Undervejs til Ezulwini River Lodge lavede vi et lille stop ved den oprindelige lejr ”Paradise”, hvor vi kravlede op i et 20 meter højt tårn. Hvilken fantastisk udsigt over Balule reservatet 360 grader rundt. Betagende smukt.
Vi fik en meget hjertelig og personlig modtagelse på Ezulwini River Lodge, hvor værtsparret stod klar, da vi hoppede ud af bilerne. I receptionen stod Ed og Gloria (tjenere) klar med fugtige klude til at tørre støvet af, og en dejlig forfriskende velkomstdrink med smag af grapefrugt.
Det er en lille intim lodge med plads til blot 14 gæster, som ligger helt ned til Olifants River. Der er swimmingpool og to observationsdæk, hvor man kan sidde og slappe af, mens man kigger ud over bushen eller ned mod floden, hvor dyrene kommer for at drikke.
Efter et veltiltrængt bad var det tid til lækker frokost under åben himmel med udsigt til bushen og de høje træer. Som afslutning på frokosten afgav vi bestilling på middagen, hvor der til både forret, hovedret og dessert var tre valgmuligheder. Man går aldrig sulten i seng på en safari, og det er verdens dårligste tidspunkt at indlede en slankekur.
Eftermiddagens gamedrive bød på store dyreoplevelser. En gruppe løver med 12 unger i forskellige aldre viste sig frem og i et træ lå en leopard og fornøjede sig med resterne af et bytte. Når man lige har vænnet sig til at vegetationen er noget tættere her end i Østafrika, er det faktisk meget spændende at køre rundt og spotte dyrene. Sydafrika har ligesom Østafrika et fascinerende fugleliv. Vi sluttede af med sundowner og snacks, inden vi satte kursen hjemad til en lækker middag og hygge.
Næste dags morgen gamedrive bød igen på leopard samt en større gruppe elefanter. Nogle af de unge hanner trænede til kamp, og indimellem så det voldsomt ud. Vi ledte også efter næsehorn, men desværre forgæves. Der var dog masser af impalaer samt giraf og zebra at se på undervejs hjem til lodgen, hvor de næste timer gik med, morgenmad, bad, afslapning, frokost og mere afslapning inden gamedrive igen kl. 16.
Som afslutning på dette gamedrive var vi meget tæt på et hvidt næsehorn, som gik og græssede mellem buskene. En perfekt afslutning på en oplevelsesrig eftermiddag inden sundowneren.
Efter to dages ophold og forkælelse i ”paradis” var det tid at sige farvel og sætte kursen mod gaten Phabeni i Kruger National Park. I Kruger NP må man kun køre på vejene, men vi så alligevel en del dyr frem mod Skukuza, hvor der var frokost i det grønne. Der var en gruppe af grønne marekatte i frokostområdet, så det var om at holde godt øje med tingene. Derefter mere gamedrive frem mod Pretoriuskop, for en enkelt overnatning.
Kl. 5.30 næste morgen holdt vi ved porten, klar til at køre på gamedrive. Det var vores sidste dag med gamdrive og meget usædvanligt var det bøffelen, vi manglede at se, for at vi havde set ”The Big Five”.
Vi skulle dog ikke køre langt denne regnvåde morgen, før vi så en lille gruppe bøfler ved foden af nogle kopjes (klippeformationer). Kort efter var der klippespingere på ”menuen”. Elefanter og zebraer lod sig ligeledes se, inden vi kørte retur for morgenmad.
Under morgenmaden begyndte det at styrte ned, så inden turen fortsatte, fik vi udleveret regnslag. I løbet af formiddagen ophørte regnen dog og solen tittede atter frem.
Vi så giraffer, gnuer, zebraer og impalaer. Senere en stor gruppe bøfler på flere hundrede. De var på alle sider af bilen og i alle størrelser. Ikke lige det rette tidspunkt at blive tissetrængende på.
Vi holdt nu i et T-kryds. Skal vi dreje til højre eller til venstre?
Vi valgte at dreje til højre og forlade bøflerne. Det var det helt rigtige valg.
Efter et par hundrede meters kørsel, løb der afrikanske vildhunde på vejen foran os. Der var i alt 11 stk. De løb foran og på siden af bilen. Afrikansk vildhund er meget sjælden og da den stort set er i konstant bevægelse på jagt efter føde, er den meget svær at spotte.
Hvilken oplevelse. Helt - helt vildt at være så heldige og blive beriget på denne måde. Vi var helt høje i den ½ time, det stod på, inden vildhundene forsvandt ind i det høje græs mellem buskene.
Nu var det som om, alle dyr gerne ville vise sig frem og ses. Endnu en kæmpe flok bøfler dukkede op foran os i et stort mudderhul, hvor de lige tog bad inden de begyndte at krydse vejen. Her måtte bilerne pænt holde stille og vente.
