Africa Tours CSS Sprite

Kenya

Kom helt tæt på Afrikas fantastiske dyreliv

Kenya

Fællesskab og et stort udbud af rejser med dansk rejseleder

Kenya

Mange spændende kulturer, bl.a. de farverige masaier

Kenya

Hør alle lydene fra savannen - indkvartering i telte er populært

Kenya

Migration - den store gnuvandring krydser den mægtige Mara flod

Kenya

Besøg og få en rundvisning på Karen Blixens Farm i Nairobi

Kenya

Enestående variation i landskaber, natur og dyreliv

Kenya

Ta´ med på ballonsafari og få et view ud over Masai Maras savanne

Hells Gate National Park

Den voldsomme geotermiske aktivitet med bl.a. varme dampende kilder og muddervulkaner har været inspirationskilde til nationalparkens navnet. Det spektakulære sceneri af stejle klippesider og klippetårne samt den dybe og snævre vandslebne kløft centralt i parken, Ol Jorowa Gorge, overvælder de fleste.

En stor del af regionen forsynes i dag med energi fra den nærliggende Olkaria Geothermal Station, der udnytter de store kræfter, som kommer op til overfladen fra undergrunden her midt i den østafrikanske gravsænkning, Great Rift Valley. Parken dækker et område på 68 km2 tæt ved Naivashasøens bred ca. 90 km og 2 timers kørsel fra hovedstaden Nairobi.

Selvom man kan køre på safari i bil i nationalparken, så er aktiviteter som guidede cykelture på mountainbikes og vandreture – evt. i kombination – i det dramatiske terræn nok det Hells Gate er mest kendt for, sammen med bestigning af de stejle klipper og mulighed for at udnytte de varme svovlholdige kilder til naturlig spa. Der findes flere campingpladser i parken, men på grund af den nære beliggenhed til Nairobi og især til Naivashasøen, så er stedet oplagt til dagture med udgangspunkt fra hovedstadens gode hoteller og de komfortable lodges langs søens bred.

Der er et rigt fugleliv i Hells Gate nationalparken, hvor f.eks. den store sortørn og mange gribbe har reder på klippeskrænterne. Her findes også en del store pattedyr med bavianer, zebraer, vortesvin, bøfler og forskellige antiloper og gazeller som de mest almindelige, mens det er yderst sjældent, at der ses større rovdyr, men sjakaler, hyæner, geparder og leoparder lever dog i området. Man regner med, at der findes ca. 10.000 større dyr i Hells Gate National Park, som ”deles” med den nærliggende Longonot National Park og den mere end 300 km2 store uindhegnede Kedong Ranch, der forbinder og delvis omkranser de to nationalparker.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular