Hen ad solnedgang satte vi kursen tilbage mod lodgen efter en begivenhedsrig eftermiddag. Vi befinder os lige nord for ækvator, hvor sol- op og nedgange varer en ½ times tid, så vi satte os i loungen og nød en Tusker (Kenyansk øl), mens mørket faldt på og vi snakkede om dagens store og små oplevelser. Herefter var det tid til et varmt bad og omklædning, inden vi gik i restauranten for at spise aftensmad.
Da der kun var få gæster, var der a la carte servering suppleret med salat- og dessert buffet.
Det blev ikke sent. Den første aften på en safari er man som regel godt fyldt op med indtryk, og denne aften var ingen undtagelse. Kl. 22 lagde vi hovedet på puden og sov snart ind akkompagneret af nattens mange lyde lige udenfor teltet.
De næste par dage kørte vi gamedrive for- og eftermiddag. Vi slappede af ved poolen, spiste god mad og fik massage. Endvidere købte vi en ”Nature walk”.
Nature walk
At være på ”Nature Walk” var meget spændende. Det var en spadseretur udenfor campens område med guide og ranger af ca. 1½ times varighed. Der er noget fascinerende ved at gå uden for hegnet omkring campen i den rigtige vilde natur og kigge efter fugle, dyr og insekter. Endvidere kigger man efter dyrespor i sandet, knækkede grene efter elefanter osv.
Vi så en del fugle, krokodiller i floden, giraffer og en del elefanter. Guiden stillede os en masse spørgsmål, om det vi så på turen, og da vi kunne svare på det meste og tilmed kunne identificere nogle dyrespor i sandet, blev han synligt imponeret. Omvendt syntes vi selvfølgelig, at det var sjovt at få afprøvet vores viden.
Tre oplevelser blandt mange på vores game drives skal fremhæves. De to af oplevelserne handler om elefanter, og den tredje handler om en løvejagt.
Elefanter
Vi har lige holdt fotostop for at kigge nærmere på en ung ørn, der sad i et dødt træ og pudsede fjer. Vi kører videre ad den røde sandvej, der snor sig gennem landskabet, der er præget af tornede buske, tørt græs og akacietræer. På begge sider ad vejen gik der elefanter, som var i gang med at indtage nogle af dagens mange kilo føde. Vi sagtnede naturligt den i forvejen lave hastighed yderligere, da vi kom nærmere. Det er meget vigtigt ikke at komme mellem unger og mødre i sådan en flok. Elefanterne gav sig god tid til at brække grene af buskene og trække buketter af tørt græs op, som de så puttede i munden.
Vi slukkede motoren og stod der i bilen og beundrede disse utrolige giganter, der ganske uanfægtet af vores tilstedeværelse fortsatte deres måltid. Det gav os rig mulighed for at studere deres brug af snabel. Den er et uundværligt redskab, som bruges til at skrælle bark af grene, eller placere en gren under en fod, så grenen lige kan knækkes. Fascinerende at følge hvordan forben og snabel arbejder sammen, når græstuerne først skal løsnes med små spark, hvorefter de med snabelen ryster jord af inden græsset i passende portioner bliver anbragt mellem de store tænder.
Det hele foregår i et stille, roligt og andægtigt tempo, mens den langsomt bevæger sig fremad. Ikke en lyd høres, når de store fødder flyttes. Imponerende.
Det hele akkompagneres af de store ører, der vifter frem og tilbage for at holde kropstemperaturen nede. Ind i mellem smider den lige en portion sand op på ryggen, så støvet driver gennem luften.
Mens vi holder der og med tilbageholdt åndedræt betragter de store dyr, kommer de tæt forbi bilen i deres søgen efter det bedste græs eller den bedste gren. Ingen taler. Al kommunikation foregår med fingertegn. Det er en oplevelse, der får de små hår på armene til at rejse sig, og man glemmer alt om tid og sted.
Leopard
Over radioen lyder ordene ”chui- chui”. Det er swahili for leopard. Nogen har set en leopard et stykke derfra i et område tæt ved floden. Vi forlader elefanterne og bereder os på nye store oplevelser. Muligheden for at spotte endnu et medlem af ”The Big Five – og nok det sværeste – skal man ikke lade gå fra sig. Da vi når frem, viser det sig, at en leopard er blevet set i et område med lave buske, men ingen ved præcis, hvor den er lige NU. Vi kører lidt rundt og spejder til alle sider, højt og lavt, desværre uden held.
Nogen har en formodning om, at den kan have bevæget sig ned mod floden, så vi kører tættere på floden og kommer endog frem til en lysning med udsigt over floden. Ingen leopard. Derimod får vi straks øje på tre halvvoksne løver, der ligger og daser fredsommeligt i sandet i skyggen af en busk. De gider dårligt kigge på os. Det er ved at være varmt. Da vi jo også så løver i går, beslutter vi at fortsætte søgningen efter leopard. Igen spejder vi højt og lavt, og vi søger efter friske spor i det fine sand. Ingen leopard. Den har i hvert fald gemt sig godt.
Nå vi opgiver ikke så nemt, så vi søger tilbage til floden. De tre halvvoksne løver har flyttet sig længere ned mod floden og ligger nu i skyggen af et træ og kigger interesseret rundt.
Løvejagt
Den ene løve har fået øje på noget. Rejser sig langsomt, lægger ørene tilbage, sænker skuldrene og bevæger sig lydløst fremad. Først langsomt, men pludselig eksploderer det hele. Der lyder et højt og hjerteskærende skrig fra et vortesvin, der var på vej ned til floden for at slukke tørsten, og som nu er blevet løvens bytte. Et andet vortesvin løber forvirret rundt og skriger også, mens det tager benene på nakken. De to andre løver kommer til og snart er der fuld gang i måltidet. Vi ser det hele fra første parket. Dette er den barske side af naturen.
En større gruppe elefanter, der var på vej ud i floden for at drikke, er atter trukket op på land på grund af al postyret. Den største af løverne prøver at trække af med byttet, men de to andre holder godt fast, mens de spiser videre. For tre halvvoksne løver er et vortesvin jo kun en snack, så senere på dagen går de sikkert på jagt igen.
Efter denne lidt barske oplevelse gør vi et sidste forsøg på at finde leoparden, men forgæves og vi søger derfor tilbage mod campen, for det er ved at være tid til at få stillet sulten med lidt lækker morgenmad i form af omelet, pandekager, frisk frugt, te og kaffe mm.
Elefanttyre
Dér foran os i skyggen af et par store akacietræer får vi lige pludselig øje på en gruppe elefanttyre, der tager sig en slapper. Vi stopper bilen for at betragte disse giganter. De kigger kortvarigt tilbage, inden de uanfægtet fortsætter med deres aktiviteter. En står og gnubber sig op ad en træstamme, en anden forsøger at få snablen til at hvile på de enorme stødtænder, mens en tredje lader vandet fosse ud af ”snabel nr. 2”, så der kortvarigt efterlades en mindre sø i sandet. En fjerde står og kaster sand op på ryggen. Alle forsøger de at regulere kropstemperaturen ved at ventilere med de blafrende ører.
Endnu en fantastisk oplevelse, og man føler sig en lille smule taknemmelig over at stå der og opleve det afrikanske dyreliv fra første parket. Oveni det får man oplevelsen helt uforstyrret, for som tidligere nævnt er der langt mellem bilerne i Samburu.
Vi fortsætter kørselen tilbage mod campen og morgenmaden. Hele tiden er der noget at kigge på i form af fugle, dyr, termitboer, sceniske landskaber osv. Ved broen over floden bliver vi endog modtaget af en større gruppe bavianer, der er i gang med forskellige aktiviteter.
Det har været en god morgen, og endnu engang bekræfter vi hinanden i at Samburu giver sine besøgende en masse oplevelser, som man ikke får i andre dele af Kenya. Ingen tvivl om at vi en dag vender tilbage til dette unikke område.
Efter Samburu gik turen atter sydover for et stop på The Ark i Aberdares, inden kursen blev lagt i sydvestlig retning mod Naivasha og sidenhen Masai Mara.
I næste klumme kan du læse mere om vores oplevelser på et trætophotel, sejltur på Naivasha søen og Karen Blixen Camp.
God jul og godt nytår!
