Det afrikanske kontinent – jordens andenstørste – beriger sine gæster med utrolige, rørende, mindeværdige og fantastiske dyre- og naturoplevelser, hvad enten man tager til det østlige Afrika med de store græssavanner i Tanzania og Kenya, Ugandas regnskov eller det sydlige Afrika med ørkenområderne i Namibia, Okavango-deltaet i Botswana, Zimbabwe med det store Victoria Falls vandfald eller Sydafrika, der siges at rumme alle verdens lande i ét land.
De store oplevelser er dem, der skiller sig ud, og på den ene eller den anden måde hænger ved mange år frem. Nogle gange er de direkte forbundet med dyr og natur, andre gange er de indirekte forbundet med dyrene og naturen, men fælles for dem er, at de brænder sig fast og er så intense, at de får én til at føle, at det var i går det skete.
Mange der tager til Afrika drømmer om at møde ”The Big Five”. Det er med sikkerhed også et stort øjeblik. Man skal dog ingenlunde glemme den farvestrålende oksehakker, der ivrigt danser rundt på ryggen af den vandrende bøffel på jagt efter insekter eller det enlige akacietræ på græssavannen, der åbner sig så langt øjet rækker. I denne klumme vil jeg dele nogle af mine store øjeblikke med dig.
På min allerførste tur til Afrika sad jeg i bilen og var helt opslugt af oplevelserne, så da der var tissepause sprang jeg over, hvilket hævnede sig senere. Inde i Serengeti blandt nogle zebraer, kunne jeg ikke holde mig mere og fik overtalt chaufføren til at stoppe. Dér stod jeg og forrettede min nødtørft bag bilen foran en masse zebraer, der var holdt op med at græsse, men bare stod og gloede på mig, som om de tænkte…..
Måske var det dér, at kimen blev lagt til også at få oplevelser udenfor safaribilen. Derfor griber jeg altid chancen, når der er mulighed for nature walk, bird walk, bush breakfast m.m.
Mange år senere deltog jeg i en fotoøvelse, som bestod i at fotografere zebraer, mens vi lå på jorden. Da vi lå dér og bilen var kørt væk, fik man den der wow- fornemmelse i kroppen. På én og samme tid fascinerende at være så tæt på zebraerne og følelsen af spænding i kroppen om, hvor langt væk løverne mon er? Okay, zebraerne går og græsser, mens de nu og da kigger hen imod os, så er løverne nok ikke lige rundt om hjørnet (det viste sig senere, at de lå ca. 100 meter væk bag nogle buske).
Store oplevelser er der nu også til én, når man bliver i safaribilen og fx holder ved Mara-floden for at iagttage, hvordan flere og flere dyr samles. Gnu, topi og zebra. Krydser de, eller er de bare kommet for at drikke? Er der mon krokodiller i nærheden? Ligger der løver klar til bagholdsangreb? Eller måske en leopard?
Hvis man så bliver øjenvidne til det kaos, der hurtigt udvikler sig, hvis der er dyr, der beslutter sig for at krydse og mange hundrede, ja nogle gange tusinde følger efter, har man fået sig en oplevelse for livet. En oplevelse der for dyrene hurtigt kommer til at handle om liv eller død, når de gigantiske krokodiller med raketfart skyder gennem vandet for at fange byttet.
Selvfølgelig er det vildt fascinerende at opleve en krydsning på nærmeste hold, men bare det at sidde i bilen og se de mange dyr der samles og høre de mange gnuer med deres karakteristiske grynten hører med til de store oplevelser.
En stor oplevelse er det også at være på ballonsafari. At svæve lydløst henover savannen, mens man nyder en flot solopgang og står og kigger ned på de forskellige dyr, man ellers kører rundt iblandt og ser fra safaribilen. Set oppe fra ballonen bliver selv elefanterne relativt små, men samtidig får man et fantastisk overblik fx over gnu- og zebravandringen med de lange nærmest uendelige rækker af dyr – løbende, gående og stående.
Man ser måske gribbe eller andre fugle oppefra, når man svæver henover trætoppene, og man fornemmer nu landskabet på en helt anden måde. Den store oplevelse det er at flyve i luftballon fuldendes af en lækker bush-breakfast i græs- og øjenhøjde med de vilde dyr på savannen.
