Telefonen ringede. Lød som om lyden kom langt væk fra. Gik op for mig, at jeg sad og småsov foran TV. Det var min bror. ”Vil du være guide for os i Afrika?”, spurgte han. På et splitsekund var jeg lysvågen. Der er bare noget magisk over ordet ”Afrika”. Det smager af ikoniske vilde dyr, solnedgang over akacietræet på savannen og langt til horisonten – kort sagt EVENTYR.
”Hvad mener du?”, svarede jeg.
”Jeg vil gerne opleve Afrika én gang i mit liv. Jeg har en lille opsparing, som jeg vil bruge på at invitere min kone og hjemmeboende søn med til Afrika. Tænkte om dig og Mads (min søn) vil tage med som vores guider?” ”Lyder spændende. Det vil vi gerne. Lad os mødes.”
Planlægningen går i gang
Der duftede af friskbrygget kaffe, da vi ankom til planlægningsmødet hos min bror den følgende weekend. Vi havde taget croissanter og de klassiske spørgsmål med:
- Hvad vil du/I gerne opleve?
- Hvornår og med hvem vil I gerne rejse? (med hvem havde vi fået svar på)
- Hvor lang tid?
- Er der et budget?
Det viste sig, at vores beretninger, film og fotobøger om vores rejser til Afrika havde inspireret min bror og gjort ham nysgerrig på det store kontinent. Han havde et budget og forestillede sig en tur på 14 dage. Han ville gerne opleve den storslåede natur, de vilde dyr og møde de lokale. Sidde på en café og se på de forbipasserende og livet omkring sig blandt de lokale. ”Altså, ligesom da vi i sin tid var på by ferie i Nice sammen”, tilføjede han.
Okay, naturen og de vilde dyr bliver ikke noget problem, tænkte jeg. Et indblik i dagligdagen, kulturen og mødet med de lokale er også muligt, men man sidder ikke lige på en café på en gågade i Nairobi eller Dar es Salaam og kigger på folkelivet. Der skal vi finde på noget andet.
”Hvad med badeferie?”, spurgte jeg. ”Nej, ingen interesse, men min søn og jeg vil gerne prøve at flyve i luftballon”, svarede min bror.
Efter en god snak følte Mads og jeg os klædt på, til at tage hjem og strikke et forslag til en tur sammen.
Med udgangspunkt i rejsetidspunkt (september), rejselængde, min brors ønsker og budget landede vi på, at turen skulle gå til Kenya. Her er der mulighed for både varierede landskaber, masser af dyr, ballonflyvning og kulturelle oplevelser. Med rejsetidspunktet in mente var der som et ekstra plus, mulighed for at opleve den store gnu- og zebravandring – migration – som på det tidspunkt plejer at befinde sig i Masai Mara i Kenya.
Rejseruten
Tiden var nu inde til at kontakte rejsebureauet og få en snak om vores tanker og vores rammer. Resultatet heraf blev en rundtur i Kenya.
Nairobi- Aberdare- Meru- Lake Naivasha- Lake Nakuru- Masai Mara- Nairobi. En 12 dages tur med besøg i højlandet (The Ark) og den lidt ukendte Meru National Park, videre til søområderne med besøg ved en sodasø og sejltur på en ferskvandssø blandt flodheste samt afslutning på savannen i Masai Mara med de mange dyr og ballonflyvning.
Afrika er stort. Afrika er anderledes. Afrika er et bombardement af indtryk fra det øjeblik, du forlader flyveren. For en førstegangsrejsende til Afrika er det derfor vigtigt både at få en ”blid” start og at få tid nok undervejs til at tage tingene ind.
I Nairobi var det derfor oplagt for os at besøge nogle af byens seværdigheder, herunder Karen Blixen Museet, som i mine øjne er et ”must” for en førstegangsrejsende i Kenya. Historien om Karen Blixen og hendes kaffefarm fortjener at blive oplevet på stedet.
Vi valgte desuden at køre rundt, så min familie fik oplevet dagliglivet tæt på undervejs gennem de små byer. Endvidere ville de få serveret Great Rift Valley og de spektakulære udsigter på første parket, ligesom de kunne opleve landskabet og vegetationen ændrer sig, som vi nærmede os savannen. Undervejs ville de måske også få et glimt af en zebra, en giraf eller en antilope allerede inden, vi kom frem til indkvarteringerne og nationalparkerne.
Rejsefeber
Alle blev ramt af let rejsefeber og forventningens glæde, da tilbuddet var godkendt og depositum indbetalt. Nu følte min familie for alvor, at de var på vej. Vi begyndte snakken om kufferter, pakkelister, valuta og kikkert, selvom der var 10 måneder til afrejse.
