes 01.06.2018

Footer-formular