Vi sluttede safarioplevelserne af i et fugleskjul ved en større sø, hvor vi ugenert kunne sidde og komme helt tæt på fuglene. Det var nu ikke helt slut. Lige inden vi kørte ud af Kruger NP, kom en kæmpe hanelefant helt ud til vejen for at sige pænt farvel og tak for denne gang.
De næste tre dage hed indkvarteringen Hippo Hollow i Hazelview. En lodge som ligger helt ned til Sabie floden. Alle værelser har dyrenavne. Jeg boede selv i Ellekragen, nr. 72. Hippo Hollow er en relativt stor lodge, men indrettet med gårdhaver, swimmingpool og masser af eksotiske træer, buske og blomster, så det stadigvæk føles hyggeligt.
Resten af dagen blev brugt på afslapning og en tur hen i byen, inden vi skulle mødes og spise til aften. Dejlig mad, tre retter bestilt fra et á la carte kort og med udsigt til floden. Med alle de mange indtryk der skulle fordøjes fra de forrige dage, var det en rigtig god nyhed fra vores rejseleder Paw under middagen, at vi havde ”fri” frem til kl. 11.15 næste dag. Der skal vi nemlig besøge projekt ”Elephant Whispers”, som ligger lige på den anden side af Sabie floden.
Elephant Whispers
Forestil dig at du sidder i safaribilen, og en elefantflok kommer så tæt på, at de bare skal række snablerne ud for at nå dig. Så er en voksen elefant godt nok stor. Forestil dig så, at du hopper ud af bilen og stiller dig hen ved siden af en elefant, der måler 3½ meter i højden. SÅ er man godt nok lille!
Det var, hvad vi blandt andet oplevede på ”Elephant Whispers”, hvor de fortalte en hel masse om elefanten. Tempo - deres store hanelefant - stillede tålmodigt op til fotos, fodring, at blive mærket på osv. Han er endnu ikke fuldvoksen, men altså 3½ meter høj. Wow.
Elefanten ser ikke så godt, men den har en formidabel hørelse og lugtesans. Hvis vores lugtesans svarer til størrelsen på en Iphone, så har en trænet hund en lugtesans svarende til en fodboldbane og en elefants lugtesans er 14 gange bedre end den trænede hunds lugtesans.
Jeg havde om morgenen lagt en marulafrugt i min venstre bukselomme, men taget den ud af lommen og lagt den fra mig, da vi kom hen til elefanterne. Straks jeg nærmede mig, rakte Tempo snabelen ud efter mig og begyndte forsigtigt at undersøge min venstre bukselomme.
Jeg hentede frugten og gav den til Tempo, som straks kastede den ind i munden med sin snabel. Lille frugt i meget stor mund.
Vi sluttede af med en spadseretur i terrænet, hvor vi gik ved siden af disse giganter. En rørende oplevelse, og en bekræftelse af at disse intelligente dyr skal bevares i den vilde natur. Vi har ikke råd til andet og vi kan ikke være andet bekendt.
Sidst på eftermiddagen mødtes vi med Paw, der samlede op på turens mange indslag om elefanter og på fornemste vis fik bundet nogle sløjfer. Det har absolut været berigende at høre og se så meget til elefanter og inspirerende at møde så mange forskellige mennesker, der arbejder med og for elefanter.
Hvilket privilegium at komme så tæt på disse enestående dyr. Kæmpestore og alligevel så blide.
Om aftenen var der først underholdning med en lokal dansetrup og derefter gigantisk afrikansk buffet.
Panoramaruten
Den sidste del af turen bød på besøg i pandekagebyen Graskop og den gamle mineby Pilgrims Rest samt kørsel på Panoramaruten med adskillige stop ved smukke udsigter og buldrende vandfald. Et smukt, smukt landskab åbenbarede sig for os og Panoramaruten levede i den grad op til sit navn. Desværre var der ikke meget at se ved ”Gods Window”, for tågen lå tæt over området, selvom vi prøvede to dage i træk. Men det gjorde ikke så meget. Vi lagde vejen forbi Harries Pancakes, så vi kom alligevel til at høre englene synge. Først en madpandekage med det lækreste fyld og så en dessertpandekage. Det var ssååå godt, at det ikke kan beskrives.
Turen ”Bliv elefantambassadør i Sydafrika” sluttede tilbage i Johannesburg, og hvilken rejse! Helt fantastiske oplevelser, helt fantastiske mennesker og en fantastisk rejseleder. Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at denne tur skulle være sådan en øjenåbner for naturens kompleksitet og samtidig kaste mig igennem hele følelsesregisteret.
Det bekræfter mig endnu engang i at Kleenex og Afrika hører sammen.
Jeg er parat til at tage af sted igen, og kan varmt anbefale turen.
Du kommer rigere hjem – og forandret!
