Solio Conservancy, der ligger fantastisk placeret mellem Mt. Kenya og Aberdare højdedraget for foden af sidstnævnte, har en smuk og yderst varieret natur, der spænder fra helt åben græssavanne, busksavanne og savanne med spredte træer til tæt og frodig galleriskov langs en flod, der flere steder breder sig ud til smukke sumpområder.
Det store reservat rummer derfor også et rigt dyreliv, hvor især en ualmindelig stor bestand af næsehorn falder i øjnene, og i Solio findes såvel mange af det store hvide som det mindre sorte næsehorn. Disse bør dog mere korrekt kaldes for hhv. det bredsnudede og det spidssnudede næsehorn, da de har samme grå grundfarve. De kan dog begge fremtræde i sorte, grålige og rødlige samt sågar næsten hvide nuancer efter jordens farve i det mudderhul, som de sidst har mudderbadet i. Det bredsnudede næsehorn er i øvrigt græsæder og færdes typisk i små flokke på den åbne savanne, mens det spidssnudede næsehorn spiser blade og oftest ses enkeltvis eller en mor med kalv sammen i tættere vegetation.
Solio Conservancy er vidt berømt for sine næsehorn og er en meget vigtig del af indsatsen for at bevare disse og beskytte dem mod krybskytteri. Dette er desværre et problem mange steder på kontinentet, da deres horn på sørgelig vis stadig er eftertragtede til naturmedicin til trods for, at det beviseligt er uvirksomt. Næsehornenes trivsel kombineret med Solios evne til at passe på dem har betydet en bestand i så stor vækst, at der er blevet overført rigtig mange dyr til andre reservater og nationalparker i Kenya, hvor de nu kan ses igen efter at have været udryddet.
De fleste af de andre klassiske Afrika-dyr, bortset fra elefanter, findes og kan ses i reservatet, f.eks. bøfler, løver, leoparder, geparder, zebraer og de smukke giraffer, hvortil kommer mange forskellige antiloper og ikke mindst et meget rigt fugleliv. Der er altså god grund til at aflægge Solio Conservancy et besøg, hvis man er på de kanter.
Desuden er der på en klar dag, især i de tidlige morgentimer og de sene eftermiddagstimer, en fantastisk udsigt til Mt. Kenya fra hele området. Det bidrager absolut positivt til naturoplevelserne i Solio, at man har udsigt til Afrikas næsthøjeste bjerg, der med sine 5.199 meter endnu har enkelte hvide gletsjere, samt især i morgentimerne ofte et drys nysne på toppen, inden den typisk smelter igen når solen står højt, hvilket den jo gør her kun 25 kilometer fra ækvator.