Africa Tours CSS Sprite

Kenya

Kom helt tæt på Afrikas fantastiske dyreliv

Kenya

Fællesskab og et stort udbud af rejser med dansk rejseleder

Kenya

Mange spændende kulturer, bl.a. de farverige masaier

Kenya

Hør alle lydene fra savannen - indkvartering i telte er populært

Kenya

Migration - den store gnuvandring krydser den mægtige Mara flod

Kenya

Besøg og få en rundvisning på Karen Blixens Farm i Nairobi

Kenya

Enestående variation i landskaber, natur og dyreliv

Kenya

Ta´ med på ballonsafari og få et view ud over Masai Maras savanne

Lake Naivasha

 

Lake Naivasha

Den knap 200 km2 store Naivashasø ligger i Kenyas del af Rift Valley, den berømte østafrikanske sprækkedal, der strækker sig ca. 6.000 km fra Jordan i nord til Mozambique i syd. Det er en ferskvandssø, og med kun ca. 85 km og knap to timers kørsel fra Nairobi er det den af landets berømte søer i Rift Valley, der ligger tættest på og lettest tilgængelig fra hovedstaden. Størstedelen af søen er omkranset af frodig akacieskov, men her findes også store områder med gartnerier, der bl.a. producerer mange grøntsager og langstilkede roser til eksport. Langs bredden ses også mange skulpturelle og spøgelsesagtige træer, der er druknede efter de senere års øgede nedbør og deraf følgende øgede vandstand i søen, hvilket er et fænomen der er set flere gange gennem de seneste årtier.

Den mest oplagte aktivitet i området er en sejltur på søen blandt de mange flodheste og det rige fugleliv, men der er også mulighed for guidede gåture på den lille halvø Crescent Island, på den nærliggende udslukte vulkan Longonot, samt i den tilstødende Hells Gate nationalpark, hvor det også er muligt at køre på safari.

Områdets dyreliv er nok mest berømt for den store bestand af flodheste, der om natten kommer op af søen og græsser langs bredden, samt for et helt fantastisk fugleliv, der bl.a. rummer mange pelikaner, hejrer, storke, isfugle og ikke mindst en stor bestand af den smukke afrikanske flodørn. Langs søbredden og på Crescent Island ses desuden en række forskellige aber og antiloper samt gnuer, zebraer, bøfler og sågar enkelte giraffer. Trods den store fiskerigdom i søen findes her ingen krokodiller, idet søen ligger i tæt ved 2 km´s højde, hvorfor vandet og klimaet er for koldt til disse koldblodede dyr.

På søens sydlige bred ligger flere dejlige lodges, hvorfra der er udsigt over søen, og hvor der i de parklignende omgivelser findes en del græssende dyr, bl.a. flodheste om natten. Fra eller nær disse lodges afgår de guidede sejlture på søen.

Vind rejsegavekort kr. 5.000,-
til Africa Tours

Vi trækker en vinder blandt alle der tilmelder sig vores nyhedsbrev.
Næste vinder trækkes 01.12.2017

Footer-formular