De store oplevelser står også i kø, hvis man tager en tur henover Victoria Falls vandfaldene i helikopter, flyver i en lille sportsflyver henover Okavango-deltaet eller vælger at flyve til- eller fra savannen i forbindelse med safari. Hvis man fx vælger at afslutte sin safari i Kenya eller Tanzania med badeferie ved kysten, er det absolut værd at undersøge mulighederne for at forlade savannen i fly. De små fly går ikke højere, end at man får et fantastisk udsyn til det terræn, man har kørt i de seneste dage. Er man så heldig at ens start bliver forpurret af en flok zebraer, der har valgt at græsse på startbanen, ja så har man endnu en oplevelse at føje til kataloget over store oplevelser, som man mindes mange år frem.
Store oplevelser i Afrika knytter sig ikke kun til dyrene og naturen, men i høj grad også til kulturen. En kultur der ligger så langt fra vores, at det kan være svært at forstå, men ikke desto mindre en kultur, som er vildt spændende at både høre om og opleve på nærmeste hold.
Samburu stammen holder til i det nordlige Kenya og er nært beslægtet med masai stammen. I tidernes morgen var de ét folk. Masaierne fortsatte mod syd, mens samburu stammen blev i den nordlige del af Kenya.
De er oprindeligt nomader, men er blevet mere stationære, hvorfra de så går ud med kvæg og geder for at græsse.
At besøge en af deres landsbyer og se dem danse, høre dem synge, se dem tænde ild med to stykker træ og kigge ind i et af deres huse, er noget der gør indtryk. Hytterne der er bygget af alt fra kolort over mudder til plastik, metalplader og aviser sætter rammerne for dagliglivet. På trods af de meget anderledes og yderst spartanske forhold, er der smil og livsglæde, der smitter. Noget af en modsætning til det materialistiske liv, som leves på disse breddegrader. Hos Samburu-folket er det kvinderne der bygger huse, vasker tøj, skaffer brænde, henter vand, laver mad og føder børn. Mændene? Tja, der er ikke meget tilbage, men snakke og træffe ”vigtige” beslutninger er en del af det.
Længere sydpå i Kenya og ned i Tanzania kan man besøge masaierne. De er som mange andre oprindelige kulturer under stærkt pres. Mange unge søger mod byerne, husene bliver mere permanente, og dermed ændres det oprindelige nomadeliv. Kvæg og geder er dog stadig omdrejningspunktet for masaiernes liv, og et besøg i en landsby med hytter bygget af kolort er en stor oplevelse. Iført de meget farvestrålende klæder bliver man taget imod af kvindernes sang og mændenes dans. De danser med deres spyd, hatten lavet af løvemanke vises frem, og der demonstreres imponerende hop fra flad fod til et godt stykke over knæhøjde. Det ser så let og elegant ud, men prøv det lige selv…
Også her har kvinderne en lang række opgaver, og hvis antallet af opgaver bliver for stort, fx når det er gode tider for kvægholdet, ja så er det jo nødvendigt at få sig en kone mere til at hjælpe den anden eller de andre…
Hvis du kommer til Afrika på safari, så snyd endelig ikke dig selv for et besøg hos Samburu stammen, masaierne eller en af de mange stammer i det sydlige Afrika, hvis muligheden byder sig. Det er langt fra det hele jeg forstår, men der er hver gang stof til eftertanke og ens egen måde at leve på sættes i relief. Hver eneste gang bliver jeg rørt over den livsglæde de udstråler.
Rørt bliver jeg også over mine besøg på Karen Blixen Camp nord for Masai Mara. Campen ligger med en formidabel udsigt over Mara-floden både fra de dejlige telte og fra restauranten. Det er et betagende smukt syn, der åbner sig for øjnene af én, når man efter ankomst går gennem receptionen og ud på plænen foran restauranten.
Hertil kommer at velkomsten er hjertelig og stemningen familiær, så man i den grad føler sig både forkælet og hjemme.
Men mere herom i en senere klumme.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
(Fotokredit: Mads Jørgensen)
