Africa Tours CSS Sprite

Kenya

Kom helt tæt på Afrikas fantastiske dyreliv

Kenya

Fællesskab og et stort udbud af rejser med dansk rejseleder

Kenya

Mange spændende kulturer, bl.a. de farverige masaier

Kenya

Hør alle lydene fra savannen - indkvartering i telte er populært

Kenya

Migration - den store gnuvandring krydser den mægtige Mara flod

Kenya

Besøg og få en rundvisning på Karen Blixens Farm i Nairobi

Kenya

Enestående variation i landskaber, natur og dyreliv

Kenya

Ta´ med på ballonsafari og få et view ud over Masai Maras savanne

Longonot National Park

Nationalparken på kun 52 km2 er en af Kenyas mindste og ligger kun ca. 75 km og 1½ times kørsel fra Nairobi centrum. Den er oprettet for at beskytte naturen og dyrelivet på og omkring den slumrende vulkan, Longonot, der sidst var i udbrud i 1863, men som blev skabt for mere end 20.000 år siden.

Den helt intakte vulkankegle rejser sig ca. 700 meter over Great Rift Valleys (Den Østafrikanske Gravsænknings) bund, mens dens højeste punkt er 2.776 meter over havet. På toppen af Longonot findes et cirkelrundt krater med en diameter på over 1 km, og på den flade kraterbund findes en tæt og frodig skov, da her falder mere nedbør end på de lavereliggende områder i Rift Valley.

Den primære aktivitet i nationalparken er guidede gåture på og omkring vulkankeglen af varierende længde og sværhedsgrad. Vil man f.eks. ”blot” op til kanten af krateret og ned igen er det en gåtur på ca. 7 km, mens turen er ca. dobbelt så lang, hvis man også vil gå turen rundt om krateret. Under alle omstændigheder foregår disse vandreture i kuperet terræn og på ujævnt underlag, så selvom det slet ikke drejer sig om bjergbestigning, så skal man dog have en almindelig god fysik for at give sig i kast med opstigningen. Når man op til kraterranden er der især herfra en fantastisk udsigt over Rift Valley med bl.a. den nærliggende Lake Naivasha, nabovulkanen Mount Suswa og Rift Valleys skrænter på begge sider.

Der er et rigt fugleliv på og omkring Longonot, hvor især de mange store rovfugle falder i øjnene. Der ses også en del store pattedyr, selvom man ikke skal regne med at komme så tæt på dem til fods, som man gør på en safari i bil. De mest almindelige større dyr er giraffer, zebraer, vortesvin, bøfler og forskellige antiloper og gazeller, mens der yderst sjældent ses rovdyr som sjakaler, hyæner, geparder og leoparder. Man regner med, at der findes ca. 10.000 større dyr i og omkring Longonot National Park, som ”deles” med den nærliggende Hells Gate National Park og den mere end 300 km2 store uindhegnede Kedong Ranch, der forbinder og delvis omkranser de to nationalparker.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular