Swaziland er et lille kongedømme i den sydlige del af Afrika. Landet grænser op til Sydafrika i nord, vest og syd og op til Mozambique i øst. Indenfor dets 17.364 km2 (lidt over halv størrelse af Jylland) er der rig variation i geografi og klima. I vest ligger smukke bjerge i næsten 2 kilometers højde. I kort afstand derfra i øst ligger det frodige lavland.
Landet beskrives ofte som et miniature land med et stort hjerte og en varm og venlig befolkning. Det er et lille land med cirka 1.2 million mennesker, som stort set alle er swazier. Swaziland holder fast i deres unikke kultur og gamle traditioner, som praktiseres og fejres trofast året igennem af landets befolkning.
Der findes mange spændende naturområder i det lille kongedømme, både i højlandet og i lavlandet. Dyrelivet er ligeså varieret, som landskaberne. I bjergene ses elegante antiloper, der adræt forcerer bjergsider og skråninger. I lavlandet finder vi de klassiske afrikanske dyr, såsom elefant, næsehorn, bøffel, løve, giraf, m.v. Fugle, padder, reptiler og insekter er ligeledes rigt repræsenteret i landet.
Kombinationen af de mange forskelligartede landskaber, utrolig venlig befolkning, traditionel kultur, historie og et rigt dyreliv gør det lille og smukke kongedømme til en destination i sig selv. Fordelen er at have mange forskellige oplevelser indenfor et geografisk lille område.
Swaziland blev selvstændigt i 1968 – efter at have været en britisk koloni. Der er et funktionsdygtigt parlament og en siddende statsminister, men kongen har enevældigt ret til at bestemme.
Swaziland er i høj grad afhængig af Sydafrika for størstedelen af importerede varer (90 %), ligesom 60 % af landets eksport går til Sydafrika. De største eksportvarer er sukker og koncentrat fremstillet af sukker. Elektronik, køretøjer, mad og brændsel importeres primært fra Sydafrika.
Swaziland har mange naturlige rigdomme: kul, ler, cassiterite (tin), vandenergi, skove, mindre guld og diamant forekomster, sten og kalk.
Der har aldrig været apartheid i Swaziland, som i Sydafrika. Swazierne bliver i nyere historie betragtet som et meget fredeligt folkefærd. Der er to officielle sprog, engelsk og SiSwati. I byerne kan de fleste tale engelsk, mens det ikke er særlig udbredt i landområderne.