Fire måneder senere slog ”lynet” ned, da pandemien og Covid-19 lukkede verden ned. To gange er rejsen blevet udsat, men nu er der lys forude og vi er SÅ klar. Rejsen er godt nok rykket fra september til juli, men alle de store oplevelser ligger stadig og venter, ja selv migrationen skulle være på plads, selvom der aldrig gives garantier, når talen falder på dyreoplevelser.
Afgang
Dagen er kommet. Vi mødes ved Seven Eleven i terminal 2 i lufthavnen. Min familie er tydeligvis spændte. Mads og jeg er klar til at opfylde min brors drøm om Afrika. Vi har endog lagt små overraskelser ind undervejs, som ikke fremgår af min brors program. Vi har fx tilføjet et besøg i Nairobi National Park til rækken af seværdigheder i Nairobi. Så får familien en intro til det at køre gamedrive og se på vilde dyr. Så kan de også prøve det af med at stå op i bilen under det løftede tag og spejde efter de vilde dyr og fugle. Endvidere har vi lagt et par frokoster ind i Nairobi, så de får oplevet både Karen Blixen Coffee Garden og Carnivore. Endelig skal de prøve en bush breakfast i Masai Mara.
Mange mennesker i Københavns Lufthavn, lange køer og overfyldte bagagevogne. Gad vide hvor mange der er på vej til at flytte hjemmefra? Vores små tasker med mellem 8 og 18 kg fylder ikke meget i den sammenhæng. Medarbejderen ved indtjeknings skranken ser da også overrasket ud, da hun ser vores destination. ”Har I kun?” ”Ja, kun ét stk. bagage pr. mand.”
Min bror tog rekorden med de 8 kg. ”Jeg kan jo vaske undervejs”, sagde han. ”Ja, og ellers har det sin egen charme at lugte lidt af gnu, giraf eller elefant på femtedagen”, tilføjede jeg.
Jeg synes godt nok det er blevet omstændeligt at rejse efter coronaen og der er mange papirer at holde styr på. Synes også at de samme papirer bliver kontrolleret mange gange. Nå- pyt, vi er på vej til Afrika.
På vej
Turen går fra København via Doha til Nairobi med Qatar Airways. Rejsen bliver således bidt midt over i to næsten lige store halvdele.
Flyet bliver fyldt godt op. Det samme gør de rummelige bagagebokse. Der er rigtig mange rejsende, der ikke kan tælle til ét stk. håndbagage. Personalet ombord er imidlertid effektive, så med kun 5 minutters forsinkelse ruller vi ud mod startbanen. Den store, tungtlastede Dreamliner B787’s mange hjul løfter sig fra asfalten og vi sætter kursen mod Doha mens Øresund og broen til Sverige forsvinder under os. Kort efter er vi omgivet af skyer og flyets personale løsner sikkerhedsselerne og gør klar til at servicere de mange passagerer.
Mange er allerede i fuld gang med at se film på skærmen i stoleryggen foran dem. Det har aldrig fanget mig. Jeg vil hellere sidde og nyde at jeg atter er på vej til Afrika. Desuden sker der jo hele tiden noget omkring én. Undervejs serveres der både snacks, drikkevarer og et større varmt måltid efterfulgt af kaffe og te.
På denne flyvning stod valget mellem kylling med ris, nudler med grøntsager eller ungarsk oksekød med kartoffelmos. Jeg valgte det sidste, som i øvrigt smagte glimrende. Dertil salat og en lille dessert.
Når man flyver i godt 10 km’s højde, er der ikke meget at se ud ad vinduerne, men ifølge infoskærmen fløj vi ned over Østeuropa, ud over Sortehavet, videre ned over Tyrkiet, Irak og Det Røde Hav.
Flyskifte
Landede planmæssigt i Doha kort før midnat. Blev mødt af en mur af varme – ca. 32 grader – da vi kom ud af flyet og gik ned ad trappen til den ventende bus. Her blev vi mødt af en yderst velfungerende aircondition.
Velfungerende er også den rette betegnelse for lufthavnen i Doha. Velfungerende og effektivt fra transport over sikkerhedskontrol til infotavler og toiletter. Blankpolerede marmorgulve tager imod de mange travle fødder, når man hopper af de evigt kørende rullende trapper og fortove. Lufthavnen er enorm og på en balkon transporterer et tog de mange rejsende rundt.
Efter et par timers ophold blev det tid til at hoppe ombord i næste fly, som skulle fragte os videre til Nairobi. En blanding af spænding og rejsefeber kombineret med tidspunktet (02:00) gjorde, at jeg straks satte mig til at sove. Vågnede op igen til duften af varm kylling med ris. Det var min bror, som havde kastet sig over tilbuddet fra den venlige stewardesse. Jeg takkede pænt nej og satte mig til at sove igen…
(fortsættes)
